
Holger Schou Rasmussen (S), Hans Østergaard (V) og H.C. Østerby (S) er utilfredse med, at regeringen i landdistriktsudspil lægger op til kun at ville belønne kommuner, der sætter gang i nye energianlæg. Som borgmestre i Lolland, Ringkøbing-Skjern og Holstebro står de i spidsen for nogle af de kommuner, der i forvejen lægger mest jord til vindmølle- og solcelleparker. - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix; Ringkøbing-Skjern Kommune
Borgmestre vender energiforslag ryggen: Vores indsats belønnes ikke på nogen måde
Regeringen vil indlede kappestrid mellem kommunerne ved at flytte 200 mio. kr. til kommuner med nye VE-anlæg. Forslaget mødes med en kold skulder i landets mest vindmøllerige kommuner. Den store gulerod mangler, siger S-borgmester.
Udgivet: 26/08/2024
Borgmestrene i nogle af landets mest solcelle- og vindmøllerige kommuner vender med kontante ord ryggen til regeringens forslag om at fordele 200 millioner kroner om året til kommuner, der tilslutter nye vedvarende energi-anlæg.
"Jeg er ikke imponeret over det," siger H.C. Østerby (S), borgmester i Holstebro, til NB-Kommune og uddyber:
"Vi er nogle kommuner, der har investeret i det her i mange år og taget førertrøjen på. Det er ikke blevet belønnet på nogen måde."
H.C. Østerby mener, at kommunerne bør få et kontant tilskud, der også tager højde for den nuværende strømproduktion fra grønne kilder og ikke alene nye projekter, kommunen igennem årene har investeret mange millioner i planlægning. Samme holdning til en belønning af de eksisterende VE-anlæg har Hans Østergaard (V), der er borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune.
"Jeg tænker, det er positivt, at der bliver afsat midler til belønning af de kommuner, der har mange store grønne energiprojekter. Jeg forventer, at puljen vil blive fordelt til kommunerne i forhold til allerede opstillede og kommende," skriver Østergaard til NB-Kommune.
På Lolland beskriver borgmester Holger Schou Rasmussen (S) forslaget som "en kæmpe, kæmpe fuser".
"Tre-fire kommuner har taget et kæmpe slæb med vedvarende energi og står tilbage og ser, at dem, der først stiller op nu, skal belønnes. De kan lige så godt trække bukserne ned og tisse os op og ned ad ryggen," siger Holger Schou Rasmussen til Folketidende.
Nej tak til kappestrid
KL-formand Martin Damm markerede straks modstand mod regeringens intentioner, da landdistriktsudspillet blev præsenteret i torsdags. Et af KL's kritikpunkter er, at det vil skabe et incitament til at forsinke projekter, at pengene først fordeles fra 2026. En anden anke er, at de 200 millioner kroner finansieres med bloktilskuddet og dermed tages fra kommuner, der slet ikke eller i mindre grad tilslutter grøn strøm.
"Vi skaber et incitament for kommunerne til at spille med. Vi animerer kommunerne til at indgå i en grøn kappestrid," lød det fra klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).
Selvom de vestjyske kommuner, der har flere store VE-projekter på tegnebrættet, vil få gavn af omfordelingen, bakker borgmestrene ikke op om finansieringen via bloktilskuddet.
"Jeg deler fuldt ud Martin Damms synspunkter og mener, der bør være tale om 'nye' penge," siger Hans Østergaard til NB-Kommune.
H.C. Østerby ser forslaget fra landdistriktsudspillet som et udtryk for, at regeringen er ved at indse, at målet om en firdobling af grøn strømproduktion på land inden 2030 bliver meget svært at nå. Ligesom Holger Schou Rasmussen mener han, at regeringen skal afsætte langt flere penge for at gøre en forskel.
Sidste år promoverede Holstebro, Lemvig og Struer kommuner et alternativt forslag, der - med H.C. Østerbys ord - "rykker meget mere". Det går ud på at introducere et udviklingsbidrag til kommuner på 4 øre per kilowatt-time fra VE-strøm. Med den sats og de producerede strømmængder i 2022 ville Holstebro, Lemvig og Struer kommuner tilsammen have modtaget godt 52 mio. kr., som kunne gå til lokalsamfundene og kommunernes udgifter til planlægning.
H.C. Østerby peger på, at det er et problem er, at det bliver de samme kommuner, der er nødt til at tage førertrøjen på de kommende år, da elnettet i store dele af landet mangler kapacitet til at integrere store mængder strøm fra nye solcelle- eller vindmølleparker.
"Man bør understøtte os, der har været i gang. Som det er nu, mangler den store gulerod," siger Holstebro-borgmesteren.
Idéer udtænkt nord for Valby Bakke
På Lolland mener borgmesteren, at det er tydeligt, at ministerens belønning er udtænkt langt fra produktionsdanmark.
"Det ligner jo, at 'de gode idéer' kommer fra mennesker, der bor nord for Valby Bakke og siger 'det her giver nok succes'. Det er i hvert fald ikke embedsmænd i landdistrikterne, der er kommet med det forslag," siger Holger Schou Rasmussen til Folketidende.
Fem kommuner har i dag landvindmøller med en samlet kapacitet på mere end 200 megawatt; Ringkøbing-Skjern, Lolland, Randers, Holstebro og Thisted.
Sidst opdateret: 28/05/2025 - 10:49











































