Kommuner skal have et endnu stærkere økonomisk incitament til at godkende VE-projekter, mener Green Power Denmark. I interesseorganisationens finanslovsudspil rettes blikket mod selskabsskatten, som Green Power Denmark i højere grad vil have udbetalt, hvor værdiskabelsen for energiselskaberne finder sted.

Problemet i dag er, at selskabsskatten ikke går til de kommuner, der lægger jord til solceller og vindmøller, men i stedet alene havner i de kommuner, hvor selskaberne har kontorer.

"Vil man styrke det økonomiske incitament til, at kommuner opsætter mere VE, bør det derfor undersøges, hvordan kommunerne i højere grad får lov til at beholde de skatteindtægter, der skabes ved, at de gør plads til at opsætte vedvarende energi i deres kommune," skriver Green Power Denmark i udspillet.

Green Power Denmark foreslår at afsætte fem millioner kroner i 2026 til en tværministeriel arbejdsgruppe, der skal afdække mulighederne for at målrette eksisterende skattebetalinger fra vedvarende energiprojekter til de kommuner, der opsætter den vedvarende energi.

Kommuner har i dag krav på 14,4 procent af indtægterne fra selskabsskatten, og da udligningsgraden blot er 50 procent, har selskabsskat stor betydning for kommunernes økonomiske handlerum.

Ifølge skattelisterne fra 2023, der udmøntes som kommunale indtægter i budgetåret 2026, betalte Ørsted cirka 1 milliard kroner i selskabsskat. De 145 millioner kroner til kommunerne fordeles efter, hvor medarbejderne har deres arbejdsplads, og det tilsmiler blandt andre Fredericia Kommune, hvor selskabet har hovedkontor.

Den kommunale andel af Eurowind Energys selskabsskat på knap 12 millioner kroner står til især at komme Mariagerfjord Kommune til gode, mens den i dag konkursramte solcellevirksomhed Better Energy med hovedsæde i Frederiksberg Kommune i 2023 betalte 68,7 millioner kroner i selskabsskat, svarende til næsten 10 millioner kroner til kommunerne.

Ovenstående tal fremgår af skattelisterne, men det præciseres ikke, hvordan selskabets skattebetaling fordeles på kommunerne.

På tværs af alle sektorer er det næste år især kommunerne omkring København samt kommuner, hvor Novo Nordisk og Lego har aktiviteter som Kalundborg, Gladsaxe og Billund, der får store nettogevinster på grund af selskabsskatten, viser en opgørelse fra NB-Økonomi.

Tidligere på året indførte regeringen en årlig pulje på 200 millioner kroner til kommuner, der har prioriteret sol og vind på land, men der er brug for at belønne VE-frontløberne yderligere, mener energibranchens lobbyister. De 100 millioner kroner fra puljen fordeles til kommunerne på baggrund af nyetableret kapacitet, mens den anden halvdel afhænger af produktionsmængderne, hvilket belønner tidligere års politiske beslutninger. Pengene til puljen trækkes fra kommunernes bloktilskud og betales dermed af kommunerne selv.

Vil skærpe fokus på kommunale særkrav

Udspillet rummer flere andre forslag, der omfatter kommuner og forsyningsselskaber. Blandt andet anbefaler Green Power Denmark at lade Energistyrelsen bruge 4 mio. kr. årligt på at indsamle og synliggøre data om lokale gevinster i landets kommuner.

Organisationen foreslår også at tilføre Ankestyrelsen fire millioner kroner om året til at holde øje med kommunernes brug af særkrav over for VE-udviklere - en praksis, Green Power Denmark aktivt har prøvet at bekæmpe, hvilket i foråret førte til, at Ikast-Brande Kommune satte arbejdet med alle VE-projekter i bero året ud.

