18 kommuner og flere parter skal blive enige om de fælles løsninger for at komme i mål med Lokal Trepart Limfjorden. Men det er ikke helt nemt, når forskellige interesser er i spil, og reduktionskravene er høje.

Formandskabet fik derfor tidligere på måneden til opgave at drøfte med ministeren for grøn trepart, Jeppe Bruus (S), om ambitionsniveauet for Thisted Bredning og Hjarbæk Fjord kunne mindskes. Ministeren vil dog ikke rykke ved, at den lokale trepart skal levere de definerede kvælstofreduktioner. I stedet bliver det i omlægningsplanen muligt at markere de områder, hvor der særligt er udfordringer, så det bliver synligt for alle.

Det resultat er trepartens næstformand Anders Bøge (SF) fra Skive Kommune glad for, men han er ikke sikker på, at det forholder sig sådan blandt alle medlemmer.

"Jeg har ikke fået det bekræftet, men jeg har hørt, at der er kommuner, som ikke slutter op om aftalen," siger han til NB-Forsyning & Klima.

Trepartens omlægningsplan har for nuværende leveret de tons, som der er behov for, siger formand Henrik Dalsgaard til DR (K) fra Vesthimmerlands Kommune. Men det er særligt de to deloplande, hvor det er svært at komme i mål. Thisted Bredning ligger mellem Thy og Mors, mens Hjarbæk Fjord grænser til Viborg Kommune og Skive Kommune.

Aftalen mellem treparten og ministeren gør det muligt at sætte lokale kræfter i spil for at finde andre løsninger for områderne end omlægning.

"I områderne er der nedsat kystvandråd, som kan pege på nogle lokale virkemidler. Vi ved fra Hjarbæk Fjord, at de ikke kan drysse tryllestøv ud, så udfordringerne forsvinder af sig selv. Nu får de tid til at finde ud af, hvad der er af andre virkemidler," siger Anders Bøge og tilføjer:

"Det er jeg rigtig glad for, men jeg er trist over, at der er nogle kommuner, som ikke føler, at de skal bakke op omkring det her."

100 procent omlægning

Ambitionen for Lokal Trepart Limfjorden har været, at opgaven skulle løses ved at udtage landbrugsjord, men den ambition er ikke opnåelig. I hvert fald ikke i Thisted Kommune, mener kommunens borgmester Niels Jørgen Pedersen (V), der desuden har været formand for Landbrug & Fødevarer fra 2011-2012.

"Det korte og det lange er, at vi på nuværende tidspunkt vil smadre det hele, hvis vi udpeger 100 procent. Så har vi pludselig ikke landmændene og landbruget med, som jo skal gå ind i det frivilligt. Vi har derfor foreslået, at vi bare skal over minimumskravet, så det vil vi gøre i Thisted Kommune," siger han til NB-Forsyning & Klima.

"Det nemmeste i verden var som politikere bare at sige, at vi skal udpege 100 procent. Så skal vi i hvert fald nok få noget ballade, og så lykkes det jo ikke? Så står vi der og skal tvinge noget igennem. Det har vi ikke lyst til. Vi vil gerne have, at det skal lykkes," tilføjer han.

Ifølge borgmesteren har kommunen fundet 74 procent, som kan tegnes ind i omlægningsplanen, hvilket er over minimumskravet på 62 procent. Niels Jørgen Pedersen anerkender, at ministerens godkendelse af, at man kan tegne områder ind til andre virkemidler end udtagning af landbrugsjord og for eksempel overgå til græsdyrkning, er er et skridt i den rigtige retning.

"Det er en anerkendelse af, at græs er et virkemiddel, men så bliver det bureaukratisk, at det skal tegnes ind på et kort. Det gør jo ingen forskel for miljøet," siger borgmesteren.

Det er ikke kun Niels Jørgen Pedersen, der sætter bremsen i, når det kommer til at udtage jord som den eneste løsning på udledningerne i Thisted Bredning. Landboforeningen Agillix ser gerne, at der bliver fundet "en alternativ vej". Det er en holdning, som landbrugsforeningen Fjordland bakker op om.

"Kravet til kvælstofindsatsen var, at vi skulle finde størstedelen ved arealomlægning. Det krav har vi indfriet i hele oplandet til Limfjorden, og det er projekter, mange lodsejere kan se sig selv i. Men hvis vi gik videre og for eksempel opfyldte indsatskravet til Thisted Bredning alene ved arealomlægning, ville det være en reel nedlukning af landbruget i Thy og den nordvestlige del af Mors. Det har aldrig været formålet med trepartsaftalen, der også har til formål at sikre et fortsat stærkt fødevareerhverv," siger Leif Gravesen, formand for Fjordland og medlem af Den Lokale Trepart for Limfjorden på Agillixs hjemmeside.

Åben dialog

I treparten er der et ønske om, at enigheden blandt medlemmerne skal gøre, at oplægget til omlægningsplanen er en, som alle kommuner kan stemme for i byrådet. Mandag blev der afholdt et møde i formandskabet og sekretariatet i Limfjordsrådet, hvor medlemmerne skal arbejde på den dagsorden, der efter planen skal ligge klar til kommunerne den 10. oktober.

Næstformand i treparten Anders Bøge understreger, at det først og fremmest handler om at finde nogle løsninger, så opgaven kan blive løst.

"Det er ikke væsentligt, om det tager et år eller mere, men det er væsentligt, at vi kommer i mål."

De 18 kommer i Lokal Trepart Limfjorden er Aalborg (Limfjordsekretariatet), Brønderslev, Herning, Hjørring, Holstebro, Ikast-Brande, Jammerbugt, Lemvig, Mariagerfjord, Morsø, Randers, Rebild, Silkeborg, Skive, Struer, Thisted, Vesthimmerlands og Viborg. Derudover er repræsentanter fra DN, Naturstyrelsen samt landbrugsforeningerne Agillix og Fjordland.

De 23 lokale treparter er inddelt på denne måde efter landskabets topografi, og mange kommuner deltager i mere end én trepart.

Foto: Kommunernes Landsforening