Metoden bag kortlægningen

Kortlægningen er baseret på de sorteringsvejledninger, kommunerne henviser til på deres websites. Kortlægningen er alene baseret på sorteringsvejledninger til husstanden, dvs. vejledning til sortering på genbrugspladser er ikke omfattet af kortlægningen.

Kommuner og forsyningsselskaber har typisk flere kommunikationskanaler til at informere om affaldssortering. Det er således muligt, at en kommune kommunikerer på forskellige måder afhængig af kanal. Sorteringsvejledningen er valgt, da den er grundproduktet, som alle kommuner har og bruger – og typisk er det et dokument, som øvrig kommunikation er baseret på og/eller henviser til.

Der, hvor kommunerne har overladt håndteringen af sorteringsvejledningerne til deres affalds- og forsyningsselskaber eller henviser direkte til disse, er det deres vejledninger, som er anvendt i kortlægningen. Der er ganske få undtagelser, hvor visse kommuner og forsyningsselskaber ikke stiller en sorteringsvejledning til rådighed, men har i stedet en søgefunktion – her er der søgt på ”drikkedåser” samt ”øl- og sodavandsdåser” . Da størstedelen af drikkevarer er pantbelagte i Danmark, kategoriseres ”drikkevaredåser” og ”øl- og sodavandsdåser” som værende alle dåser medmindre ”uden pant” er angivet.

I 57 kommuner vejledes forbrugerne til at sortere disse typer drikkevaredåser som metalaffald. 38 kommuner nævner, at det alene er dåser ”uden pant” , som bør sorteres som affald, mens tre kommuner ikke nævner eller viser drikkevaredåser, hvilket er kategoriseret som ”ikke nævnt” . Gennemgangen er foretaget i januar 2026.

Kilde: Dansk Retursystem