Klimaministeriet og Transportministeriet er i gang med at uddele op til 7,9 milliarder kroner i tilskud til kommuner, erhvervslivet og borgerne, uden at ministerierne har tilstrækkeligt styr på, hvor mange CO2-reduktioner det vil medføre.

Det vurderer Statsrevisorerne, der mandag udtaler skarp kritik i en beretning.

Rigsrevisionen har undersøgt seks tilskudspuljer, der spænder fra 2020-2030. Puljerne bliver ikke forvaltet korrekt, og det giver et mangelfuldt billede af effekten af milliardstøtten, noteres det. Fjernvarmepuljen, som har været målrettet fjernvarmeselskaber, er blandt fire puljer, der har det til fælles, at midlerne er blevet afsat for at fremskynde udfasningen af olie- og gasfyr.

De seks puljer skulle samlet reducere 400.000 ton CO2 i 2025 og 650.000 ton CO2 i 2030, men der er tale om skøn, som ændrer sig afhængigt af, hvor mange midler der udbetales i tilskud.

Disse seks puljer er omfattet af Statsrevisorernes undersøgelse.

Foto: Statsrevisorernes beretning

Ingen klarhed over reduktioner

Konsekvensen af den manglende dokumentation er ifølge statsrevisorerne, at det er uklart, hvor store CO2-reduktioner der er opnået, og om puljerne giver det forventede bidrag til at opnå klimalovens mål, lyder det i beretningen.

Klimaministeriet beregnede oprindeligt, hvad det ville koste at reducere et ton CO2 samlet for de fire Varmepuljer og for puljen for Grønne Lastbiler. Ministeriet har imidlertid ikke beregnet, hvor meget det ville koste at reducere et ton CO2 for Erhvervspuljen, for Grønne Færger og for de enkelte puljer under Varmepuljerne - hverken ved Klimaaftalens indgåelse eller efterfølgende.

"Det har derfor ikke været gennemsigtigt for de partier, der har forhandlet Klimaaftalen, hvad det ville koste at reducere et ton CO2 i de enkelte puljer, og dermed hvad de mest effektive virkemidler er," skriver Statsrevisorerne.

Varmepuljerne er blevet tilført 2,2 milliarder kroner i tillæg til de 2,7 milliarder kroner, der oprindelig blev afsat i klimaaftalen.

"Særligt Fjernvarmepuljen har fået tilført væsentlige midler, uden at målet for Varmepuljerne er blevet justeret," fastslår Statsrevisorerne.

Prisen for at reducere et ton CO2 i 2030 er på papiret steget meget for de fire varmepuljer, eftersom CO2-effekten ikke løbende er genberegnet, i takt med der er afsat ekstra midler til puljerne.

Foto: Statsrevisorernes beretning

Statsrevisorerne har fundet 50 tilfælde, hvor midlerne til en pulje blevet justeret, men kun i ét tilfælde har det ført til, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har ændret forventningerne til, hvor meget CO2 puljerne vil reducere. Dermed er det uklart, hvorvidt man rent faktisk får realiseret de CO2-reduktioner, der blev varslet.

Det fremgår af statsrevisorberetningen, at de i Klimaministeriet er enige i, at de konsekvent burde have udarbejdet beregninger i beslutningsgrundlaget bag Klimaaftalen.

Få justeringer af effekten

Undersøgelsen viser, at Klimaministeriet som "hovedregel" ikke har vurderet, om målene skal justeres, når forudsætningerne er blevet ændret. Det gælder både, når der er fjernet og tilført penge.

For Fjernvarmepuljens vedkommende har man tilført væsentligt flere penge, uden at reduktionsmålet er blevet ændret.

Undersøgelsens resultater vækker også kritik fra politisk side. De Konservative indkalder nu klimaminister Lars Aagaard i samråd om sagen.

"Man har brugt seks milliarder kroner, men man kan ikke redegøre for, om man har fået noget ud af det. Det er dybt bekymrende," siger energi- og forsyningsordfører Dina Raabjerg (K) til Ritzau.

Regeringen besluttede i 2023 at igangsætte et tværministerielt analysearbejde af varmepuljerne med fokus på puljernes CO2-reduktion og omkostningseffektivitet. Den samlede analyse forventes færdig senest i 2026.

/ritzau/jn