EU-reglerne forpligter medlemslandenes systemansvarlige virksomheder til at sikre, at uafhængige aggregatorer har adgang til alle elektricitetsmarkeder. I Danmark er det Energinet.

Implementeringen af det krav er imidlertid delvist forsinket herhjemme.

Det får kritik i Forsyningstilsynets evaluering med 12 handlingspunkter, som blev præsenteret i denne uge.

Aggregatorer skal samle tusindvis af mindre forbrugere, elbiler, varmepumper og batterier og sælge deres fleksibilitet på elmarkederne. Men selv om reglerne er vedtaget, forventes ordningen først at være fuldt operationel i 2027.

"Vi anbefaler, at man holder snuden i sporet og får implementeret metoden snarest muligt," siger Birgitta Bundgaard, kontorchef i Forsyningstilsynet, til NB-Forsyning & Klima.

Behov for effektiv udnyttelse

Baggrunden for evalueringen er, at blandt andet den grønne omstilling og den stigende elektrificering har øget presset på det danske elnets kapacitet i mange dele af Danmark.

Presset har skabt et stigende behov for løsninger, der kan understøtte en mere effektiv udnyttelse af netværkene. Det kan blandt andet sikres gennem øget fleksibilitet, hvor elforbruget i højere grad tilpasser sig de stadig større mængder af svingende elproduktion fra sol og vind.

"Vi har styrket vores løbende overvågning og vurdering af markedet for levering af fleksibilitetsydelser, da vi anser det for en vigtig brik i arbejdet med at få afhjulpet nogle af de betydelige kapacitetsudfordringer, som vi ser i systemet," siger Forsyningstilsynets direktør, Carsten Smidt, i en pressemeddelelse for evalueringen.

Kommuner kan indgå i fællesskaber

I Danmark har det siden 2020 været muligt at etablere energifællesskaber, men deres rolle som aggregator i den danske markedsmodel er stadig uafklaret, og Forsyningstilsynet anbefaler derfor, at det arbejde fortsætter.

Energifællesskaber er sammenslutninger af borgere, små virksomheder og lokale myndigheder som kommuner, der går sammen om at eje, producere, dele og/eller styre energi i fællesskab.

Energifællesskaber kan dermed styrke fleksibiliteten, fordi de samler mange små enheder i én organiseret enhed, der kan flytte forbrug, lagre energi og styre produktion samlet. Til forskel fra aggregering tilbyder energifælleskaber lokalt ejerskab og kan dermed styrke opbakningen til udbygning af lokale fleksibilitetsinitiativer samt et øget engagement og accept af lokale energiløsninger.

For kommuner er det særligt interessant, fordi lokale myndigheder kan indgå i energifællesskaber og dermed potentielt spille en større rolle i fremtidens lokale energisystemer.

Alternativ til netudbygning

Rapporten udgives på et tidspunkt, hvor kapacitetspresset på elnettet vokser. I Energinets nyeste opgørelse venter cirka 35 gigawatt elforbrug i kø. Til sammenligning er Danmarks maksimale elforbrug i dag 7,5 gigawatt.

Energinet har tidligere i år sat nye store nettilslutninger på pause, og meget store projekter kan ifølge Energinet risikere ventetider på op til ti år.

Her peger Forsyningstilsynet på fleksibilitet som et vigtigt værktøj i forhold til at give adgang til nye aktører.

"Det tager som regel længere tid at udbygge nettet og er ofte også dyrt. Fleksibilitet kan være et supplement eller et alternativ til netudbygning," siger Birgitta Bundgaard.