Danskernes affaldsmængder er blandt de allerstørste i Europa. Derfor er det ikke nok med endeløse diskussioner om affaldssortering, og om hvor mange spande vi hver skal have.

Det mener seks organisationer, der nu præsenterer et katalog med 64 forslag, som konkret kan reducere Danmarks affaldsmængder, forbruget af naturens ressourcer og CO2-udledningen.

"Vi har brugt enormt meget tid på at diskutere sortering og spande og farven på dem. Men sortering af affald til genanvendelse har ingen indflydelse overhovedet på mængden af affald, og mængderne skal ned," siger Jens Bomann Christensen, direktør i brancheforeningen Cirkulær, der bl.a. repræsenterer de kommunale affaldsselskaber og forvaltninger.

Han efterlyser, at dansk affaldspolitik kommer op på et "langt mere ambitiøst niveau". Cirkulær står sammen med Danmarks Naturfredningsforening, Plastic Change, Rådet for Grøn Omstilling, Ingeniørforeningen IDA og Concito bag udspillet, der kommer samtidig med, at regeringen og Folketinget begynder arbejdet med en revision af klimaloven.

Kataloget rummer anbefalinger til, hvad politikerne kan gøre for at begrænse danskernes forbrug og behovet for produktion af nye produkter. NB-Forsyning & Klima giver her et overblik over katalogets forslag til politiske tiltag, som vil vedrøre kommunerne.

• Mindre byggeri - krav til arealudnyttelse

Der bør stilles krav om, at alle kommuner skal stille en vis andel af kommunens lokaler og arealer, herunder institutioners legepladser mv., til rådighed for borgerdrevne aktiviteter efter lukketid. Det mindsker behovet for at bygge nyt, hvis eksisterende bygninger udnyttes optimalt og ikke står tomme en stor del af døgnet.

• Ud med engangstallerkner og -bestik

Kommuner, regioner og staten bør udfase engangsservice i de offentlige institutioner og stille krav om emballager til flergangsbrug. Et sted at starte kunne være ældremad, mad i daginstitutioner og skolemad samt i offentlige kantiner og køkkener.

• Pantsystem for takeaway-emballage

Der bør etableres et nationalt retursystem for genbrugelig takeaway-emballage, så behovet for engangsemballage til takeaway reduceres - i stil med Aarhus Kommunes pantsystem Reusable.

• Færre nedrivninger

Der bør indføres ‘bevar eller forklar’-krav i bygningsreglementet, så nedrivning af vores eksisterende bygningsmasse kun finder sted i de tilfælde, hvor det kan begrundes ud fra sundheds- eller sikkerhedsmæssige årsager.

• Mindre tøj - puljer til byttesteder

Der bør oprettes en pulje for kommunale institutioner, som vil lave pilotprojekter med gratis genbrugstøjbutikker og/eller tøjbyttestationer.

• Genbrug af tekstiler i kommunerne

Der bør udarbejdes krav om, at endnu funktionelle tekstiler bruges længst muligt i det offentlige. Dette krav må ledsages af et eftersyn af udbudsloven, så denne ikke hindrer offentlige institutioner og virksomheder i at sikre, at tekstiler kan fortsætte i brug, så længe de fungerer. Samtidig bør reparationsservices på arbejdstøj gøres til en del af udbuddene, så reparerbare tekstiler ikke kasseres.

• Mindre haveaffald - støt kvashegn

Der bør oprettes en pulje til at igangsætte kvashegnprojekter i samarbejde mellem f.eks. kommuner, affaldsselskaber, grønne nabofællesskaber og foreninger, skoler og institutioner.

• Giv adgang til at købe brugte computere

I dag er det ikke muligt for kommunerne at indkøbe brugte og genproducerede computere via de kommunale indkøbsaftaler, men under coronakrisen opstod en force majeure-situation, som Gladsaxe Kommune brugte til at indkøbe og afprøve genproducerede laptops132. Fra 2026 forventer SKI, at et indkøbssystem til indkøb af genbrugte computere, tablets, mobiltelefoner og tilbehør samt levetidsforlængende serviceydelser træder i kraft

• Offentlige indkøb som forandringsdriver

Der bør stilles krav om, at man i offentlige udbud af elektronik og elektroniske produkter såsom computere, hårde hvidevarer, lamper mv. altid skal indarbejde muligheden for at byde ind med genbrugte og genfremstillede produkter, eller leasing-aftaler, samt krav om, at mulighederne for at adskille og reparere produkterne obligatorisk skal angives i tilbudsmaterialet. Det offentlige skal i sine udbud efterspørge forlænget garanti-periode for at sikre sig, at der bydes ind med kvalitetsprodukter med lang levetid. Der skal ikke bruges engangselektronik, hvor der findes flergangsudstyr, som er lige så sikkert.

Flytning af ansvaret

Kataloget indeholder også forslag til politisk indgriben, der f.eks. promoverer reparationer eller indskrænker muligheden for markedsføring og madspild. Med udspillet har de seks organisationer fokuseret på, at idéerne skal være mulige at realisere, og at ansvaret skal flyttes fra den enkelte forbruger og over på nogle generelle rammer, der gør en forskel.

70 procent af de globale CO2-udledninger kommer fra udvinding og forarbejdning af naturressourcer. Så jo længere produkter og materialer bruges og genbruges, desto bedre er det for klimaet. Men danskernes forbrugsmønster er ikke afspejlet i det nationale klimaregnskab.

"Klimaregnskabet ser ikke på, om jeg køber for 10.000 kroner plastiklort på Temu hver måned. Dermed vender vi det blinde øje til en stor del af vores CO2-udledninger," siger Jens Bomann Christensen fra Brancheforeningen Cirkulær.

/ritzau/jn