Danmark har kurs mod at opfylde målet om CO2e-reduktioner på 70 procent i 2030, men regeringen står foran en række potentielle faldgruber - og de befinder sig i overvejende grad på områder, hvor kommunerne har et medansvar.

I Klimaprogram 2025, som regeringen tirsdag har offentliggjort, identificeres risici i alle de sektorer, der skal sikre opfyldelse af klimamålet. Det er især inden for CO2-fangst og -lagring samt grøn trepart, hvor implementeringen af de politiske aftaler endnu ikke er fuldført. Derfor er det også her regeringens opmærksomhed er størst.

"Hvor der for alvor er tons i spil, er landbrugsområdet og CCS," sagde klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) på et samråd i forrige uge, som Enhedslisten og De Konservative havde indkaldt til.

En væsentlig del af reduktionsvejen mod klimamålet i 2030 mangler stadig at blive gennemført, selv om politiske aftaler har vist den teoretiske vej.

Det fremgår af regeringens årlige klimaprogram, som Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har udgivet tirsdag morgen.

Her opgøres det, at reduktionen af 10,7 millioner ton CO2 i 2030 nu er implementeret, mens reduktionen af 4,0 millioner ton CO2 stadig er under implementering.

"Vi er på rette kurs mod 2030, men vi er stadig midt i det lange seje træk, og det er nu, vi skal holde fast," siger klimaminister Lars Aagaard (M) i en pressemeddelelse.

CCS er afgørende for hovedmål

Nok er der indgået politiske aftaler om vejen til klimamålenes opnåelse, men det kan klimaet ikke mærke, før de er ført ud i virkeligheden.

I klimaprogrammet understreger ministeriet vigtigheden af, at de mange klimaplaner også udmønter sig i konkret omstilling.

"For at et vedtaget virkemiddel skal få reel effekt, kræver det fuld og rettidig implementering og gennemførsel af virkemidlet," påpeges det i klimaprogrammet.

CCS-puljen, som otte selskaber (heraf syv kommunalt ejede) kandiderer til, skal give en CO2-reduktion på 2,3 millioner ton i 2030. Helt uden CCS-puljen står klimamålet ikke til at blive nået i 2030. Der er samlet set en overopfyldelse af klimamålet på 1,5 millioner ton CO2e, hvis det antages, at alle reduktioner bliver realiseret, så skulle der blive tale om en delvis effekt gennem CCS-puljen, er 70 procent-målet fortsat inden for rækkevidde.

”Jeg har stor fokus på at realisere målet for CCS," understregede Lars Aagaard på samrådet 9. september.

De skønnede CO2e- reduktioner fordelt på sektorer fra 2023 til 2030. CCS er ikke placeret inden for en sektor, da det ikke vides, om støttekronerne tilfalder affaldsforbrændingsanlæg, kraftvarmeværker eller industrien (Aalborg Portland). Ifølge klimafremskrivning 2025 er der en sikkerhedsmargen på 1,5 mio. ton i 2030 - og dertil kommer pyrolyse, hvis potentiale skal kvalificeres nærmere.

Foto: Klimaprogram 2025

I sidste uge meddelte Argo, der ejes af ni sjællandske kommuner, at selskabet ikke vil byde på CCS-puljen under de nuværende rammer, der ifølge bestyrelsesformand formand Tomas Breddam (S) pålægger kommunerne "en meget stor økonomisk risiko". Argo ønsker en bedre risikodeling og en mere realistisk tidsplan. De kommende uger skal regeringen drøfte rammerne med byderne, og affaldsselskabet med hovedkvarter i Roskilde går efter at mindske kommunernes risiko.

"Det er ikke holdbart. Vi forhandler for at sikre, at borgerne ikke alene hæfter for risikoen," siger Roskilde-borgmester Tomas Breddam til NB-Forsyning & Klima.

"Først hvis det ikke lykkes, vil vi være nødt til at sætte projektet på pause," tilføjer formanden.

Hårde politiske valg om CCS

Concito vurderede i juni, at effekten ved CCS-udbuddet var usikkert, og hvis de øvrige kommunalt ejede selskaber deler Argos risikovurdering, kan det blive afgørende for Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet at ændre udbudsrammerne.

På samrådet blev Lars Aagaard (M) spurgt til risikoen for, at danske lagre ikke blive klar til at modtage CO2 inden 2030. Han bekræftede, at der er en risiko til stede, og mindede om, at det aldrig har været en forudsætning for aftalen, at CO2’en skal kunne lagres i Danmark.

"Jeg mener ikke, at der er den store bekymring for, om man kan lagre sikkert. Men det er klart, at undergrunden skal undersøges. På grund af sagsbehandlingstider eller klager kan etableringen af de danske lagre vise sig ikke at være klar i 2030," sagde Lars Aagaard.

Han slog fast, at Christiansborg-politikerne står med "hårde politiske valg om CCS og lagre":

"Vil vi afskære klageadgang? Det er noget af det, vi er ved at gennemanalysere as we speak," sagde Lars Aagaard på samrådet.

Folketinget har vedtaget en række klimaaftaler, som endnu ikke har leveret CO2-reduktioner i virkeligheden. Ud over CCS gør det sig især gældende for den stort anlagte Grønne Trepart for landbruget, der også først vil levere CO2-reduktioner om flere år. En række af trepartsaftalens initiativer med klimaeffekt skal først implementeres i 2026 og 2027.

Om risikoen i den grønne trepart skriver ministeriet, at der er enighed om aftalepartierne enige om, at der skal findes CO2e-reduktioner på op til 2,2 mio. ton i 2030 ved andre tiltag på landbrugsområdet, hvis initiativerne ikke kan gennemføres.

Få her overblikket over implementeringsstatus på klimaaftalerne frem mod 2030.

Foto: Klimaprogram 2025

jn/Ritzau