Den Grønne Ungdomsbevægelse og andre grupper har rejst dagsordener i den nationale klimadebat, men på kommunalt niveau har for få unge reel demokratisk indflydelse, mener Concito, der er en af hovedkræfterne i nyt projekt.

Den Grønne Ungdomsbevægelse og andre grupper har rejst dagsordener i den nationale klimadebat, men på kommunalt niveau har for få unge reel demokratisk indflydelse, mener Concito, der er en af hovedkræfterne i nyt projekt. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Concito søger kommuner til fondsstøttede ungeklimapaneler

Partnere i nyt ungeprojekt vil arbejde for, at flere unge får reel indflydelse på lokale klimaløsninger. 35 kommuner inviteres til at deltage.

Udgivet: 03/06/2025

Jakob Nørmark

redaktør for NB-Forsyning & Klima

Del artiklen:

Den grønne tænketank Concito har 1. juni indledt et ungeinddragelsesprojekt, der skal afvikles over de næste 2,5 år sammen med 35 kommuner.

Projektet "Unges stemme i lokal klimahandling" støttes af Tuborgfondet, og målet er at få flere unge til at engagere sig i lokaldemokratiet. Målgruppen er unge mellem 15 og 25 år, der i de deltagende kommuner vil blive inviteret med i forskellige slags lokale klimapaneler, der skal opnå mere end symbolsk inddragelse.

 "Vi står midt i en klimakrise, som i høj grad kommer til at påvirke unges hverdag og fremtid. Det kræver nye løsninger, som også skal afspejle unges perspektiver, behov og drømme. Vi glæder os til at arbejde sammen med både unge og medarbejdere lokalt i kommunerne om at unge får reel indflydelse på lokale klimaløsninger, så de ikke blot inddrages symbolsk," siger Synnøve Kjærland, chef for Klimaambassaden, Concitos enhed for børn, unge og grøn dannelse, i en pressemeddelelse.

Concito beskriver det som "et demokratisk problem", at der ikke er flere unge, som aktivt tager del i den kommunale beslutningsproces, selvom de unge har stor viden om klima og demokrati.

Der er endnu ikke sat navn på de 35 kommuner, der skal deltage i projektet.

"11 kommuner fra hele landet har dog allerede vist interesse, og i den kommende periode er andre kommuner velkomne til at tage kontakt, hvis de ønsker at blive en del af projektet," skriver Concito.

Fakta

Unges stemme i lokal klimahandling

Projektet sigter efter at engagere 600 unge direkte gennem deltagelse i ungeklimapaneler og involvere yderligere 16.000 unge gennem lokale events og aktiviteter indtil udgangen af 2027.

Der skal gennemføres workshops om god ungeinddragelse for kommunalt ansatte i de 35 deltagende kommuner samt for engagerede unge.

Et erfaringsdelingsforum på tværs af kommuner etableres for at sikre dialog og erfaringsudveksling på tværs, så unge deltagere og kommunalt ansatte kan lære af og inspirere hinanden. Unge trænes samtidig i mest mulig politisk indflydelse.

Projektet gennemføres af Concito i samarbejde med kommuner, Ungdomsskoler og samarbejdspartneren We Do Democracy.

Kilde: Concito

Sidst opdateret: 03/06/2025 - 07:39

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Forsyning & Klima er en nicheportal om den grønne omstilling i forsyningsselskaber og kommuner. Portalens formål er at sikre aktørerne substantiel information om lovgivning, udviklingstendenser og dilemmaerne i krydsfeltet mellem kommuner, selskaber og myndigheder.

Læs mere om NB-Forsyning her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]