Efter næsten et års arbejde har Vandreguleringsudvalget onsdag offentliggjort en række delanbefalinger til fremtidens regulering af vandsektoren.

Udvalget skriver i indledningen, at medlemmerne finder "tiden moden til, at der gennemføres væsentlige justeringer og forenklinger i den nuværende økonomiske regulering".

Det skyldes, at reguleringen og de økonomiske realiteter ifølge udvalget ikke stemmer godt overens med tanke på de enorme investeringer, der venter forude for især spildevandsselskaberne.

"Det gælder særligt et stigende investeringsbehov til vedligeholdelse af infrastruktur samt nye opgaver, herunder klimatilpasning mod øgede nedbørsmængder og et stigende grundvandsspejl som følge af klimaforandringerne. Der er behov for en mere gennemsigtig og smidig tilpasning af selskabernes indtægtsrammer i forhold til de opgaver, som man fra politisk hold ønsker varetaget af selskaberne," skriver Vandreguleringsudvalget.

Udvalget foreslår, at indtægtsrammen i mindre grad skal beregnes på en ny måde, hvor det nuværende ansøgningssystem om tillæg til rammen skal erstattes med et nyt system bestående af en omkostningsramme, der omfatter selskabernes udgifter til drift og anlæg, og en forrentningsramme, der fastsættes ud fra forventningerne til fremtidens investeringer.

Formålet er at skabe et system, der ikke skelner mellem nye investeringer og reinvesteringer i eksisterende anlæg.

Delanbefalingerne omfatter også en afskaffelse af de sidste rester fra hvile i sig selv-princippet, der styrede vandsektorens økonomi, inden de nuværende indtægtsrammer blev indført som styringsmekanisme i 2016.

Kravet fra hvile-i-sig-selv-reguleringen om, at udgifter og indtægter skal være i balance over kortere perioder på cirka 3-5 år, harmonerer dårligt behovet for at planlægge langsigtede investeringer, hvilket ifølge udvalget skaber "et krydspres mellem balancekravet og hensynene i indtægtsrammerne".

Formanden for Vandreguleringsudvalget, Knud Pedersen, understreger, at arbejdet langtfra er færdigt, og at det er vigtigt, "at vi fortsætter den gode og konstruktive dialog med vandselskaberne," udtaler han en i pressemeddelelse.

Efter sommerferien 2025 vil Vandreguleringsudvalget fortsætte arbejdet, som næste år skal munde i, at der leveres "konkrete og endelige forslag til en sammenhængende regulering". Udvalget skal blandt andet lave modelberegninger af de økonomiske konsekvenser, som en ny regulering forventes at medføre.

I en udtalelse fra ministeriet røber Lars Aagaard (M) ikke noget om, hvordan regeringen vil bruge anbefalingerne. Han siger blot, at det er "godt, at vi får viden og erfaring fra branchen trukket ind" i lyset af de "store opgaver, vandsektoren står foran".

"De skal foretage investeringer, der er nødvendige for samfundet, men samtidig være så effektive som muligt, så vandregningen ikke stiger unødigt. Det er en af de balancer, Vandreguleringsudvalget har arbejdet med," siger klima-, energi- og forsyningsministeren i pressemeddelelsen.