Forsikringsselskabernes brancheorganisation, Forsikring & Pension (F&P), har meldt sig på banen med et udspil med en række forslag til, hvordan man kan forebygge skader på udsatte boliger langs kysterne i en tid, hvor vandstanden stiger, og stormfloder vil forekomme oftere.

Et af forslagene er, at de kortlagte risikoområder skal kategoriseres som røde eller gule, og at kommunerne mødes med krav om at levere kystsikring ved nybyggeri, hvis husejerne skal dækkes af stormflodsordningen.

"Røde områder vil betyde, at nybyggeri ikke vil være omfattet af stormflodsordningen, mens man i de gule områder skal stille klare krav til, hvilket kystsikringsniveau kommunerne skal kræve forud for ibrugtagning af nybyggeri. Disse krav skal være ens på tværs af landet. Lever man ikke op til kravene, vil ejendommen ikke være omfattet af stormflodsordningen," skriver F&P om forslaget.

En undersøgelse lavet af Aarhus Arkitekthøjskole i 2024 viste, at 32 ud af 54 undersøgte byer langs vandet har nyt byggeri på vej i risikozoner, og der har de seneste år været flere eksempler på oversvømmelser af nybyggede boliger.

Differentieret stormflodsordning

Stormflodsordningen, som alle danske boligejere indbetaler 40 kroner om året til, uanset om ejendommen ligger nær kysten eller ej, bør polstres, mener F&P, der anbefaler, at prisen på den korte bane til 100 kroner om året.

"Forhøjelsen vil årligt sikre ca. 500 mio. kroner til ordningen mod de nuværende ca. 200 mio. kroner, så der er råd til at hjælpe de berørte borgere og virksomheder, som får skader i fremtiden," lyder det i udspillet.

På længere sigt foreslår F&P, at afgiften omlægges, så husejernes pris beregnes som en kombination af risiko og ejendomsværdi ud fra en national kortlægning af risikoområder, og at afgiften betales via ejendomsbeskatningen med afsæt i den offentlige ejendomsvurdering.

"Afgiften skal være så høj, at man tænker, 'okay, kan jeg gøre noget sammen med min nabo og lokalsamfundet, for at støtte op om for eksempel et dige'," siger administrerende direktør i F&P Kent Damsgaard til DR.

I brancheorganisationens prisforslag skal alle husejere bidrage minimum 100 kroner, mens afgiften i risikoområder bliver væsentligt højere og vil afhænge boligens værdi.

Skaderne fra stormfloder ventes at stige i fremtiden - fra 3,5 milliarder kroner om året i dag til 7,6 milliarder kroner i 2050 ifølge en analyse fra DTU. Stormflodsordningen, der aktiveres ved 20-årshændelser, dækker ikke alle skader.

Uden yderligere forebyggelse af stormfloder ventes ordningen at skulle udbetale 2,3 milliarder kroner om året om 25 år mod de 1,2 milliard kroner, som blev sendt ud til danskerne i 2023, som var præget af den kraftige stormflod i oktober, der ramte østvendte kyster.

Dilemmafyldt national strategi i dialog med kommuner

Et af de syv andre forslag er, at flere oversvømmelser skal omfattes af stormflodsordningen, fordi definitionen af 20-årshændelser løbende hæver barren for, hvor meget vandet skal stige, for at en oversvømmelse dækkes af ordningen. F&P foreslår, at grænsen for eksempel sættes ved 10-årshændelser.

F&P opfordrer Folketinget til at lægge en national strategi for klimasikring af Danmark, og at man i dialog med de berørte kommuner lægger en plan for, hvilke områder man undlader at sikre.

"I strategien skal det besluttes i hvilke områder, man vil acceptere, at der sker skader, som efterfølgende udbedres, hvor der skal klimasikres og til hvilket niveau samt hvilke områder, der må fraflyttes, fordi det ikke giver mening at sikre området fremover," skriver F&P.

I forbindelse med forslaget om, at erstatninger til beskadigede huse skal kunne anvendes til at flytte ejendommen til en anden matrikel, opfordrer F&P til, at kommunerne gøres til "en mere direkte part" og i højere grad forpligtes til at opkøbe grunde, hvor der er behov for kystsikring.