Et nyt forskningsprojekt skal overvåge forureningen af spildevand ved hjælp af kunstig intelligens.

Det er Jan H. Christensen, professor i analytisk kemi på Institut for Plante- og Miljøvidenskab, som har taget initiativ til projektet sammen med en række partnere fra blandt andet danske forsyningsselskaber.

Projektet begynder den 1. maj og skal over de næste fire år inddele de miljøskadelige stoffer efter, hvilke rensemetoder der er de mest effektive til at fjerne dem.

Målet med GALADRIEL-projektet, som det er blevet døbt, er altså at give rensningsanlæggene i Danmark et nyt værktøj til at bruge deres ressourcer bedst ved at fokusere på de mest giftige stoffer i vores spildevand.

"Hvis vi kun fokuserer på aktive stoffer fra antidepressiver eller fire PFAS-stoffer, risikerer vi at overse stoffer, der er langt mere problematiske. Før vi investerer milliarder i nye renseanlæg, skal vi vide præcis, hvilke teknologier der fjerner hvilke stoffer og kende til dynamikken i anlæggene. Med dette projekt kan renseanlæg målrette indsatsen og fjerne de mest giftige stoffer for færrest penge," siger Jan H. Christensen i en pressemeddelelse.

Samtidig vil projektet hjælpe Danmark med at leve op til et revideret EU-direktiv om rensning af byspildevand, som skal implementeres i dansk lovgivning i 2027, og som vil stille større krav til renseanlæg.

"Spildevand bliver aldrig helt rent. En start er at udvælge de stoffer, der repræsenterer forskellige typer forurening. Hvis man kan fjerne dem, kan man også fjerne de andre. Enten går vi målrettet efter at rense for stofferne, og hvis man ikke kan det, får vi brug for lovgivning, der kan få industrien til at stoppe med at bruge dem," lyder det fra Jan H. Christensen.

Fisk på antidepressiver

Når millioner af danskere skyller ud i toilettet, løber spildevand med mere end titusinder af ukendte stoffer, som kan være giftige for dyr og planter, ud i vandløb og havmiljø.

Forløberen til det nye projekt er et studie udgivet i tidsskriftet Science of The Total Environment, hvor en gruppe forskere fra Københavns Universitet har undersøgt, hvad der sker med antidepressiv medicin på dets rejse fra kroppen og videre ud i spildevandet, før det til sidst ender i naturen.

Forskerne har undersøgt prøver af spildevand fra det kommunale rensningsanlæg Lynetten i København, som modtager spildevand fra toiletskyld, badevand og køkkenvaske fra cirka 350.000 indbyggere i københavnsområdet.

"Vi kan se, at indholdet af antidepressiver i spildevandet stiger om vinteren, hvor folk er mest deprimerende. Men det er ikke, fordi fiskene bliver glade af antidepressiver, for stofferne er ret giftige i havmiljøet," siger Jan H. Christensen, som også er medforfatter på studiet.

Det er ifølge professoren vigtigt, at vi får en bedre forståelse af, hvad der sker med de miljøskadelige stoffer i vores spildevand, som for eksempel medicinrester, så vi kan spore og eliminere dem, hvilket også har været formålet med studiet.

Medicin udgør miljørisiko

Tidligere forskning viser nemlig, at eksempelvis stofferne amitriptylin og melitracen – som findes i antidepressiv medicin – kan være giftige for økosystemer i ferskvand. Amitriptylin bruges desuden til at forebygge migræne og som smertestillende medicin.

"Andre studier viser, at stofferne i høje koncentrationer kan medføre vækstproblemer og adfærdsændringer hos fisk, og de kan skade nyttige alger og hvirvelløse dyr. Derfor skal vi holde øje med stofferne, som bruges i stor stil af befolkningen," siger Jan H. Christensen.

I det københavnske spildevand fandt forskerne i gennemsnit 0,39 mikrogram amitriptylin per liter spildevand, og 0,15 mikrogram melitracen per liter spildevand. Forskerne målte også fire andre giftige stoffer, der alle stammede fra nedbrydningen af antidepressiv medicin. Når påvirkningen er kontinuerlig, er det nok til at udgøre en miljørisiko.

"Niveauerne var højere end forventet. Stofferne slipper nemt igennem de konventionelle rensningsprocesser i spildevandsanlæg. Medmindre vi indfører en metode, der kan fjerne dem, vil de sandsynligvis forurene de omkringliggende vandmiljøer," siger Selina Tisler, adjunkt på Institut for Plante- og Miljøvidenskab og medforfatter på studiet.