"Riv ned og byg nyt" er en byggepraksis, der belaster klimaet voldsomt. I den kommuneplan, som et byrådsflertal i Gladsaxe Kommune vedtog i sidste uge, prøver politikerne at bremse tendensen.

"Jeg synes, vi er landet på et godt niveau i forhold til vores ønske om at bevare de grønne villakvarterer og motivere til renovering frem for nedrivning," sagde borgmester Trine Græse (S), inden hun åbnede debatten, der synliggjorde klare politiske uenigheder.

Byggeprocenten nedsættes fra 30 procent (niveauet i den seneste kommuneplan) til 25 procent på mindre grunde og 20 procent på de større grunde over 1.000 kvadratmeter. Dertil kommer en "fodaftryk"-regel, som yderligere begrænser, hvor stort et grundareal der må bebygges i villakvartererne.

Fodaftrykket indebærer, at der skal bygges i to etager, hvis en bygherre vil udnytte det maksimalt tilladte etageareal. Op til to tredjedele af byggeretten må ligge i stueplan, og denne ekstra begrænsning er indført med tanke på at skabe bedre grundlag for at aflede overfladevandet efter kraftige regnskyl, samtidig med at begrænsningen bidrager til at bevare "det grønne udtryk i villakvartererne", lyder det i kommuneplanen.

Ingen familier gider det

Venstre og De Konservative talte i byrådssalen dunder mod restriktionerne.

"Har man en grund på 800 kvadratmeter, vil det kun være muligt at opføre 133 kvadratmeter i ét plan. Det antal kvadratmeter er der ingen familier i dag, som ønsker sig. Det er simpelthen for lidt," sagde borgmesterkandidat Astid Søgaard (V).

Henrik Sørensen (K) pegede på, at det er dyrere at bygge i to etager, og at kommuneplanen derfor vil gøre det sværere for mange familier at få den bolig, de har brug for.

"I Gladsaxe har vi den sjettehøjeste pris på boliger, hvis man har for få boliger af dem, der er efterspørgsel på, stiger priserne. Vi er bange for, at enfamiliehusene bliver umulige at opnå fremover," sagde det konservative byrådsmedlem.

Venstre, De Konservative og Danmarksdemokraternes i alt syv byrådsmedlemmer forsøgte forgæves at fjerne reglen om fodaftrykket, og flertallet afviste et forslag fra V om at fastsætte det maksimale fodaftryk til 200 kvadratmeter uanset grundstørrelse.

EL: Mere klimavenligt at bevare

I Enhedslisten var der omvendt stor tilfredshed med, at kommunen af hensyn til klimaet og biodiversiteten vil begrænse, hvor store huse man må bygge.

"Det er nogle forslag til ændringer, som skal reducere tendensen til, at man river ned og bygger nyt i stedet for at renovere de ældre bygninger," sagde en glad Trine Henriksen (EL) på byrådsmødet, hvor hun fremhævede de klimamæssige omkostninger ved nedrivninger.

"Uanset om nye huse er mindre energiforbrugende end gamle ikke-renoverede huse, trækker det stigende antal kvadratmeter den modsatte vej. Samlet set er det mere klimavenligt at bevare og renovere frem for at tænke nyt," sagde Trine Henriksen og bemærkede, at hun ville ønske, at kommunen i højere grad havde efterlevet den nye vision med egne kommunale institutioner gennem tiden og nævnte et eksempel med en nybygget børnehave.

Venstres Martin Skou Heidemann, der er direktør i byggefirmaet Skou Gruppen, anfægtede flere af fortalernes pointer om bæredygtighed.

"Nye huse bruger langt mindre energi. Så på langt sigt mener jeg faktisk, at et nyt hus er mere klimarigtigt end et gammelt," sagde Martin Skou Heidemann, som pointerede, at mange af de nedrevne huse i Gladsaxe Kommune var i dårlig kvalitet.

"Det var fuldstændig fair, at gamle, skimmelbefængte huse blev revet ned og erstattet af nye huse."

Han fremhævede desuden, at ændringer i bygningsreglementet inden længe kommer til at sætte begrænsninger for ukritiske nedrivninger uden genbrug af materialer.

"De kommer i 2028, så inden vi får lokalplaner, er vi overhalet af bygningsreglementet," advarede Martin Skou Heidemann.

Hvis beboere i Gladsaxe arbejder med om- og tilbygning fremfor nedrivning og nybyggeri, giver kommuneplanen mulighed for en øget bebyggelsesprocent og bortfald af kravet om fodaftryk, fremgår det af planen, som fik national opmærksomhed, da DR dækkede de nye begrænsninger på flere platforme.

I regeringen er der også fokus på at mindske nybyggeriet, og i juni offentliggjorde Social- og Boligministeriet to nye rapporter fra BUILD om omfanget af nedrivninger og den efterfølgende anvendelse af grunden. En af tendenserne, der blev fremhævet i pressemeddelelsen, var, at en stor andel (26 procent) af nedrivningerne af enfamiliehuse finder sted i Region Hovedstaden.

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen vil have udviklingen belyst yderligere, inden hun skrider til handling.

"De mest bæredygtige kvadratmeter er dem, der ikke bliver bygget. Det er vigtigt, at vi får et klart billede af, hvorfor der bliver revet så meget ned. Så vi kan tage de rette politiske beslutninger og gøre op med ”riv ned og byg nyt”-kulturen"