Opfindelsen er enkel, billig og kan installeres uden store indgreb. Det er en opfindelse, som potentielt kan spare samfundet for millioner af kroner. Men lige nu er den innovative klimaløsning fanget i et juridisk benspænd.

Tilbage i 2011 stod Cathrine Leth sammen med resten af boligkvarteret og tømte sin kælder, spand efter spand, under det historiske skybrud i København.

Men én nabo gjorde noget andet.

Naboen løftede manuelt sit nedløbsrør, så regnvandet fra taget ikke løb i kloakken, men i stedet ud i haven, hvor vandet ikke gjorde skade.

Inspireret af naboen gik Cathrine Leth med sin baggrund som arkitekt systematisk til problemet. Hun udviklede en løsning, der automatiserer naboens greb: Skybrudsventilen.

Skybrudsventilen virker på den måde, at almindelig regn fortsat løber i kloakken, men ved skybrud ledes tagvandet ud på overflader, hvor vandet ikke gør skade. For eksempel i borgernes haver. Med mange ventiler i samme område, kan det reducere overløb, oversvømmelser i kældrene og potentielt milliarddyre kloakudvidelser.

"Der er en helt ny måde at tænke vandhåndtering på – vi isolerer problemet og gør løsningen meget billig," siger Cathrine Leth, CEO i Updrift Copenhagen, til NB-Forsyning & Klima.

Opfindelse bremses af jura

Men udbredelsen af skybrudsventilen står stille. Forretningsmodellen har i høj grad været bygget op omkring et samarbejde med forsyningsselskaber og kommuner.

Og førstnævnte model er udfordret af den nuværende lovgivning.

Forsyningsselskaber må nemlig kun bruge penge på vand, der ender i kloakken. Det satte en kendelse i marts 2025 fra Konkurrenceankenævnet en tyk streg under.

Konkurrenceankenævnet stadfæstede Vandsektortilsynets afslag til Novafos Spildevand Furesø, som ville have finansieret et pilotprojekt med Cathrine Leths skybrudsventiler i Furesø Kommune med takstmidler.

Men kendelsen fastslår, at forsyningsselskaber ikke må finansiere løsninger på private grunde – selv hvis de er billigere og aflaster kloaksystemet.

"Skybrudsventilen kan blive standard for millioner af nedløbsrør, men forsyningsselskaberne må kun investere i løsninger, når vandet er i kloakken. De må ikke investere forebyggende. Det er mega irriterende, når det både er grønt og billigt," siger Cathrine Leth.

Fire pilotprojekter i kommuner

Da Skybrudsventilen leder vandet væk fra kloakken og ud på borgernes egne grunde, falder de dermed uden for forsyningsselskabernes ansvarsområde.

Men gennem fire pilotprojekter i Tårnby, Glostrup, Roskilde og Furesø sammen med Teknologisk Institut og WSP er teknologien allerede testet i praksis. Cathrine Leth fortæller, at der har været stor efterspørgsel på løsningen i kommunerne.

"Vi har været ude og lave projekter i fire kommuner. I Farum inviterede vi 580 grundejere til at reducere overløb til Farum Sø, ved at nedsive tagvand i haven under skybrud. På 12 uger fik vi skybrudsafkoblet 10.000 kvadratmeter tag. Borgernes motivation var et få flere badedage i Farum Sø," siger Cathrine Leth, som håber, at flere kommuner i fremtiden vil være med på idéen om at få skybrudsventiler ud under borgernes tage.

Projektet var en succes, og Skybrudsventilen endte i 224 haver. Novafos i Furesø ønskede ifølge førnævnte kendelse at installere omkring 400 skybrudsventiler hos borgere omkring Farum Sø. Men det blev altså stoppet på grund af kendelsen fra Konkurrenceankenævnet.

"For to millioner kroner fik Novafos samme effekt, som ellers ville have kostet dem syv millioner kroner at etablere i et bassin. Det er jo en helt anden økonomi," siger Cathrine Leth.

Dermed står sagen som et konkret eksempel på en grundlæggende konflikt i klimatilpasningen:

Den billigste og mest effektive løsning er ikke nødvendigvis lovlig at finansiere.

Skybrudsventilen står over jorden under nedløbsrøret.

Foto: Updrift Copenhagen

Iværksætter i Løvens hule

For at skabe opmærksomhed på opfindelsen deltog Cathrine Leth i marts 2026 i TV-programmet Løvens hule på DR1.

"Den opmærksomhed, jeg fik, har givet mange gode henvendelser – så jeg er mega glad for at have været med," siger Cathrine Leth.

Selvom deltagelsen ikke førte til en investering, håber Cathrine Leth, at lovgivningen på forsyningsområdet kan blive mere smidig, så vi som samfund kan modstå klimaforandringerne og satse på innovative løsninger.

Problemet er ifølge Cathrine Leth strukturelt. Samfundet er lige nu ikke gearet til at investere i grønne løsninger som skybrudsventilen, lyder det.

Ifølge kendelsen bygger reglerne på et princip om, at forsyningsselskabernes ansvar stopper ved grundgrænsen. Vand på privat grund betragtes som boligejerens ansvar – også selv om det ender med at belaste kloaksystemet.

"Det er ikke teknologien eller borgerne, der er udfordringen. Det er systemet. Det er ikke indrettet til at forebygge problemer. Det vil være smukt, hvis fællesskabet kan investere i den her type løsninger, men det kræver politisk handling," siger Cathrine Leth og tilføjer:

“Det vand, der lander på ét tag, kan ende i naboens kælder – vi er i praksis forbundet gennem kloakken."