Fjernvarmeskandalen, der har ført til, at Nordea har overtaget ledelsen af Odsherred Forsyning. Lukningen af det palliative tilbud Lynghuset efter dødsfald og underbemanding. Og sagen, hvor mindreårige i skolealderen fra Odsherred blev taget i at arbejde med asbest for en lokal virksomhed.

Disse tre sager fra det seneste år har ansporet Socialdemokratiet til at foreslå, at Odsherred Kommune skal investere i krisehåndtering. Partiet mener, at skandalerne har understreget et behov for at skabe nye retningslinjer med klare handleveje vedrørende kontakt til pårørende, kommunikation til pressen og medarbejdere, krisepsykologisk bistand og efterfølgende koordinering.

Inden onsdagens byrådsmøde begrundede Michael Kjeldgaard (S) i Sjællandske Nyheder forslaget med, at Odsherred på det seneste har udviklet sig fra at være en udviklingskommune til at være en krisekommune.

"Det er historier, der har bevæget sig ind i landsmedierne, og det giver Odsherred et dårligt omdømme. Vi er simpelthen nødt til at lære af det," siger socialdemokraten til avisen.

Uværdige formuleringer

Formuleringerne er faldet flere byrådskolleger for brystet.

"Skandalekommune kalder du os i pressen. Vi skal have et kriseberedskab, og det skal virke. Men der er sgu gået valgflæsk i den her, og jeg synes, det er uskønt," sagde Julie Jacobsen (DF) ifølge Sjællandske Nyheder.

Mikkel Henriksen fra Nyt Odsherred, der i Karina Vincentz har borgmesterposten, betegnede på byrådsmødet S-udspillet som "lidt polemisk" og som et udtryk for, at kommunalvalget nærmer sig.

Borgmesteren selv langede også ud efter forslagsstillerne.

"Jeg blev enormt ked af det, da jeg så avisartiklen om det her forslag. En fra byrådet kaldte vores elskede kommune for en skandalekommune (ordet bruges ikke i artiklen, red.). Det er altså ikke et byråd værdigt at kalde vores elskede Odsherred den slags," sagde Karina Vincentz med adresse til socialdemokraten.

Byrådet blev enigt om at gå videre med forslaget og involvere medarbejderne via MED-udvalg og Hovedudvalget. Socialdemokraterne lægger vægt på, at krisehåndtering er et redskab til at fastholde og rekruttere kommunalt ansatte.

"I en tid, hvor det er særdeles vanskeligt at rekruttere medarbejdere, hvor arbejdsmiljøet er under voldsomt pres, og hvor Odsherred Kommune er under økonomisk pres, og ligeledes må forvente at være det i fremtiden, er det ekstra vigtigt at håndtere kriser på en god måde," skriver partiet, der mistede borgmesterposten ved KV21, i begrundelsen af forslaget.

Mangler ressourcer

S-forslaget var ikke så konkret, at der sættes beløb på, hvad det vil koste at opruste inden for krisehåndtering. Administrationen konstaterer, at den nuværende kommunikationsindsats primært er "rettet mod den daglige drift og i mindre omfang pressekontakt og ikke gearet til omfattende krisehåndtering", og kommunen ikke er "hverken kompetence- eller ressourcemæssigt dimensioneret til at aktivere et kommunikativt beredskab" i større eller længerevarende krisesituationer.

I særlige situationer, som krisen i Odsherred Forsyning, har kommunen købt ekstern kommunikationsbistand, og Michael Kjeldgaard (S) pointerede, at selvom et nyt kriseberedskab vil koste nogle skattekroner, er det heller ikke gratis at undlade at have et beredskab.

Det er besluttet, at sagen skal forelægges for byrådet igen, når medarbejdere og fagudvalg har været involveret, fremgår det af referatet.