Kommunalpolitikerne i København og Aarhus skal den kommende tid tage stilling til, om man vil forbyde fossile køretøjer i en afgrænset del af byerne. Begge steder vil man undtage beboerne for de skærpede reglerne i de nulemissionszoner, der vil blive de første i landet.

Lovgrundlaget for nulemissionszonerne trådte i kraft 1. januar 2025, og i maj kom den bekendtgørelse, som fastsætter flere detaljer i det regelsæt, som kommunerne skal følge.

Hos bilejernes interesseorganisation FDM vækker det ikke begejstring, at landets to største kommuner vil tage det nye værktøj i brug for at mindske CO2-udledningen og forbedre luftkvaliteten.

"Nulemissionszoner giver nogle marginale og tvivlsomme fordele, som man skal sætte over for nogle meget håndfaste ulemper, der mærkes af mange mennesker," siger politisk chef i FDM Torben Lund Kudsk til NB-Forsyning & Klima om den københavnske nulemissionszone.

1,6 kvadratkilometer uden gæster i fossile biler

I Aarhus vil man afvise gæster i fossilbiler i hjertet af midtbyen som led i byrådets mobilitetsplan, mens politikerne i København er på vej til at vedtage en nulemissionszone, der afgrænses geografisk til knap 1,6 kvadratkilometer på den indre del af Vesterbro.

I mandags godkendte et rødt flertal i Teknik- og Miljøudvalget forvaltningens indstilling om at vælge Vesterbro - med en lille indskrænkning af arealet. Det skete, efter at Cowi i en foranalyse havde belyst fordele og ulemper ved at udpege Vesterbro, indre Østerbro eller indre og/eller ydre Nørrebro. Det blev udslagsgivende, at CO2-reduktionen (17.400 ton om året) skønnes at være næststørst på Vesterbro, mens omfanget af ekstra kilometer (omvejskørsel), som nulemissionszonerne forårsager for fossile biler, er væsentligt lavere, end den ville være på Nørrebro.

De foreslåede nulemissionszoner i henholdsvis København og Aarhus (th.). Det blå areal på indre Vesterbro blev reduceret en smule, da teknik- og miljøudvalget drøftede sagen i mandags. I Aarhus indgår zonen i midtbyen i byrådets mobilitetsplan.

Cowi opgør omvejskørslen til 10.000 kilometer om dagen. Det resulterer i en ekstra CO2-udledning på 500 ton om året, men denne ulempe opvejes ifølge Cowi af andre CO2-besparelser, der er opgjort til næsten 18.000 ton om året. Den primære kilde, at man antager, at zonen vil få den effekt, at cirka en procent af ejerne af fossilbiler i Region Hovedstaden vil skifte til elbil tidligere end ellers.

"Det er en meget, meget usikker antagelse," siger Torben Lund Kudsk fra FDM.

"Gad vide, om ikke flere ladestandere eller den CO2-afgift, man forhandler om på Christiansborg, vil have en større effekt, end at man begrænser muligheden for at køre ind til et område på 1,6 kvadratkilometer. Hele den præmis er lidt søgt i vores optik."

De resterende 30 procent i CO2-besparelsen fordeles omtrent ligeligt på, at erhvervskørsel omlægges til el, og at personbilture overflyttes til busser, tog, cykel, gang eller droppes helt som følge af forbuddet mod gæstende fossilbiler på Vesterbro.

Den samlede effekt af nulemissionszonen er på papiret, at fossile personbiler vil køre 114 million kilometer mindre om året, mens varebiler og lastbiler spås en nedgang på 15,4 million kilometer årligt. Effekten aftager med årene, da elbiler ventes at vinde indpas.

Cowi understreger, at antagelsen om, at nulemissionszonen vil få en procent af alle ejere af fossile biler i regionen til at anskaffe sig en elbil, er den "væsentligste og mest usikre forudsætning" i analysen.

Denne præmis betyder også, at næsten hele den positive effekt på luftforureningen havner uden for Vesterbro.

"Da zonernes arealmæssige størrelse er lille, er det under 0,1 procent af de samlede effekter på klima og luftforurening, der vil ske i selve zonen," skriver Cowi i foranalysen.

Politisk støttes nulemissionszonen af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Alternativet og De Radikale. De fire førstnævnte partier lægger i en protokolbemærkning vægt på tallene og noterer, "at nulemissionszonen vil medføre 114 million kilometer mindre fossil kørsel fordelt på hele byen, hvilket langt overstiger de 10.400 kilometer omvejskørsel".

Trængsel på Frederiksberg

Mens politikerne har fået et bud på klima- og miljøeffekten, må de klare sig uden en værdiansættelse af de gener, som folk med ærinder på Vesterbro kommer til at møde.

Det undrer FDM's politiske chef, at teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) ikke har prioriteret dette.

"Det, der er vanskeligst at forstå, er, at de ikke har lavet beregninger af de samfundsøkonomiske og privatøkonomiske konsekvenser," siger han.

Eneste samfundsøkonomiske element i foranalysen er effekten på forbedringer af luftforureningen, som opgøres til 12 millioner kroner om året.

I Altinget kommenterer Steen Solvang Jensen, der er seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, at nulemissionszonen på Vesterbro vil nedbringe antallet af for tidlige dødsfald i København med 1,6 om året - fra 415 til 413, hvad han udlægger som en minimal effekt.

Bilejernes interesseorganisation advarer politikerne på rådhuset mod at "oversælge" de positive sider af en nulemissionszone.

"Det, der får os til at råbe vagt i gevær, er, når vi ser udtalelser fra politikere om, at man nu får et åndehul for luftforurening i byen, uden at de forholder sig til ulemperne, som vil påvirke en masse mennesker," siger Torben Lund Kudsk, som peger på, at luftforureningen er en problematik, der bør løses på nationalt og internationalt plan.

Ud over omvejskørslen vil en mere tilspidset jagt på parkeringspladser i randen omkring zonen blive en konsekvens af de nye zoner. En del af arealet på Vesterbro grænser op til Frederiksberg Kommune, der i så fald kommer til at mærke et ekstra pres på kapaciteten. I forvejen er der en belægning på 76-81 procent midt på dagen, og "det vil derfor øge presset på parkering på Frederiksberg," skriver Cowi i foranalysen.

Den foreslåede nulemissionszone rummer 31.600 beboere og 30.400 arbejdspladser ifølge Cowis rapport. I Teknik- og Miljøudvalget blev det besluttet at justere grænsen, så zonen flugter med Ingerslevgade indtil Hovedbanegården, hvorfor tallene skal nedjusteres en smule.

Venstre og Konservative ønsker ikke en nulemissionszone. Konservative vil hellere have en tilgang baseret på “gulerod” frem for “pisk”, mens Venstre fremlagde seks argumenter - blandt at beboere uden for zonen vil opleve øget trafik, og at det vil koste kommunen op med 15 million kroner at etablere zonen.

Når Borgerrepræsentationen har godkendt planerne, skal nulemissionszonen i offentlig høring og i høring hos Miljøstyrelsen, der skal tage stilling til, om Københavns Kommune med afgrænsningen af zonen på Vesterbro lever op til kriterierne i den bekendtgørelse, der blev lanceret i maj.

Forbuddet mod benzin- og dieselkørsel skal efter planen træde i kraft i starten af 2027 for persontrafik og i midten af 2028 for erhvervstrafik.

NB-Forsyning & Klima har stillet flere spørgsmål til Københavns Kommune, og vi opdaterer artiklen, når teknik- og miljøforvaltningen vender tilbage på vores henvendelse.