Det indledende arbejde med at lave en plan for arealomlægning i de lokale treparter er ved at være halvvejs. Planerne skal nemlig vedtages i kommunalbestyrelserne inden årsskiftet.

Kort tid til en stor opgave, men der er optimisme at spore blandt de formænd, som NB-Forsyning & Klima har talt med.

"Det er en svær opgave og en opgave med en enormt stram tidsplan," siger Søren Peschardt, formand i Lokal Trepart Lillebælt/Jylland.

"Vi skal huske, at det eneste, som vi skal i år, er at tilvejebringe en plan. Så har vi jo chancen for at gøre den plan så god som muligt," tilføjer han.

Men det har ikke været lige nemt for alle at finde ud af, hvem der gør hvad, og hvordan tingene bliver sat i bevægelse. Det oplevede Erik Uldall Hansen, formand for Lokal Trepart Vidå-Kruså, i opstarten.

"Jeg synes efterhånden, at vi er blevet klar på vores del af opgaven, og at vi faktisk begynder at kunne finde nogle knapper at skrue på, så vi kan komme videre," siger han og tilføjer:

"Den store opgave er at få landbruget med på, at det er en opgave, som vi er fælles om. Der er jo ikke nogen, der er så tætte på begivenheden som den enkelte landmand. De ved ofte, hvad det er for nogle jorder, der er relevante i forhold til den her opgave."

De 23 lokale treparter blev nedsat i februar i år med henblik på, at de skal gøre det muligt at leve op til målsætningerne i Grøn Trepart.

I "Aftale om implementering af et Grønt Danmark" står der, at kvælstofudledningen skal reduceres for nuværende med 13.800 ton til gavn for vandmiljøet. Det behov opdateres i midten af næste år. Inden 2045 skal der være plantet 250.000 hektar ny skov, hvoraf 100.000 hektar skal være urørt skov. Ligesom det er et mål, at der senest i 2030 skal være udtaget 140.000 hektar kulstofrige lavbundsjorder, inklusiv randarealer.

Behov for flere lodsejermøder

Det er 15 procent af Danmarks landbrugsarealer, der skal tages ud af drift og omlægges til skov og natur. I Ringkøbing-Skjern Kommune er fokus for Ole Nyholm Knudsen, formand for Lokal Trepart Ringkøbing Fjord, at få så mange lodsejere som muligt i tale. Det sker gennem borgermøder, som i det vestjyske kaldes "tegnemøder".

"Vi valgte at lave fire først, og efterfølgende har vi valgt at lave to mere. Vi kiggede på, hvor vi manglede nogle geografisk, for det er tydeligt at se, at det er meget geografisk bestemt. Der, hvor vi holder møderne, er også i det lokal område, hvor folk de kommer fra. Vi skal lige have et par møder mere for at få de sidste områder med," siger Ole Nyholm Knudsen, der godt ved, at borgermøder ikke nødvendigvis kan fange alle lodsejere.

"Der er helt sikkert nogle huller i kortet, når vi tegner det ind. Så har vi en opgave i at få kontaktet de sidste lodsejere. Vi synes egentligt, at det virker til, at der er god stemning omkring det," siger han.

Frivillighed er nøglen i den grønne trepart. Indtil videre tyder det på, at det fungerer i lokalområderne, selvom det også nogle steder kunne mærkes, at landmændene var mere tilbageholdende i starten.

Det mener Erik Uldall Hansen kan skyldes, at de tidligere har haft dårlige oplevelser med udtagning af jord.

"Jeg synes efterhånden, at de begynder at komme med. Der er forskel på, om de byder ind eller synes, at opgaven ligger mere hos treparten," siger Erik Uldall Hansen om lodsejerne i Aabenraa Kommune og uddyber:

"Vi ønsker jo netop ikke at pege på nogle områder for ikke at støde landmændene. De skal føle, at de er med, så de ikke føler, at det er noget, der bliver trykket ned over hovedet på dem."

Planer i Mars

Fra den 1. juli skal de lokale treparter begynde at oprette skitseprojekter og udarbejde omlægningsplaner i it-systemet Mars, Multifunktionel Arealregistrering.

Dette arbejde er allerede i gang flere steder. Det er blandt andet tilfældet i Vejle Kommune, hvor Søren Peschardt er formand for Klima-, Natur- og Miljøudvalget for Socialdemokratiet.

"Vi har en teknikergruppe og forskellige sekretariater, der byder ind i Mars. Og så er der også lodsejere, hvis henvendelser via borgermøder ryger direkte ind som et muligt projekt," siger Søren Peschardt, der også understreger, at nogle data har været længe undervejs og vanskeliggjort processen.

Du kan selv dykke ned i platformen via Mars på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside.