Af Carl-Emil Larsen, administrerende direktør i DANVA

Folketinget har netop vedtaget den såkaldte gødskningslov, som skal mindske udledningen af kvælstof fra landbruget. Det er godt for vandmiljøet.

Men når livet vender tilbage, fordi vi reducerer udledningen af kvælstof, skal vi sikre, at fiskene ikke kommer til at trække vand fyldt med medicin og kemi gennem gællerne. Det vil svække bestandene i havet, hvis hanfiskene ændrer køn på grund af østrogen i medicin, eller at de på grund af antidepressive bliver mere risikovillige og dermed et lettere bytte.

Vi har teknologien

Vandsektoren har teknologien til at rense spildevand for miljøfarlige stoffer som medicinrester. Med det udvidede producentansvar og EU's Byspildevandsdirektiv har politikerne allerede sat den rigtige retning, men de konkrete rammer, der skal gøre det muligt for det enkelte renseanlæg at komme i gang er endnu ikke på plads. I stedet ledes blandt andet medicin- og kosmetikrester ud i vandmiljøet med konsekvenser for dyr og planter.

Renseanlæggene kan først investere i den avancerede teknologi, når de får et konkret krav om det fra staten eller kommunen. Det er for eksempel tilfældet i Køge, hvor KLAR Forsyning har fået en skærpet udledningstilladelse, fordi vandmiljøet er hårdt presset, og anlægget skal rense spildevand fra det nærliggende nye supersygehus. Spildevandsselskabet har bygget et af landets første fuldskala-renseanlæg, der, når det snart tages i brug, kan fjerne medicin- og kosmetikrester. Den slags anlæg er en løsning for vandmiljøet i fremtiden.

En netop offentliggjort analyse fra Tænketanken Hav om miljøfarlige stoffer i vandmiljøet er forstemmende læsning: Tænketanken har undersøgt 13 udvalgte lægemiddelstoffer, som bruges i Danmark - blandt andet det aktive stof i hovedpinepiller, paracetamol. Tænketanken estimerer, at der årligt ender 2,2 ton paracetamol i vandmiljøet via spildevandet. Det svarer til at hælde 12.000 hovedpinepiller ud i vandet hver dag året rundt. Og det er bare paracetamol. Tænketanken har også analyseret ibuprofen, hormonet EE2 fra p-piller og andre lægemiddelstoffer.

Vi skal fastholde producentansvaret

Med EU's reviderede Byspildevandsdirektiv får de fleste mellemstore og store renseanlæg i Danmark frem mod 2045 krav om at installere ekstra rensetrin til rensning for miljøfarlige stoffer. Det er langsigtede investeringer, der kræver planlægning.

Derfor er det afgørende, at politikerne fastholder det udvidede producentansvar. Og så må politikerne og myndighederne udpege de renseanlæg, der skal have det nye rensetrin, så tidligt som muligt, så vi kan komme i gang. Det bør ske på baggrund af vandselskabernes nuværende investerings- og udbygningsplaner. Ellers risikerer vi, at der stilles krav til anlæg, som alligevel planlægges nedlagt om få år, eller at igangværende udbygninger bliver dyrere og mere forhastede, end de behøver at være.

Umuligt at få udledningstilladelse

En afgørende forudsætning for, at det kan lade sig gøre, er, at Miljøstyrelsen udarbejder en vejledning til udstedelse af udledningstilladelser, som rent faktisk er mulig at følge. I dag står kommunerne over for en kæmpe opgave med at udstede nye udledningstilladelser, men i vores iver efter at beskytte miljøet, er myndighedskravene desværre blevet så komplekse, at ingen kan finde ud af dem. Og i stedet for at passe på miljøet, gør vi faktisk det modsatte.

Der er for eksempel vandselskaber, som investerer millioner i at adskille regn- og spildevand for at kunne håndtere de massive regnmængder og undgå overløb af fortyndet spildevand ved skybrud, men som alligevel må lede vandet i fælleskloak, fordi den nødvendige udledningstilladelse til regnvandsafledning ikke kan udstedes. Så er vi lige vidt.

Det er også helt essentielt med mere nutidige økonomiske rammevilkår for vandsektoren, så vandselskaberne er sikret dækning for deres reelle omkostninger. Som det er i dag, bliver de presset af generelle spare- eller effektiviseringskrav, som ikke tager højde for, hvad det faktisk koster at investere i for eksempel nye anlæg eller klimasikring. I yderste konsekvens sender det vandselskaberne mod konkurs. En ny økonomisk model har været undervejs i to år. Det er på tide, den lander, og at den gør det på en måde, så renseanlæg kan passe endnu bedre på vandmiljøet, end det er tilfældet i dag.