Opdateret 16:20: Initiativerne i det lækkede udkast er uændrede i det endelige regeringsgrundlag.

Et nationalt sprøjteforbud og en række andre grønne initiativer skal primært finansieres ved at omprioritere landbrugets støtteordninger efter princippet "forureneren betaler".

Det viser et udkast til SSFMR-regeringens grundlag, som NB-Forsyning & Klima har set.

Regeringen har øje for mange områder foruden nationalt sprøjteforbud, der er også fokus på elnettet, varmeplanerne i kommunerne, kystbeskyttelse og sagsbehandlingen for miljøgodkendelser til energiprojekter.

Nedenfor er et udpluk af en række elementer fra udkastets kapitler:

Grøn trepart og nationalt sprøjteforbud

Regeringen vil under emnet "Et bæredygtigt Danmark" sikre implementeringen af den grønne trepart og opfyldelse af trepartens mål. Derudover vil regeringen fremlægge en natur- og biodiversitetslov med målet om, at 30 procent af Danmarks samlede areal skal være beskyttet natur – herunder ti procent strengt beskyttet natur.

Naturbeskyttelse på havet er også i fokus, hvor der skal udarbejdes en handleplan for miljøfarlige stoffer i havmiljøet med reduktionsmål og konkrete virkemidler. Ligesom der skal udpeges mindst fem flere marinenaturnationalparker.

Regeringens tiltag med effekt nu og her:

• Indføre et nationalt sprøjteforbud på de sårbare grundvandsdannende områder, der også omfatter slam og forurenet jord. Lovgivningen fremsættes i Folketinget i indeværende år. Forbuddet implementeres hurtigst muligt og gradvist jf. i øvrigt nedenfor om implementering mv.
• Sænke grænseværdien for nitrat til myndighedernes anbefale grænseværdier og undersøge muligheden for at indføre yderligere restriktioner på de nitratfølsomme drikkevandsområder i sårbare grundvandsdannende områder.

Regeringens øvrige initiativer

• Nedsætte en ekspertkommission, der skal komme med anbefalinger til håndtering af andre grundvandstruende forureninger på de sårbare grundvandsdannende områder, herunder som følge af generationsforureninger.
• Belyse hvordan vandregningen kan fordeles til de forskellige forbrugere på en mere rimelig måde.
• Fremlægge en national strategi for råstoffer og cirkulær økonomi, der reducerer forbruget af nye råstoffer og styrker genanvendelsen.

Klimatilpasning og et selvforsynende Danmark

Regeringen vil under "Et lokalt, stærkt velfærdssamfund i by og på land" sikre, at der i hele landet er gode muligheder og positiv fremgang. Det betyder blandt andet, at der skal være større gavn af den grønne omstilling lokalt samt en modernisering af planloven med en lempelse af reglerne på de små øer og i områder med store kystbeskyttelseszoner.

Regeringens tiltag med effekt nu og her:

• Indgå en aftale om klimatilpasning med afsæt i National plan for kystbeskyttelse af Danmark. Regeringen vil fortsætte arbejdet med den nedsatte ekspertgruppe til ny bidragsfordelingsmodel.
• Arbejde målrettet for at gøre Danmark selvforsynende med billig og sikker vedvarende energi. Det skal bl.a. ske ved at sikre udbygning af VE på land med følgende tiltag:

1) Modeller hvor berørte borgere i lokalsamfund kan belønnes i form af medejerskab.

2) Mere inddragelse og større økonomiske incitamenter og hvor kommuner, der tager ansvar for udbygning fra vedvarende energi belønnes med en bonus, der kan understøtte velfærden lokalt.

3) Undersøge om selskabsskatten fra de virksomheder, der producerer grøn strøm, i større omfang kan tilfalde de kommuner, hvor anlægget er placeret. Initiativerne skal bidrage til yderligere opsætning af vedvarende energi på land.

Regeringens øvrige tiltag:

• Se på mulige løsningsmodeller i forhold til den fremtidige fordeling af selskabsskat imellem kommunerne, som aftalt i økonomiaftalen.

• Udbrede brugen af solceller på tage i de store byer.

Nyt klimamål og uafhængighed af fossil energi

Regeringen vil under "Et rigere Danmark" fremlægge en ny, ambitiøs 2035-plan blandt andet med et nyt klimamål. Klimamålet ændres fra en reduktion af drivhusgasudledningen med 82 procent til mindst 85 procent i 2023 i forhold til niveauet i 1990.

Regeringen vil under "Et sikkert Danmark i et uafhængigt Europa" kigge på energiområdet, hvor der er behov for, at Europa frigør sig fra afhængighed af fossil energi.

