Der skal være rum til at kunne lave innovative løsninger, og så skal det vægte, hvis et vandselskab har foretaget eller vil foretage grønne investeringer.

Sådan lyder ønsker fra henholdsvis Sonfor og Assens Forsyning til den delrapport, som Vandreguleringsudvalget ventes at offentliggøre i denne uge.

Delrapporten indeholder anbefalinger til konkrete reguleringsmæssige rammer for vandsektoren. Vandreguleringsudvalget blev nedsat af regeringen i maj 2024 og er sammensat for at give vandsektoren et eftersyn, hvilket er efterspurgt i branchen.

"Den nuværende regulering kigger kun på økonomi, og den gør det svært at være innovativ i forhold til effektiviseringskravene," siger Stinne Stokkebo, spildevandschef i Sonfor i Sønderborg Kommune.

Netop innovative løsninger byder på risiko, hvor udfaldet kan være, at et projekt ikke lykkes, eller at det potentielt bliver dyrere end først antaget. En prisstigning i ydelsen gør, at der ikke er incitament for de innovative løsninger for nuværende, forklarer Stinne Stokkebo. Det skyldes, at vandselskaber bliver benchmarket, og dermed kan få et større effektiviseringskrav for det enkelte vandselskab.

"Lige nu er vi i gang med at investere i et nyt anlæg. Når vi laver en model, hvor vi kigger på priser, investeringer og takster i en sammenhæng over mange år, bliver vi nødt til at regne med, at vores effektiviseringskrav ophører på et tidspunkt - ellers går vores selskab konkurs," siger Stinne Stokkebo.

Spildevandschefen understreger, at det selvfølgelig ikke betyder, at vandselskabet ikke skal reguleres, men at detailreguleringen bliver mindre, end den er nu. Det er nemlig svært at effektivisere på boringsmeter i et vandområde, når boringerne først er etableret, giver hun som eksempel.

Effektiviseringer skal give konkurrence

Effektiviseringskravet, som Sonfors spildevandschef omtaler, kommer af, at vandselskabernes årlige økonomiske ramme er en indtægtsramme. Den har en øvre grænse for vandselskabernes indtægter, hvilket lægger et loft over vandprisen.

Hvert år bliver vandselskaber pålagt et generelt krav om effektivisering, som ikke er omfattet af ikke-påvirkelige omkostninger: for eksempel køb af vand fra andre regulerede vandselskaber, skatter og afgifter.

Vandselskaber, der årligt leverer en vandmængde på mere end 800.000 kubikmeter, har et fast årligt effektiviseringskrav til deres driftsomkostninger på to procent, mens satsen for effektiviseringskrav til anlægsomkostninger følger produktivitetsudviklingen på konkurrenceudsatte markeder.

Vandselskaber, der leverer under 800.000 kubikmeter, får stillet et fast årligt effektiviseringskrav på 1,7 procent til både drifts- og anlægsomkostninger.

De større vandselskaber kan få et individuelt effektiviseringskrav, der er fastsat ud fra økonomisk benchmarking, på op til to procent af selskabets økonomiske ramme. Det skal gøre, at mindre effektive vandselskaber kommer på niveau med de mest effektive i sektoren.

Hensigten er at beskytte forbrugerne, men når vandselskabernes økonomiske rammer gradvist bliver nedbragt kan det ifølge Stinne Stokkebo også få den konsekvens, at der ikke er penge til nye løsninger - eller helt til at holde selskabet oven vande økonomisk.

Effektiviseringskravet er dog ikke ensbetydende med, at indtægtsrammerne ikke kan stige, da vandselskaberne kan søge om tillæg, hvis det påtager sig nye opgaver. For eksempel udvidelse af forsyningsområdet eller krav pålagt af kommunen, myndighed eller klimatilpasning.

"Kan godt frygte, at miljødelen bliver glemt"

Vandsektorens eftersyn er også drevet af, at sektoren i de seneste år har fået nye opgaver i takt med klimaforandringer og grøn omstilling. Den økonomiske regulering skal derfor tage hensyn til miljø, klima, sundhed, forsyningssikkerhed og forbrugerpriser.

