Bornholm risikerer at stå tilbage med en millionregning, når Energiø Bornholm skal realiseres.

Regionskommunen har allerede haft betydelige udgifter med at udarbejde lokalplaner, behandle ansøgninger, sikre myndighedsbehandling og planlægge infrastruktur.

Og ifølge Anne Thomas (S), udvalgsformand for Miljø- og Erhvervsudvalget i Bornholms Regionskommune, venter der en regning på omkring 55 millioner kroner i kendte udgifter.

Hun håber derfor, at Folketinget vil lære af situationen i Lolland Kommune.

Lolland Kommune gjorde allerede i høringsfasen til Femern-forbindelsen opmærksom på, at projektet ville medføre betydelige administrative merudgifter på omkring 50 millioner kroner.

"Lolland bad om at blive holdt økonomisk skadesløs. Men selv da regningen endte på 80 millioner kroner, modtog de ikke en krone. Det samme må ikke ske for Bornholm," siger Anne Thomas til NB-Forsyning & Klima.

Lolland Kommune er ifølge udvalgsforpersonen eksemplet før Bornholm, og hvis ikke Folketinget bakker op, så kan Bornholms Regionskommune ende som det næste dårlige eksempel på, hvor galt det kan gå, når store statslige milliardprojekter rykker ind i et lokalsamfund.

"Hvis vi bliver det næste dårlige eksempel på, hvad sådan et infrastrukturprojekt gør ved et lokalsamfund, så får vi aldrig den opbakning til den grønne omstilling, som vi har brug for," siger Anne Thomas.

Er stadig optimistisk

Beskeder fra bekymrede bornholmere, som frygter at miste naturbørnehaver, borgerforeninger og medborgerhuse, fylder i disse uger hendes indbakke.

Bornholm står midt i kommunale budgetforhandlinger, hvor selv relativt små besparelser kan få mærkbare konsekvenser for lokale institutioner, kulturtilbud og foreninger.

"De beskedne kommunale driftstilskud betyder alt i et lokalsamfund som vores. Vi diskuterer reelt, om Bornholm også om ti eller tyve år skal bestå af levende lokalsamfund," siger hun.

Anne Thomas har alligevel store forventninger til Energiø Bornholm.

"Jeg bakker stadig op om projektet, og der er stadig masser af optimister. Men der er ikke mange jubeloptimister," siger hun.

De næste 8-10 år kan ifølge hende komme til at føles, som om der er lidt for lidt af alting på Bornholm. Færre boliger, mindre plads på færgen og mindre strøm er bare nogle af de ting, som kan skabe et længerevarende pres på Bornholm, ifølge Anne Thomas.

"Det er simpelthen en voldsom opgave for et samfund som Bornholm. Men politisk er jeg ikke i tvivl om, at vi gør noget rigtigt med energiøen," siger hun.

"Problemet er, at vi ser ind i udgifter, som vi endnu ikke kan kvantificere. 50 eller 80 millioner kroner er jo en kommafejl i den store sammenhæng, men for et lokalsamfund som Bornholm er de beløb afgørende for sammenhængskraften," tilføjer hun.

Budgettet er allerede skredet med 1,7 milliarder

I juli kunne Energinet, som er bygherre på projektet, fortælle, at landanlægget til Energiø Bornholm allerede har haft en budgetoverskridelse på 1,7 milliarder kroner i forhold til det godkendte budget.

Det er firmaet Per Aarsleff A/S, som har fået tilbudt opførelsen af landanlægget til en opgavepris på 3,7 milliarder kroner. Kontrakten omfatter opførelsen af bygninger til projektets tre omformerstationer i Danmark. Én på Sjælland og to på Bornholm.

Energinet har begrundet budgetoverskridelsen med blandt andet prisstigninger i markedet samt vanskelige jordbundsforhold, øgede krav til fysisk sikring af stationen samt den fysiske udfordring i at fragte materialer og opføre så store bygninger på Bornholm.

"At budgettet allerede er overskredet gør ikke, at jeg er mere skeptisk over for energiøen, men jeg synes, at det gør diskussionen om økonomien endnu mere relevant," siger Anne Thomas.

Anne Thomas vil ikke karakterisere det som en appel eller en bøn. Bare et godt råd til regeringen.

"Pas nu på, hvad I gør i forhold til den kommende finanslov. For Bornholm er udligningsreformen i 2029 for sent. Der er nødt til at findes en løsning på dette års finanslov. Det er helt rimeligt, at et lokalsamfund beder om at få, hvad der ligner 50 millioner kroner, når vi i den store sammenhæng taler om mange milliarder kroner," lyder det.

Klima-, Energi- og Forsyningsminister Samira Nawa (R) har givet Energinet besked om, at selskabet målrettet skal arbejde for at nedbringe omkostningerne mest muligt.

Energiø Bornholm skal samle store mængder grøn strøm fra havvindmøller i Østersøen og sende strømmen videre til Danmark og Tyskland. Det hele forventes at være i drift i 2036.