To af kandidaterne til den statslige CCS-pulje har torsdag meldt ud, at de ikke kommer til at deltage i udbuddet. Kredsløb og Argo lægger projekterne med CO2-fangst i henholdsvis Lisbjerg ved Aarhus og Roskilde på is.

Et flertal i Aarhus Byråd besluttede onsdag på den lukkede del af byrådsmødet, at Kredsløb ikke skal aflevere et endeligt bud på statens pulje til CO2-fangst.

Dermed bliver der for nu sat en stopper for opførelsen af et anlæg til CO2-fangst på energianlægget i Lisbjerg. Det skriver Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.

Frygter Odsherred-situation

På Facebook skriver borgmester Anders Winnerskjold (S), at beslutningen har "mange årsager", men at den økonomiske risiko for kommunen og forsyningsselskabet er den tungeste vejende.

"Meget er kompliceret jurastof, men det vigtigste og mest centrale er, at kommunen skal stille en markant milliard-garanti for projektet," forklarer han.

"Det betyder, at skulle der gå noget galt med projektet, enten fordi det forsinkes eller slår fejl, skal kommunen betale ved kasse 1. Og den regning er i værste tilfælde så dyr, at vi vil blive tvunget til at lave markante besparelser i velfærden, hæve skatten og i ‘worst case’, at et pengeinstitut vil kunne få kontrol over vores varme- og affaldsselskab (Kredsløb). Den risiko vil jeg og mine politiske kollegaer ikke acceptere," fastslår den genvalgte borgmester med en parallel til situationen fra Odsherred, hvor Nordea sidste år fik kontrol over kommunens forsyningsselskab.

Argo: Ikke forsvarligt for ejerne

For få måneder siden advarede formanden for det sjællandske affaldsenergianlæg Argo, Tomas Breddam (S) om, at risikoen for at deltage i udbuddet og investere i CO2-fangst er for høj for de kommunale ejere, hvis ikke regeringen ændrer vilkårene. Og onsdag besluttede bestyrelsen ikke at afgive et bindende bud "efter en samlet vurdering af vilkårene i det endelige udbudsmateriale," skriver det sjællandske selskab, der ejes af ni kommuner.

"Argo vurderer, at de økonomiske og tidsmæssige rammer ikke er forsvarlige for selskabet og ejerkommunerne."

Dermed opnåede selskabet ikke det resultat, som man søgte i forhandlingerne, der blev indledt for et par måneder siden.

"Vi forhandler for at sikre, at borgerne ikke alene hæfter for risikoen," sagde Roskilde-borgmester Tomas Breddam til NB-Forsyning & Klima i september.

Argo vil holde CO2-fangstprojekt klar til senere brug, lyder det.

"Regeringens udspil til 2035-målet peger på et behov for yderligere CO2-reduktioner, og CO2-fangst bliver en vigtig del af indsatsen. Derfor fastholder vi projektets parathed," siger Tomas Breddam i pressemeddelelsen.

Samme budskab om risikodelingen lyder fra Liv Gro Jensen, som sidder i Aarhus Byråd for SF og er forperson for Klima- og Bæredygtighedsudvalget.

"Vi ærgrer os meget i SF over, at vilkårene for at søge støtte til carbon capture (CO2-fangst, red.) er så risikofyldte for os som kommune at indgå i. Det må og skal regeringen snarest muligt forholde sig til," skriver hun i en kommentar.

Kredsløbs projekt er det tredje af de ti prækvalificerede, hvor selskaberne bag trækker sig fra udbuddet. Først droppede Ørsted planerne på Skærbækværket, og senere faldt det københavnske projekt på ARC's affaldsforbrændingsanlæg på Amager. Seks af de syv tilbageværende anlæg i ansøgerfeltet er kommunalt ejede.

Klimamål falder

Kredsløbs exit betyder samtidig, at kommunen får svært ved at nå sit mål om at være klimaneutral i 2030, lyder det. Et CO2-fangstanlæg i Lisbjerg var en væsentlig del af klimaplanen, og det bliver derfor svært at nå målet uden anlægget.

Hvad Aarhus-politikerne nu vil stille op med klimamålet, kommer det nye byråd til at diskutere. Borgmesteren håber, at bedre betingelser kan gøre det muligt at investere i CO2-fangst på et senere tidspunkt.

"Det kræver naturligvis nye politiske drøftelser og overvejelser i Aarhus. Men det vigtigste for mig er, at vi leverer klimahandling på en god, ordentlig og ansvarlig måde," skriver Anders Winnerskjold.

CCS-puljen er på i alt 28,7 milliarder kroner, og den skal gennem statsstøtte udbetalt over 15 år bidrage til, at Danmark når sit samlede mål om at reducere sit CO2-udslip med 70 procent i 2030. Forventningen er, at puljen kan bidrage til at reducere Danmarks årlige udslip med 2,3 millioner ton fra 2030.

Kredsløbs projekt havde potentiale til at opfange 435.000 ton CO2 om året, skriver Aarhus Kommune.

jn/ritzau/