Esbjerg Kommune vil aktivt forberede sig på store regnskyl i fremtiden, og kommunen afsætter derfor en pulje på 25 millioner kroner i deres budget over de næste tre år målrettet klimasikring.

Det er ikke længe siden, at esbjergenserne stod i vand til knæerne. Lokale skybrud i juli forårsagede for andet år i træk store skader på særligt vejene, hvor fundamentet nogle stede blev skyllet væk. Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) anslog, at skaderne ville koste kommunen et millionbeløb at reparere.

I budgetaftalen for 2026-2029 er puljen på 25 millioner til klimasikring målrette forbedring af udsatte veje, broer og boligområder, mens den også skal være en buffer, når ekstremt vejr rammer byen, fortæller Jesper Frost Ramussen til NB-Forsyning & Klima.

"Det er en konsekvens af det, som vi har oplevet de senere år, hvor der især har været nogle ret kraftige regnhændelser, som har givet nogle udfordringer rundt omkring i kommunen," siger han og tilføjer:

"Det er en rammebevillig for at sikre, at vi er lidt forberedte på det, der jo desværre nok kommer til at ske indimellem med de klimaforandringer, som vi kigger ind i, og oplever."

Det er de tekniske udvalg i kommunen, der skal fastsætte retningslinjerne for, hvad det skal være for konkrete tiltag, puljen skal bruges til. Derudover er der afsat 5 millioner kroner over to år, så kommunen blandt andet kan skabe afværgeforanstaltninger i de kommunale bygninger.

"Vi har på forskelligvis prioriteret ret mange penge til klimaindsatsen i det her års budget. Det skal jo lægges oven i alt det, vi har gjort i tidligere år, hvor vi for eksempel har sat penge af til at bygge en højvandsmur ned mod Esbjerg Havn for at minimere skaderne, når vandet står højt," siger Jesper Frost Rasmussen.

Borgmesteren er klar over, at Esbjerg Kommune ikke er den eneste, der oplever udfordringer, når et skybrud rammer. Det er derfor nærliggende at søge mod andre kommuner for at hente inspiration og afdække muligheden for at samarbejde om løsninger, når et lavtliggende lyskryds eller boligområde står under vand.

"Det er virkelig svært at finde en simpel løsning på det, og situationen må være den samme i mange andre kommuner. Det er egentlig bare et udtryk for, at vi jo ikke skal opfinde den dybe tallerken i Esbjerg alene. Man skal finde en metode nationalt, og det tror jeg bliver en del af løsningen nogle steder," siger han.

Samarbejde om klimatilpasning

Det er ikke kun i Esbjerg Kommune, at der er fokus på konsekvenserne af vejret, og hvordan det har ændret sig - og formentlig også kommer til det i fremtiden. Odder og Aarhus Kommune har netop fremhævet projekter, der skal sikre mod oversvømmelser i hver deres budgetaftale, hvor også forsyningsselskaber medfinansierer.

I Odder Kommune er der mere konkret afsat penge til diger, vejafvanding og kloakseparering, hvor begge dele har til formål at beskytte boligområder samt mindske risikoen for oversvømmelser. Det øgede blik på klimaet blev fremhævet ved offentliggørelsen af budgetaftalen af Enhedslisten og Radikale Venstre, der er en del af partierne bag aftalen.

"Vi er tilfredse med, at vi også i årene fremover vil udvide indsatsen for klima og den helt nødvendige grønne omstilling," sagde Karsten Bjerre (RV), der er udvalgsformand for Klima og Plan.

Et klimatilpasningsprojekt langs en å i Odder by får tildelt et ekstra beløb. Projektet er etableret i samarbejde med forsyningsselskabet Samn Forsyning i 2020, men den først benyttede løsning med jordvold har vist sig ikke at være tilstrækkelig. Projektet skal derfor justeres, så der i stedet bliver etableret stål-diger. Fra 2026 til 2028 er der afsat 13,6 millioner kroner, hvor Samn Forsyning finansierer 75 procent.

Lidt længere mod nord vil Aarhus kommune tilpasse bymiljøet og infrastrukturen, så der sker mindst muligt skade, når vejret byder på store regnmængder. De tæt befolkede byområder som Østbanetorvet og Nørreport-krydset er nævnt som eksempler på steder, hvor der er behov for klimatilpasning. Aarhus Kommune vil gennem initiativerne sørge for, at der bliver skabt et byrum med aktivitet og handel i et samlet projekt, der er medfinansieret af Aarhus Vand inden for de fastsatte rammer.

Det er blot en del af de indsatser, som partierne bag den aarhusianske budgetaftale har afsat 30 millioner kroner til på en reserve, som tilføres 15 millioner kroner med selvbudgetteringen i budget 2024. Teknik og miljø skal udarbejde de konkrete initiativer på området, som senere skal præsenteres for byrådet.

100 millioner til grønne områder

Planer for at mindske oversvømmelser ved større mængder regnvand og skybrud har gennem længere tid også været et opmærksomhedspunkt i Frederiksberg Kommune. Her har borgerne selv grebet til handling gennem netværket "Dråben i havet", hvor de påtager sig et medansvar for at passe ristene på lokale veje.

Samarbejdet med de frivillige vil kommunen gerne fortsætte, mens afløbsriste i kommunen skal skiftes til nogle større, så regnvandet kan ledes bedre hen til forsinkelsesbassiner, skriver kommunen i budgetaftalen for 2026. Skybrudssikring af de kommunale ejendomme får desuden tilført 7 millioner kroner, da det ifølge aftalen er dem, der har været særligt udsatte ved de seneste skybrud.

Hovedstaden har også sat klimaet på dagsordenen med sin nye ti års strategi, som skal gøre hovedstaden CO2-neutral. I Københavns Kommunes budgetaftale er der samlet sat 100 millioner kroner af til anlæg i 2026-2029, som er målrettet "genopretning og rettidigt vedligehold af byens fysiske værdier i kommunens grønne område".