Odsherred Varmes etablering af fjernvarme i den vestlige del af Fårevejle Stationsby fortsætter trods afgørelse.

Odsherred Varmes etablering af fjernvarme i den vestlige del af Fårevejle Stationsby fortsætter trods afgørelse. - Foto: Odsherred Forsyning

Odsherred-sagen

Prisen for at træde ud som fjernvarmekunde hos Odsherred Varme halveres

Afskrivningsgrundlaget i Odsherred Varme blev reduceret efter Forsyningstilsynets afgørelse, og det ændrer nu på forsyningens udtrædelsesgodtgørelse.

Udgivet: 25/03/2026

Amalie Dinesen

Redaktør

Del artiklen:

Odsherred Varme mere end halverer prisen for at melde sig ud som kunde af fjernvarmen, den såkaldte udtrædelsesgodtgørelse.

Det skriver forsyningen i en pressemeddelelse.

Det sker som følge af Forsyningstilsynets afgørelse fra februar, hvor tilsynet kaldte de hidtidige varmepriser for at være urimelige. Odsherred Varme sænker sin varmepris fra 1. april.

Forsyningstilsynet reducerede i afgørelsen afskrivningsgrundlaget til 276.628.000 kroner per 31. december 2025.

Ifølge forsyningen betyder det, at prisen for at udtræde falder fra 1.842 kroner per kvadratmeter til 872 kroner per kvadratmeter.

"Har du et hus på 125 m2, falder udtrædelsesgodtgørelsen fra 230.250 kr. til 109.051 kr. Alle priser er inkl. moms. Hertil kommer udgifter til nedtagning af installation samt slutafregning i henhold til de almindelige bestemmelser for Odsherred Varme," skriver forsyningen.

Odsherred Forsyning har desuden sendt en fristafbrydende klage til Energinævnet.

"Klagen har til formål at udskyde en eventuel klagesag til efter den igangværende salgsproces af selskabet er gennemført," lyder det.

NB-Forsyning & Klima forsøger at få et interview med bestyrelsesformand for Odsherred Varme, Lars Therkildsen.

De nye varmepriser og Forsyningstilsynets afgørelse kan du læse mere om i denne artikel:

Fik du læst?

Opdateret: Odsherred Varme sænker varmepris efter afgørelse

NB-Forsyning & Klima forsøger at få en kommentar fra Odsherred Forsyning.

Fik du læst?

Uklare kontraktvilkår og store prisstigninger afgjorde klagesag til forbrugers fordel

Sidst opdateret: 25/03/2026 - 12:47

Temaer: Odsherred-sagen

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Forsyning & Klima er en nicheportal om den grønne omstilling i forsyningsselskaber og kommuner. Portalens formål er at sikre aktørerne substantiel information om lovgivning, udviklingstendenser og dilemmaerne i krydsfeltet mellem kommuner, selskaber og myndigheder.

Læs mere om NB-Forsyning her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]