De frivillige aftaler med landmændene skal være vejen til at beskytte det danske drikkevand.

Sådan lyder det i Venstres drikkevandsplan, der indeholder fem tiltag.

Beskyttelsen skal altså ikke ske gennem et statsligt sprøjteforbud på de sårbare grundvandsdannende områder.

Ansvaret for at beskytte drikkevandet bliver i Venstres drikkevandsplan lagt hos kommuner og vandværker. De skal indgå frivillige aftaler med lodsejere.

Er der ikke opnået beskyttelse eller er beskyttelsen af områderne ikke på vej i 2028, skal kommuner nedlægge et lokalt sprøjteforbud på arealerne.

Netop arbejdet i den grønne trepart bliver et vigtigt værktøj til at sikre rent drikkevand.

"Den grønne trepart er i virkeligheden den mest effektive motor til at få det her til at ske," siger Venstres næstformand Stephanie Lose til Jyllands-Posten.

Kortlægningen af de sårbare grundvandsdannende områder bliver færdiggjort i 2026. Ifølge den grønne trepart skal der tages konkret stilling til, hvordan beskyttelsen af arealerne skal ske senest i 2027.

Fire partier med centralt krav

Venstres drikkevandsplan kommer efter, at Alternativet, Radikale Venstre, Enhedslisten og SF kom med et drikkevandsudspil i starten af ugen.

Partierne vil have indført et totalt sprøjteforbud ved drikkevandsboringer, der ligger ved de sårbare grundvandsdannende områder. Det er et centralt krav til en kommende rød-grøn regering.

"Forureneren betaler er et grundprincip i Danmark. Samfundsøkonomisk er dette en kæmpe gevinst. Det at have en sikker forsyning af rent drikkevand er mega vigtigt. Derfor er vi nødt til at have ændringer i landbruget. Det er et afgørende krav,” lød det fra Radikale Venstres politiske leder, Martin Lidegaard, på pressemødet.

Inden valget blev udskrevet, havde selvsamme partier fremsat et beslutningsforslag med samme ordlyd. Ligesom de sammen med Socialdemokratiet ved folketingsvalget i 2022 havde et næsten identisk forslag.

Uenighed om rapport

Debatten om et sprøjteforbud blussede for alvor op i januar, hvor Miljø- og Ligestillingsministeriet præsenterede sin rapport om beskyttelse af de sårbare grundvandsdannende områder.

Miljø- og ligestillingsminister Magnus Heunicke (S) forklarede, at den billigste metode for at beskytte drikkevandet er via sprøjteforbud i områderne fremfor at rense vandet efterfølgende.

Det vil dog få erhvervsøkonomiske konsekvenser for landbruget. Rapporten fra ministeriet anslår, at de vil ligge på omkring 360 millioner kroner årligt i 30 år.

Til sammenligning skønner ministeriet - dog med betydelig usikkerhed - at det vil koste omkring 6-18 milliarder kroner årligt at rense vandet.

Senere er det dog kommet frem, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri trak sig fra rapporten kort inden offentliggørelsen. Ministeriet mener, at metoden bag er mangelfuld.