Ikke alle vandselskaber har plads i rammerne til disse hensyn med den nuværende regulering. Det er dog ikke tilfældet hos Assens Forsyning, der med sin leveringsmængde er karakteriseret som et mindre vandselskab, siger administrerende direktør Henrik Boesen.

"Vi har haft luft til at lave nogle ret markante investeringer. Vi har lavet et nyt renseanlæg og er i gang med at separatkloakering," siger han og tilføjer:

"Det har betydet, at vores takst er blevet højere end i mange andre selskaber, som ikke har haft den mulighed. For os lokalt - som forsyningsselskab - er vi jo interesseret i, at alle har de samme muligheder, så vi kan levere de samme resultater både på rensning samt klima og miljø."

I den nuværende regulering er investeringer og projekter rettet mod miljøet ikke en del af det økonomiske sammenligningsgrundlag. Det står i hvert fald ikke tydeligt frem, siger Henrik Boesen. Han håber, at der med et eftersyn på reguleringen ikke blot bliver fokuseret på prisen - men også miljøet.

"Jeg kan godt se ud i horisonten, at når alt kommer til alt, så vil det desværre nok være økonomien, der er det væsentlige," siger Henrik Boesen og tilføjer:

"Min frygt er, at miljødelen bliver glemt lidt, når de endelige beregninger skal laves, og det hele skal skrues sammen, men det er mit håb, at det ikke sker."

Politiske beslutninger og bureaukrati

Oplevelsen af, at økonomien vejer tungere end for eksempel klima og miljø, er også noget, som Stinne Stokkebo oplever.

Sonfor er fra politisk hold blevet pålagt at etablere øget rensning af kvælstof på et renseanlæg, som er planlagt til at blive nedlagt. Den korte tidshorisont for indsatsen betyder, at det bliver meget dyrt per kilo kvælstof, siger spildevandschefen og forklarer, at det også har betydning for det økonomiske sammenligningsgrundlag.

"Det vil sige, at så skal vi effektiviseres meget mere. Det er ligesom en skrue, der bliver sat på os, fordi det er lige præcis os - og ikke nogen andre - der skal hjælpe med at opfylde den del af den politiske ambition," siger hun.

"Den automatik, hvor man benchmarker og lever effektiviseringer på, er simpelthen dræbende i forhold til at implementere noget."

Henrik Boesen fra Assens Forsyning har siddet med i et rådgivende udvalg hos interesseorganisationen Danva. Det er hans opfattelse, at vandselskaberne overordnet har brug for mere fleksibilitet og tillid.

"Efterspørgslen fra forsyningsselskaberne er, at der skal være mindre bureaukrati og mere tillid til, at vi som forsvarlige og professionelle forsyningsselskaber nok skal varetage kundernes interesse, så de ikke får nogle unødvendige omkostninger," siger han.

Kompleks opgave

Det var regeringen - Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre - der udpegede vandreguleringsudvalget tilbage i maj 2024. Dengang omtalte klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard det forestående arbejde som en "kompleks opgave" i en pressemeddelelse,

Vandreguleringsudvalget skal komme med konkrete faglige anbefalinger, som regeringen kan bruge til at danne den fremadrettede økonomiske regulering af vandsektoren. Det skal ske med udgangspunkt i en række principper, som er listet herunder.

Anbefalingerne skal blandt andet tage højde for investeringer fremover, og hvordan der kan ske en større sektorkobling til for eksempel energisektoren.

Vandreguleringsudvalgets arbejde blev igangsat for godt et år siden, efter sommerferien 2024. Forventningen er ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at arbejdet er færdigt inden for to år. Her skal udvalget levere en rapport, hvori anbefalingerne til fremtiden økonomiske regulering af vandsektoren fremgår.

Grundet udviklingen i klimaet med oversvømmelser og store regnmængder er det besluttet, at udvalget skal udsende delrapport, skriver Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.