Holger Schou Rasmussen er den første ikke-jyske borgmester, der tilslutter sig ønsket om udviklingsbistand for VE-projekter.

Holger Schou Rasmussen er den første ikke-jyske borgmester, der tilslutter sig ønsket om udviklingsbistand for VE-projekter. - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Bakker op om jysk ønske: Handler om retfærdighed, ikke penge

Som den første borgmester øst for Jylland bakker Lollands Holger Schou Rasmussen nu op om, at kommuner skal kompenseres for at lægge jord til vedvarende energianlæg.

Udgivet: 17/03/2025

Luna Skovhus

Journalist

Del artiklen:

Det skal kunne betale sig for kommuner at gå forrest på den grønne dagsorden.

Sådan lyder det fra Lollands borgmester Holger Schou Rasmussen (S), der nu støtter op om 18 nord- og vestjyske kommuners ønske om, at kommuner med solcelleanlæg og vindmøller skal have et udviklingsbidrag på 4 øre per kWh produceret strøm fra grønne energikilder.

"Når regeringen vælger at skrue ned for tempoet i den grønne udbygning, hviler ansvaret i endnu højere grad på kommunerne. Men vi kan ikke løfte opgaven alene – vi har brug for bedre økonomiske rammer, hvis vi skal sikre fremdrift,” siger han til Business Region MidtVest.

Forslaget tager inspiration fra Norge, og det er anslået, at det vil give kommunerne, der tager de grønne initiativer til sig, en årlig indtægt på ca. 550 millioner kroner. Tanken er, at det vil skabe et incitament til at søsætte flere VE-projekter.

For Lollands borgmester handler det dog ikke om pengene.

”Det her handler ikke kun om penge – det handler om retfærdighed. Hvis vi som kommuner skal lægge jord til landets grønne fremtid, skal vi også mærke fordelene,” siger Holger Schou Rasmussen.

I december var Hernings borgmester Dorte West (V) og borgmester i Vesthimmerland Per Bach Laursen (V) en tur forbi Folketinget for at promovere idéen. Efterfølgende fortalte Herning-borgmesteren, at politikerne havde været enige om, at det er bekymrende når modviljen mod VE-projekter gror og udviklingen går i stå.

Disse borgmestre bakker op

Dorte West, Herning Kommune

Marianne Bredal, Struer Kommune

Peder Christian Kirkegaard, Skive Kommune

Ib Lauritsen, Ikast-Brande Kommune

Erik Flyvholm, Lemvig Kommune

HC Østerby, Holstebro Kommune

Hans Østergaard, Ringkøbing-Skjern kommune

Per Bach Laursen, Vesthimmerlands Kommune

Karsten Thomsen, Frederikshavn Kommune

Lasse Frimand Jensen, Aalborg Kommune

Mikael Klitgaard, Brønderslev Kommune

Søren Smalbro, Hjørring Kommune

Mogens C. Gade, Jammerbugt Kommune

Tobias Birch Johansen, Læsø Kommune

Mogens Jespersen, Mariagerfjord Kommune

Hans Ejner Bertelsen, Morsø Kommune

Jesper Greth, Rebild Kommune

Niels Jørgen Pedersen, Thisted Kommune

Kilde: Business Region MidtVest.

Fik du læst?

Borgmesterfremstød på Borgen: "De forstod situationens alvor"

Fik du læst?

Borgmestre vender energiforslag ryggen: Vores indsats belønnes ikke på nogen måde

Sidst opdateret: 22/08/2025 - 13:22

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Forsyning & Klima er en nicheportal om den grønne omstilling i forsyningsselskaber og kommuner. Portalens formål er at sikre aktørerne substantiel information om lovgivning, udviklingstendenser og dilemmaerne i krydsfeltet mellem kommuner, selskaber og myndigheder.

Læs mere om NB-Forsyning her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]