“Udefra kan det ligne en politisk black-box. Det tror jeg afholder nogen af de dygtige ledere vi har fra at række hånden op og sige: Det vil jeg gerne.”

Sådan siger Jacob Bundsgaard, tidligere formand for KL og borgmester i Aarhus, om springet fra kommunal fagchef til direktionsgangen. Han vil det kommende år være kursuslederfor et nyt NB-Netværk for kommende direktører i kommunerne.

For skridtet fra fagchef til eksempelvis fagdirektør eller kommunaldirektør indebærer ikke alene en ny ledelsesopgave. Med titlen følger også en ny politisk virkelighed med andre spilleregler og et bredere fokus.

“Man skal til at lære en ny politisk dimension, når man træder ind på direktionsgangen. Langt de fleste fagchefer forstår den vandrette politiske spilleplade: deres kommunalbestyrelse, nabokommunerne og kollegaerne. Men som direktør skal du også forstå - og blive komfortabel med – den lodrette dimension. Det er spillet opad mod KL, Folketinget og i sidste ende regeringen.”

Kommunale chefer bliver fyret som aldrig før

Det er ikke kun de nye opgaver, der lægger pres på potentielle direktører.

Efter længere tids kritik af generøse fratrædelsesordninger og korte ansættelser er vilkårene for chefernes fratrædelse blevet strammet.

Omvendt peger Djøf på, at jobsikkerheden for cheferne nu er blevet markant dårligere. Antallet af afskedigelser slog rekord i 2023.

De faglige og politiske krav til kommunale topledere har dermed aldrig været højere. Og det var i forvejen ikke hvem som helst, der kunne blive direktør, siger Jacob Bundsgaard:

“Det er en meget, meget kompleks opgave. Opgave-porteføjlen, og derfor også den efterspurgte kompetanceprofil, er enormt bred. Den spænder over alle de store velfærdsområder, du skal kunne lede ledere og du skal have indsigt i den økonomiske drift af kommunen som helhed. Samtidig efterspørges der også en politisk musikalitet, som er afgørende for, om ansættelsen, samarbejdet og driften af kommunen bliver en succes.”

Ønsker en mere struktureret proces

Jacob Bundsgaard har selv været med til at finde en ny kommunaldirektør – eller stadsdirektør, som stillingen hedder i Aarhus.

Set i bakspejlet kunne han godt have ønsket sig en mere målrettet og organiseret proces. Han efterlyser en indsats, der kan bringe flere potentielle kandidater i spil:

“Vi var heldige at få en faglig rigtig stærk kandidat, som samtidig havde kendskab til kommunen. Men vi blev heller ikke væltet af kandidater, der havde den helt rigtige profil. Selvom det potientielle ansøgerfelt i forvejen er ret smalt, så ved jeg også, hvor mange dygtige chefer, som ikke engang havner i ansøgningsbunken. Det skal vi gøre noget ved. Skubbe lidt bag på, så vi også fremover har nok dygtige direktører.”

Mangler et fortroligt rum

Ifølge Jacob Bundsgaard findes der ingen universel model for rekruttering. Alligevel oplever han et skifte i kommunerne:

“Der er 98 forskellige måder at rekruttere på, men det er også min fornemmelse, at der er en stigende appetit på noget mere målrettet og struktureret,”

På den tidligere KL-formands ønskeliste står blandt andet et fortroligt rum, hvor interesserede fagchefer kan række hånden op og få en smagsprøve på direktøropgaven.

“Det er vigtigt med træningen i den politiske musikalitet, og det kræver noget fortrolighed. Jeg vil gå så langt som at kalde det en symbiose imellem direktionen og det politiske, og det er afgørende for om kommunen får succes eller ej.”

Et rum, hvor fagchefer kan dele erfaringer og bekymringer og blive klædt på til det nye ledelsesniveau, er derfor vigtigt for kommunernes fremtid.

“Vi har brug for mange dygtige ledere i kommunedanmark,” siger Jacob Bundsgaard.

NB-Medier sætter i de kommende uger fokus på rekrutteringen af direktører i kommunerne. Det sker både gennem relevante artikler om emnet og via et nyt netværk for kommende direktører og direktionsmedlemmer. Du kan læse mere om det nye netværk her.