"Ankestyrelsen bør få tilført nye ressourcer til oprettelsen af en dedikeret enhed, der kan bidrage til at sikre, at kommunernes forvaltning af planloven og dertilhørende planproces ikke involverer uhjemlede krav til opstillere om lokale gevinster uden for de etablerede VE-ordninger. Enheden skal gennemgå kommunernes behandling af ansøgninger om vedvarende energi med henblik på at sikre lovligheden af kommunernes praksis," skriver Green Power Denmark, der argumenterer for, at tilsynets afgørelse om Tønder Kommunes brug af en almennyttig fond viser, at der behov for et bredere tilsyn med kommunerne.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen havde i vinter en indskærpelse af reglerne i høring, men den pågældende "Vejledning om lovlige hensyn i planlægning for VE-anlæg", som kan blive retningsgivende for kommunerne, er endnu ikke blevet offentliggjort.

At nå firdoblingen af sol og vind på land allerede om fem år, synes i dag urealistisk, og Green Power Denmark sætter i finanslovsudspillet 2035 som årstallet, hvor målet bør indfries.

En styrkelse af VE-rejseholdet og en udvidelse af dets mandat, så rejseholdet kan bistå kommunerne i den konkrete myndighedsbehandling af VE-projekter, er også en del af udspillet, hvor Kolding Kommune fremhæves som et eksempel på en kommune, hvor manglende ressourcer i forvaltningen forsinker VE-udbygningen.

"Der er ikke tvivl om, at sagsbehandlingsopgaven varetages bedst af kommunerne, tæt på borgerne og de lokale virksomheder. Men det er en forudsætning, at der tilføjes de nødvendige kompetencer i de kommunale forvaltninger," skriver Green Power Denmark.

Også et andet forslag fra Nekst-anbefalingerne bør regeringen prioritere, hvis det står til energibranchen: indgåelsen af aftale med kommunerne, der fastsætter lokale VE-mål for enkelte kommuner.

"Aftalen kan have form af en samarbejdsaftale mellem regeringen og KL, hvor parterne enes om at sikre rammer, der muliggør en firedobling af elproduktionen fra VE på land frem mod 2030. Aftalen bør omfatte konkrete målsætninger (hvad der måles på) samt opfølgningsmekanismer (hvordan der følges der op)," står der i Nekst-anbefalingerne fra februar 2024.

Sæt strøm til fjernvarmen og ud med gassen

Green Power Denmarks hovedbudskab har længe været, at den danske elektrificering går for langsomt, og udspillet indeholder en idé om en national elektrificeringsplan, der skal tre-firdoble Danmarks elforbrug på ti år. Et af midlerne er, at hele 55 procent af fjernvarmeproduktionen skal være elbaseret i 2035, sammenlignet med 10 procent i dag.

"Dette vil ske primært via varmepumper og elkedler, særligt i decentrale områder til erstatning af gas- og biomassekedler," lyder det i udspillet.

Landets over 350.000 gas- og oliefyr bør være udfaset i 2035 og erstattes med elektriske varmepumper eller fjernvarme. For at nå dette mål anbefales det at fordoble varmepumpepuljen til 400 mio. kr. og omlægge tilskudspuljen til et fradrag i de følgende år. Puljen bør "målrettes geografiske områder, hvor varmepumpeomkostningen ikke står mål med huspriserne og uden fjernvarmealternativer", anbefaler Green Power Denmark.

Flere ordførere har på det seneste talt for lokale nedlukninger af gasnettet til opvarmning af boliger, og Green Power Denmark støtter idéen om at give gaskunderne en slutdato. Dermed vil fjernvarmeselskaber få bedre muligheder for at opnå tilslutning til projekterne, hvilket har været en udfordring for mange selskaber på det seneste.

"Evida (operatøren af det nationale gasnet, red.) bør pålægges at udarbejde konkrete, geografiske og tidsmæssige planer for udfasningen af gas til individuel opvarmning," lyder det fra Green Power Denmark, der mener, at de lokale planer kan laves med afsæt i Evidas årlige konverteringskortlægning.

Find Green Power Denmarks finanslovsudspil her.