Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har indgået en aftale med KL og Danske Regioner om en fælles indsats for energieffektivisere de offentlige bygninger. Et EU-direktiv om energieffektiviseringer stiller krav om, at det offentlige frem mod 2040 skal opnå energibesparelser svarende til en årlig renovering af 3 pct. af bygningsmassen op til energimærke B.

Direktivet kunne være implementeret gennem årlige effektiviseringskrav til den enkelte kommune, region eller statslige myndighed, men det er blevet fravalgt.

"En sådan tilgang kan potentielt ramme den offentlige sektor i Danmark unødigt skævt," skriver de tre parter, som i stedet for har valgt en mere "balanceret og fleksibel" indfrielse af kravet.

Metoden i aftalen indebærer derimod, at KL på vegne af alle kommuner hvert år frem til 2030 skal udpege mindst 3 pct. af den samlede kommunale bygningsmasse, der skal være renoveret op til mindst energimærke B senest i 2040. Formålet er, at kommuner, der har størst nytte af renoveringerne, også er dem, som foretager renoveringerne.

"På denne måde kan vi undgå påtvungne investeringer i bygninger, hvor det ikke er meningsfuldt at renovere," lyder det i aftalen.

Der er også indlagt fleksibilitet imellem kommuner, regioner og staten. Hvis en af disse aktører når deres mål for udpegede energieffektiviseringer og mere til, kan de ekstra udpegede bygninger bruges til at hjælpe de øvrige aktører, som ikke har nået målet.

Det er værd at bemærke, at det er fordelingen af udpegningerne, der reguleres i den nye aftale, som er præsenteret fredag, og at eneste deadline for at udføre energieffektiviseringerne er 2040.

"Der er lang tid til 2040 og renoveringsplaner kan ændre sig i mellemtiden. Derfor vil der være fleksibilitet til at kunne ændre sin udpegning og indmelde andre bygninger, hvis planerne løbende ændrer sig," lyder det i aftaleteksten.

Kommunerne er i fuld gang

Direktivets krav opfyldes, ved at cirka 3,9 millioner kvadratmeter (svarende til cirka 27.000 parcelhuse) af den offentlige bygningsmasse i Danmark renoveres til mindst energimærke B senest i 2040. Udpegningen skal foregå frem mod 2030, er det besluttet i aftalen.

Hvis kommuner skruer op for udpegningen og udpeger mere end tre procent i et enkelt år, kan overskydende udpegninger gemmes og bruges til at reducere behovet i senere år. Den fleksible implementering af EU-kravene mødes med tilfredshed af KL-formand Martin Damm.

"Jeg er glad for, at vi sammen med regeringen og Danske Regioner er enige om en målrettet og fleksibel tilgang til at implementere kravene i EU-direktivet. Som landets største bygningsejere fylder dette meget for kommunerne, og vi er allerede i fuld gang med at gøre vores bygninger mere energieffektive og i en stand, der både er bedre for klimaet og borgerne," siger Martin Damm i en pressemeddelelse.

Nybyggeri kan tælles med i opfyldelsen af forpligtelsen, hvis man erstatter bygninger, der er revet ned inden for de to foregående år, og såfremt nybyggeriet er mere omkostningseffektivt og bæredygtigt end at renovere de bygninger, som bliver erstattet.

Fredede og bevaringsværdige bygninger kan også udpeges og bidrage til indfrielsen af forpligtelsen, uden at de nødvendigvis bliver renoveret helt op til energimærke B, fremgår det også af aftaleteksten.

Udpegningerne skal indrapporteres til Energistyrelsen inden årets udgang - første gang i 2025. Det skal ske igennem det digitale værktøj "Energi- og Bygningsanalysen", hvor igennem kommunerne også kan få et overblik over deres bygningsmasse.