• Den grønne omstilling er uløseligt forbundet med europæisk sikkerhed og konkurrenceevne. Adgang til rene, billige og pålidelige energikilder er grundforudsætninger for europæisk konkurrenceevne, stabilitet, sikkerhed og tryghed. Regeringen vil derfor presse på for at accelerere elektrificeringen og udrulning af vedvarende energi i Europa.
• Energiinfrastrukturen skal udvides og forstærkes, så strømmen kan flyde på tværs af grænser. Samtidig vil vi fortsætte indsatsen med at imødegå klimaforandringerne og arbejde for en ambitiøs EU-tilgang til indfrielse af 2040-klimamålet

Regeringen vil under "Et stærkt erhvervsliv" fjerne barrierer, så det bliver nemmere at få adgang til blandt andet kapital samt grøn og billig energi.

• Sikre billig og grøn energi til danske virksomheder og arbejde målrettet for en øget elektrificering af industrien. Det vil bidrage til mere stabile elpriser og samtidig reducere virksomhedernes driftsomkostninger, gøre dem mindre afhængige af de globale olie- og gaspriser og styrke deres konkurrenceevne.
• Sænke selskabsskatten med i alt 3 pct. point over tre år. Den finansielle sektor omfattes ikke af den samlede lempelse, ligesom det søges at opnå, at DUC-partnerne frivilligt giver afkald på kompensation.

Hurtigere sagsbehandling og udfasning af importeret biomasse

Regeringen vil under "Grøn, billig og sikker energi" sørge for, at Danmark er selvforsynende på energifronten. Det kræver, at omstillingen bliver accelereret med mere vedvarende energi samt en omfattende elektrificering af Danmark. Det gælder blandt andet omstillingen væk fra olie- og gasfyr til boligopvarmning samt konkrete tiltag for yderligere elektrificering i en række sektorer.

• Arbejde for at indfri ambitionen om 100 pct. grøn gas i 2030 og fortsætte omstillingen væk fra olie- og gasfyr med det mål, at der i 2035 ikke er boliger, der opvarmes med naturgas og olie. Regeringen vil fremlægge en model i løbet af 2026, der viser vejen til, at der hurtigt sker væsentlige konverteringer.
• Udarbejde en ny energiinfrastrukturplan 2035. Planen skal understøtte en bedre udnyttelse og udbygning af elnettet på mellemlang sigt. Og på lang sigt skal der prioriteres en målrettet udbygning af transmissions- og distributionsnet med særligt fokus på mere effektiv udnyttelse i form af f.eks. samplacering af vedvarende energianlæg med energiintensivt forbrug.
• Fokusere Energinets arbejde på de mest centrale opgaver, så der sikres maksimal udbygningshastighed og effektiv udnyttelse på lang sigt, der holder omkostningerne nede for forbrugere og virksomheder. Der skal ske en opdatering af de lovmæssige rammer for Energinet med fokus på at fremtidssikre regulering og Energinets opgaveportefølje.
• Foretage en offensiv udbygning af havvind i Nordsøen og Østersøen i et tæt nordisk og europæisk samarbejde og bidrage til hele Europas energiforsyning og sikkerhed.
• Fremlægge en plan med ambition om at udfase brugen af importeret biomasse så hurtigt, som det er forsvarligt. Planen skal bl.a. tage højde for effekten for det samlede energisystem og muligheden for at fremme geotermi.

Regeringens tiltag med effekt nu og her:

• Følge op på varmeplanerne i samarbejde med kommunerne, så det står klart for forbrugerne, om der med fordel kan og skal udlægges til grøn fjernvarme eller satses på jordvarme eller varmepumpe.
• Accelerere udfasningen af gas- og oliefyr med et strakstilskud baseret på eksisterende instrumenter, der afløses af et nyt tilskudssystem.
• Gennemføre en akutplan for elnettet.
• Arbejde for hurtigere miljøgodkendelser, så nødvendige energiprojekter ikke forsinkes af lange sagsbehandlingstider.

Regeringens øvrige initiativer:

• Undersøge en model, hvor gaskunder, som har forpligtiget sig til et fjernvarmeprojekt, kan sikres et prisloft over deres gas i perioden, indtil projektet realiseres, samt at fjernvarmesektoren får bedre muligheder for at udbygge fjernvarmenettet.
• Undersøge mulighederne for at udskifte ældre landvindmøller med nye og mere effektive.
• Overveje initiativer, der kan fortsætte og eventuelt styrke den nuværende struktur i forsyningssektoren og vores kritiske infrastruktur.
• Indskrive målet om klimaneutralitet i 2045 samt 110 pct. reduktion i 2050 i forhold til 1990 i klimaloven samt sætte fokus på konsekvenserne af Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk.
• Følge op på den kommende analyse om nye atomkraftteknologier, sådan at der er mulighed for at implementere små modulære atomreaktorer i 2040’erne, hvis teknologien er sikker, omkostningseffektiv for staten, konkurrencedygtig, standardiseret og skalerbar.