Det er ikke kun bestyrelserne i varmeselskaber, der kan drage nytte af uafhængighed blandt medlemmerne. Det kan der også være gevinster at hente for vandselskaberne, hvis de udnytter det potentiale, der opstod, da selskaberne blev udskilt fra deres ejer, kommunerne, tilbage i 2010. Det kan ske ved en yderligere professionalisering og et større fokus på tydelighed og udførsel af sektorens opgaver.

Sådan lyder det i de anbefalinger, som Vandreguleringsudvalget præsenterede i juni. Her vurderer udvalget, at der er "behov for krav om professional kompetence i bestyrelsesledelsen".

Et fokus på bestyrelsernes kompetencer og tydelighed i governancestrukturen, samspillet mellem kommunen, bestyrelsen og den daglige ledelse, er den rigtige vej at gå for vandselskaberne, mener Jørgen Ulrik Jensen, stifter og associeret partner i Pluss.

"Jeg ser det som et instrument til at gøre sektoren mere fri og til at kunne disponere selv," siger han med udgangspunkt i sin erfaring med at undervise bestyrelsesmedlemmer i god selskabsledelse hos blandt andre Dansk Fjernvarme og Danva.

De fleste kommuner vælger i dag primært bestyrelsesmedlemmer til forsyningsselskaber blandt byrådsmedlemmer, ligesom posten ifølge Jørgen Ulrik Jensen er en "handelsvare" ved konstitueringen af kommunalbestyrelsen. Men det er ikke nødvendigvis i den konstellation, der bliver høstet den største gevinst for selskaberne.

"Det er forståeligt nok, men det er jo ikke noget, der tager hensyn til selskabets behov i forhold til at vælge de nødvendige kompetencer. Jeg siger ikke, at politikerne er inkompetente, men det er ikke styret, hvilke kompetencer der bliver bragt ind i bestyrelsen," forklarer han.

Fremtiden for de forbrugervalgte

Sammensætningen af bestyrelsen i de kommunale vandselskaber består i overvejende grad af forbrugervalgte, medarbejderrepræsentanter og byrådsmedlemmer valgt af generalforsamlingen, altså kommunen.

Vandreguleringsudvalget lægger i sin anbefaling op til, at der bliver valgt uafhængige medlemmer til bestyrelsen, hvor det er medlemmets kompetencer, som bliver grundlag for kommunens udpegningen. Det kan eksempelvis være et krav, at forpersonen og minimum et bestyrelsesmedlem er uafhængig.

Men et krav om endnu en kategori af bestyrelsesmedlemmer kan gøre bestyrelsen af vandselskaber til et "kludetæppe", mener Jørgen Ulrik Jensen. Han ser, at de forbrugervalgte i højere grad kan undværes i bestyrelsen. Også for at undgå, at bestyrelserne bliver for store.

"Nu sætter jeg måske min røv i klaskehøjde, men jeg håber, at man vil se lidt kritisk på de forbrugervalgte, hvis vi går i retningen af, at to af de generalforsamlingsvalgte vælges uden for byrådets midte og dermed er eksterne, uafhængige medlemmer," siger han og tilføjer:

"Dem, der kommer fra byrådet, er jo i sidste instans valgt af forbrugerne, fordi de er valgt af borgerne i kommunen."

Krav om eksterne medlemmer er allerede i spil på forsyningsområdet. Varmeselskaberne er ved årsskiftet blevet pålagt, at der skal være to eksterne medlemmer i deres bestyrelser. Det bliver håndteret forskelligt i kommunerne, hvor selskaberne er i gang med at ændre deres vedtægter.

I Forsyningen i Frederikshavn Kommune har bestyrelsen et ønske om, at pladserne bliver besat af forbrugervalgte. Det er nemlig sammenhængskræften med lokalsamfundet, der har topprioritet. Det kan du læse mere om på NB-Forsyning & Klima.

Gennemsigtighed i kommunens rolle

Vandreguleringsudvalget lægger i sin delrapport op til at overveje, hvorvidt forbrugernes interesser er repræsenteret gennem kommunalpolitikeres tilstedeværelse i bestyrelserne - eller om det ikke er fyldestgørende.

"I kommunen er der ofte et samspil mellem rollerne som ejer, myndighed og varetagelse af forbrugerinteressen. Det vil bidrage til transparens om governancestrukturen i sektoren, hvis der skabes en større grad af tydelighed ift. hvornår man træder ind i de forskellige roller," skriver udvalget.

Når det kommer til, hvad der er forventet, at vandselskaberne skal levere på, og hvem der bestemmer retningen, er Vandreguleringsudvalget på linje med Jørgen Ulrik Jensen. Det er det ifølge udvalget, "fordi beslutningerne tages i en gråzone mellem centrale og decentrale myndigheder samt i selve selskabet".

Ud fra Jørgen Ulrik Jensens perspektiv har vandselskaberne igennem længere tid været - og er det stadig frustreret over den regulering, som er i den nuværende lovgivning.

"Løsningen vil være at få mere tillid ind i systemet gennem en opgradering af bestyrelsen kompetencemæssigt," siger han og tilføjer:

"Hvis der ikke er tillid til bestyrelsen, så vil der komme mere regulering. Det er forbundne kar på den måde."

Udvalget vil i den næste tid være i dialog med relevante aktører. Dialogen vil være en del af grundlaget for anbefalingerne i den endelige rapport i 2026.