Ventetid på dispensationer, plan- og miljølovgivning samt borgernes klageret kan til tider forsinke projekter. Det vil forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og et politisk flertal omgå med et nyt lovforslag, så aktiviteter og projekter i forsvarsregi hurtigere kan blive gennemført.

I et lovforslag, der skal i førstebehandling i Folketinget på torsdag 14. august, foreslås det, at loven kan træde i kraft allerede i midten af september. Men det er ikke alle, der mener, at der i første omgang skal gives grønt lys til lovforslaget. Det kan med sin nuværende ordlyd få konsekvenser, som i sidste ende kan ramme borgerne. Det skriver blandt andre Dansk Fjernvarme og Danva i et høringssvar.

Lovforslaget indebærer ifølge Dansk Fjernvarme, at de borgere, der er tilsluttet fjernvarme, skal betale, hvis der skal flyttes en ledning ved "etablering af anlæg til forsvars- eller beredskabsformål".

"Omlægninger af ledningsinfrastruktur er ofte ekstremt bekostelige. Omkostningerne vil ramme de lokale slutbrugere i det enkelte forsyningsselskab. Det er ikke rimeligt, at borgere, der er kunder i lokale forsyningsselskaber, skal betale for statslige projekter over regningen for fjernvarme," skriver chefkonsulent Jens Christian Nielsen på vegne af Dansk Fjernvarme i et høringssvar.

Brancheorganisationen mener derimod, at omlægning af ledninger skal dækkes af statens budget og ikke ende hos de berørte kunder i et forsyningsselskab.

Nuværende regler ophæves

Danva kalder i sit høringssvar lovforslaget "vidtgående" og "med et meget bredt anvendelsesområde og meget store beføjelser". Også her bliver der adresseret en bekymring for, at det er borgerne, som vil komme til at betale, hvis der skal flyttes en ledning i forbindelse med et konkret projekt.

"Det koster rigtig mange penge at omlægge store drikkevands- og spildevandsledninger. Derfor har vi i dag en masse kompliceret og præcis lovgivning, der sikrer, at regningen ender det rigtige sted. Men med lovforslaget ophæves alle de regler, der ellers er nedfældet," siger Karsten Bjørno, kommunikationschef hos Danva, til mediet Arbejderen.

Desuden efterspørger interesseorganisationen, at der i lovforslaget skal være en sikring af, at drikkevand ikke bliver forurenet som en konsekvens af de rettigheder, som lovforslaget vil give.

Som aftalen lyder nu, vil en minister kunne fastsætte regler for gennemførelse af konkrete bygge- og anlægsprojekter eller en driftsaktivitet "med væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsmål". Det betyder, at en minister vil kunne overtage en anden myndigheds kompetencer, afvige fra nuværende lovgivning og undlade borgere deres mulighed for at klage.

Det er en nødvendighed med en politisk aftale på forsvarsområdet, lød det fra Troels Lund Poulsen tilbage i maj på et pressemøde ifølge Ritzau:

"Den sikkerhedspolitiske situation gør, at vi er nødt til at sikre, at forsvaret får den absolut største kampkraft, og at vi sikrer, at det sker hurtigst muligt."

Lovforslaget indeholder en såkaldt solnedgangsklausul, som betyder, at den udløber ved udgangen af 2028. Det skyldes lovforslagets særlige karakter. Aftalen er indgået af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og partierne bag forsvarsforliget.

Klimaet og forsvarsforbruget

Regeringsambitionen om at løfte forsvarsudgifterne til fem procent af BNP medfører også et øget klimaaftryk. En forsker fra Aalborg Universitet har i Berlingske - med betydelig usikkerhed - estimeret, at det øgede forsvarsforbrug vil betyde en årlig udledning på mindst 3,3 millioner ton CO2.

Flere grønne organisationer opfordrer Forsvaret til at tage klimabelastningen med i ligningen, når statsministerens "køb, køb, køb"-parole skal udleves - ikke mindst, fordi forsvarssektoren de kommende år kommer til at fylde mere.

"Når vi bygger en havvindmøllepark, er der krav til råvarerne. Hvorfor skulle Forsvaret ikke kunne gøre det samme? Det offentlige er alt for dårligt som grøn forbruger, og det er endnu værre i Forsvaret," siger Torsten Hasforth, cheføkonom i Concito til Berlingske.