Regeringen og et bredt flertal i Folketinget indgik onsdag en politisk aftale, der skal sikre bedre sporing, kontrol og håndhævelse af straffe for svindel med forurenet jord.

Aftalen møder dog kritik for ikke i tilstrækkelig grad at adressere en anden stor udfordring, drikkevandet.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) konstaterer, at der mangler initiativer, der kan sikre, at det i forvejen truede drikkevand beskyttes i højere grad.

"Vi ved allerede, at miljøfarlige stoffer i jord kan udvaskes til grundvandet. Derfor er det dybt bekymrende, at der ikke indføres stop for udlægning af jord i de sårbare områder, som allerede nu er udpeget, og som løbende bliver kortlagt," siger præsident i DN Maria Reumert Gjerding i en pressemeddelelse.

Flere aftalepartier - De Radikale og Enhedslisten - påpeger det samme.

"Jeg havde gerne set, at vi var gået længere og gjort prøver på sårbare grundvandsdannede områder lovpligtige, men registrering af flytninger er et godt skridt på vejen," siger miljøordfører Katrine Robsøe (R).

"Vi havde gerne set mere håndfaste tiltag, forbud mod jord på drikkevandsområder og et opgør med økonomisk profit som motor. Så kampen er ikke slut," siger miljøordfører Leila Stockmarr (EL).

15 initiativer

Miljøminister Magnus Heunicke (S) kalder svindel med jord og byggeaffald i Danmark for et "kæmpe problem". Det kommer efter en række sager de seneste år om ulovlig håndtering af forurenet jord, som er blevet vist i blandt andet tv-programmet "Den Sorte Svane" på TV 2.

"Det går ud over både vores sundhed og fælles miljø, og det kan vi på ingen måde acceptere," lyder det fra ministeren.

Aftalen omfatter en handlingsplan med 15 initiativer, hvoraf de fleste punkter omhandler skærpet kontrol.

De politiske partier er enige om, at man skal oprette et it-system, som kan sikre sporing af jord på tværs af kommuner. Det har været efterspurgt af kommunerne.

Der skal samtidig gives mulighed for at udstede større bøder. Man vil fordoble de bøder, der i dag gives, og der skal gives endnu større bøder, hvis skadevolderen har søgt en bevidst økonomisk fordel med sin gerning.

/ritzau/ad