Kommunalbestyrelsen på Bornholm besluttede i januar at slanke bestyrelsen i det kommunalt ejede forsyningsselskab, Bornholms Energi & Forsyning (Beof). Ved næste generalforsamling sænkes antallet af bestyrelsesmedlemmer i holdingselskabet fra tolv til ni. Der skal fremover blot være fire politisk udpegede medlemmer mod seks i dag, mens antallet medarbejdervalgte reduceres fra fire til tre. Bestyrelsens resterende to ansigter er forsyningsfaglige medlemmer, sådan som det også er i dag.

Ønsket om at begrænse antallet omkring bestyrelsesbordet handler primært om at sikre den fornødne dybde i bestyrelsesarbejdet, forklarer forperson i Bornholms Energi & Forsyning (Beof) Helle Munk Ravnborg, der sidder i kommunalbestyrelsen for Enhedslisten.

"Vi har ret få møder om året og har mange sager til behandling inden for flere forsyningsarter. Hvis alle skal ytre, om de er enige eller uenige, og begrunde hvorfor til hvert enkelt spørgsmål, så bliver det meget svært at have en dybdegående drøftelse til de enkelte punkter," siger hun til NB-Forsyning & Klima.

I datterselskaberne for vand og spildevand er der yderligere to bestyrelsesmedlemmer på grund af kravet om, at to medlemmer vælges af forbrugerne. Næste år reduceres det samlede antal i disse bestyrelser fra 14 til 11.

Frygt for handelsvare

Da forslaget fra Beofs nuværende bestyrelse blev drøftet i byrådssalen i januar, anbefalede Dansk Folkeparti at gå skridtet videre og ændre vedtægterne, så kommunalbestyrelsen maksimalt kunne lave tre politiske udpegelser, og at ingen af politikerne kunne tildeles formandsposten.

"Det er ikke, fordi den siddende bestyrelse har gjort noget forkert, men det er mere af frygt for, at en plads som formand ender som handelsvare ved kommunalvalget," lød begrundelsen fra René Danielsson (DF), der tidligere har siddet i Beofs bestyrelse, samtidig med han var formand for social- og sundhedsudvalget.

Da han trak sig fra bestyrelsen i 2023, udtalte han i Bornholms Tidende, at: "Stod det til mig, sad der ikke nogen politikere i Beofs bestyrelse". I byrådssalen forklarede han, at modstanden skyldes den komplekse karakter, som opgaverne har, og at en bestyrelsespost i forsyningsselskabet kræver så meget tid, at det skader arbejdet i de øvrige politiske udvalg.

"De politikere, som har siddet i Beof, har mig bekendt et liv ved siden af. De sidder i politiske udvalg, har et job, familie og børn, og på et tidspunkt bliver man nødt til at nedprioritere et eller andet for at få tingene til at hænge sammen," sagde Danielsson.

Kompliceret stof og løntjek

Konservative ser også gerne en mere professionaliseret bestyrelse i Beof, "for det er ikke et kvalitetstegn alene at være politiker," som Linda Kofoed Persson (K) udtrykte det i januar. Hun er næstformand i Beof og frarådede sine politiske kolleger at gå efter en bestyrelsespost i selskabet, hvis ikke de er klar til at investere masser af tid.

"Det er kompliceret, og der er rigtig meget lovgivning, og meget at sætte sig ind i. Hvis man ikke har tiden eller energien til det, skal man i hvert fald ikke tage det som en gnaveben og sætte sig i bestyrelsen," sagde Linda Kofoed Persson.

Søren Schow (løsgænger) advarede imod at udpege en bestyrelse uden repræsentation fra ejerne.

"Jeg vil godt have, der sidder en borgerrepræsentant, som kan sige 'makker, du skal ikke have så meget i løn', så udgifterne ikke løber løbsk for os. Jeg har set, hvordan lønninger er løbet løbsk inden for energisektoren," sagde han.

DF's forslag fik begrænset opbakning, så derfor får kommunalpolitikerne ved konstitueringsforhandlingerne adgang til at udpege fire medlemmer fra de politiske partier inklusive en formand.

Ingen får flertal

Strukturen med ni pladser i bestyrelsen tager hensyn til, at der skal være balance mellem de tre grupper af bestyrelsesmedlemmer; de fire politisk udpegede, de tre medarbejdervalgte, og de to forsyningsfaglige, forklarer forperson Helle Munk Ravnborg.

"Ingen gruppe kan få flertal, uden at man går i alliance med andre grupper - og det, synes vi, er væsentligt," siger hun om balancerne og uddyber:

"Nogle af de forsyningsfagligt udpegede medlemmer gav også udtryk for, at det er utroligt vigtigt at have den politiske forankring, for vi taler om investeringer, der har et meget langt sigte og berører mange borgere. Så det perspektiv skal vi have i en bestyrelse," siger Helle Munk Ravnborg, som pointerer, at en bestyrelse både beskæftiger sig med tekniske og politiske spørgsmål.

"Det er i høj grad et spørgsmål om politik, fordi det handler om, hvordan omkostninger og fordele skal fordeles mellem forskellige brugergrupper, mellem generationer og mellem fastboere og deltidsbeboere. Der er også miljø- og klimapolitiske spørgsmål."

Helle Munk Ravnborg (EL) har siden foråret 2022 været bestyrelsesforperson for Bornholms Energi & Forsyning. Hun er i gang med sin første periode i kommunalbestyrelsen og er forperson for kommunens natur-, miljø- og planudvalg.

Hun peger på, at de politisk udpegede vil få sværere ved at stille "de 'dumme', men ofte meget nødvendige spørgsmål" på vegne af borgerne, hvis de er i voldsomt mindretal - som ét eller to medlemmer i en større, teknisk domineret bestyrelse.

Forpligtet til at forbedre sig

Når landets byråd og forsyningsselskaber overvejer sammensætningen af bestyrelserne, bør de huske, at forsyningssektoren blev opbygget nedefra af forbrugere, mener Beofs forperson.

"Historien er vigtig i denne sammenhæng," pointerer Helle Munk Ravnborg.

Hun blev på kommunalbestyrelsens møde i januar rost for sin indsats. Valget af bestyrelsesformand bliver ikke nødvendigvis lige så vellykket næste gang, pointerede Kirstine van Sabben (M) under byrådsdebatten.

”I en politisk organisation som vores er det bare sværere at skulle kigge udelukkende på kompetencer, for der er en masse aftaler – også lokumsaftaler og rævekager.”

Risikoen for, at formandsposten bliver en handelsvare og ender hos en politiker uden stærke kvalifikationer, er til stede, anerkender Helle Munk Ravnborg. Hun mener dog ikke, at bestyrelsesposterne i forsyningsselskabet er en handelsvare i højere grad end andre poster, og understreger, at partierne bør prioritere kvalifikationer, når de sammensætter bestyrelsen i Beof.

"Man kan sagtens forestille sig en kommunalbestyrelse, hvor der ikke er nogen kompetencer på feltet. Men man har jo ladet sig vælge til at varetage borgernes interesser - også på det forsyningsfaglige område. I det omfang man ikke har kompetencerne, skal man erhverve sig dem, og det sørger virksomheden for," siger Helle Munk Ravnborg, der mener, at man som bestyrelsesmedlem er forpligtet til at gøre brug af kurser og andre tilbud, der kan sikre de nødvendige forsyningsfaglige og bestyrelsesfaglige kompetencer.

"Det gælder for så vidt ikke kun de politisk udpegede medlemmer, men også de øvrige medlemmer," tilføjer forpersonen.