Dansk Fjernvarme bød fredag de mere end 2.500 deltagere ved landsmødet i Odense på en overraskelse, der ikke var omtalt i det officielle program, da brancheforeningen markerede, at geotermi nu for alvor gør sit indtog i varmesektoren med Kredsløb og Innargis samarbejde i Aarhus.

"Jeg er sikker på, det bliver et udflugtsmål – ikke bare fra udlandet, men også for mange fjernvarmeselskaber," sagde Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme, på scenen, hvor han havde selskab af Bjarne Munk Jensen fra Kredsløb og Samir Abboud, direktør i Innargi.

De forventede gæster fra nær og fjern kan i først omgang komme tæt på to brønde, der henter omkring 70 grader varmt vand 2.500 meter nede i undergrunden. 40 procent af energien kan optages direkte i varmevekslerne, og vandet sendes retur ved en temperatur på 10 grader.

Det første anlæg med to brønde i Skejby kan levere 18-20 MW varme. Nye anlæg skal over de kommende år opgøres andre steder i byen, og planen er at bringe den samlede kapacitet op på cirka 110 MW, svarende til ca. 20 procent af Aarhus’ fjernvarmebehov. I sommerperioden vil geotermi på sigt kunne dække hele byens varmebehov, blev det oplyst i den video, som blev afspillet på landsmødet.

Byrådet i Aarhus besluttede for nogle år siden, at kontrakten med Ørsted om det træpillefyrede Studstrupværket ikke forlænges ud over 2030. Bjarne Munk Jensen mener, at den elbaserede geotermi vil blive en vigtig brik i bestræbelserne på at neddrosle brugen af biomasse og opfyldelsen af de nationale klimamål-

”Geotermi er en helt afgørende nøgle for den plan. I Aarhus er vi lidt mere ambitiøse og skal være CO2-neutrale i 2030,” siger Kredsløb-direktøren.

Hård kamp om kontrakten

Han så tilbage på et langvarigt forløb og fandt det passende, at det er i H.C. Andersens hjemby, at branchen markerer eventyret, der begyndte den dag, Samir Abboud fra Maersk-koncernen besøgte hans kontor i AffaldVarme Aarhus.

”Jeg må blankt erkende, at jeg ikke anede om, hvad han talte om," fortæller Bjarne Munk Jensen om hans første bekendtskab med geotermi.

I 2018 underskrev Aarhus Kommune og A.P. Møller Holding, der ejer Innargi, et "letter of intent" om at introducere geotermi i varmeforsyningen. Ved markeringen deltog kommunens daværende rådmand for teknik og miljø, Bünyamin Simsek, rådmand, energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt samt CEO Samir Abboud fra A.P. Møller Holdings geotermiafdeling.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Samarbejdet kulminerede flere år senere med den aftale, som nu giver resultater i virkelighedens verden.

”Det var en hård kamp at få kontrakten på plads,” bemærker Bjarne Munk Jensen fra scenen, inden Samir Abboud får ordet.

"Vi indgik aftalen i 2022, og kun godt tre år efter flyder vandet og varmen – til tiden og budgettet," siger direktøren for Innargi, der også er involveret i undersøgelser af geotermiens potentiale i Horsens, hovedstadsområdet og Nordsjælland samt i enkelte byer i Tyskland og Polen.

"Danmark er et fjernvarmeforegangsland. Nu har vi så også et stort geotermisk anlæg, vi kan vise frem og bruge til at inspirere andre," fortæller Samir Abboud.

Innargi A/S blev grundlagt i 2017 af A.P. Møller Holding A/S og ejes i dag af A.P. Møller Holding, ATP og NRGi.

Begrænset risiko for forbrugerne

Minister for grøn trepart Jeppe Bruus var med til at markere energiformens indtog i landets næststørste by. Han hæftede sig ved, at en af SVM-regeringens første handlinger var at ændre varmeforsyningsloven på en måde, der løfter undergrundsrisikoen væk fra forbrugerne, og han udtrykte sin glæde over, at resultaterne nu viser sig.

Loven fastsætter, at der skal indgås en aftale mellem det geotermiske anlæg og den kollektive varmeforsyning, som blandt andet sætter et loft over de omkostninger, som det kollektive varmeforsyningsanlæg kan afholde.

Skiftende regeringer har været engageret i at udnytte varmen fra undergrunden. Dan Jørgensen var ifølge Bjarne Munk Jensen ikke helt så interesseret i geotermien, "for det hjalp jo ikke i klimaregnskabet,” når den blev introduceret på bekostning af træpiller.

Sådan ser det biomasse-kritiske parti Radikale Venstre ikke på spørgsmålet, understreger Martin Lidegaard, der også er inviteret til landsmødet.

"Jeg synes, det er vidunderligt nu at se geotermien komme ind i arenaen for alvor – meget mere af det, især i de store byer, så vi kan erstatte biomassen med det," siger Lidegaard.

Når geotermianlægget i Aarhus står færdig i 2030, vil det være EU's største. Dansk Fjernvarme forventer, at geotermi bliver en af grundstenene for fremtidens fjernvarme i Danmark, men også for resten af Europa. Mens gevinsten i det officielle klimaregnskab kan være begrænset herhjemme, så længe geotermien erstatter biomasse, har udnyttelse af undergrundens varme vand mindst lige så store perspektiver i andre lande.

"Geotermi i den her skala i Danmark kan være startskuddet til en større industri- og eksportvare til EU, som skal omstille fra fossil energi til stabil og bæredygtig energi. Her har vi kompetencer, der kan levere ikke bare til den danske fjernvarme men også til vores europæiske nabolande," siger Kim Mortensen, Dansk Fjernvarmes direktør, i en pressemeddelsel.

I Aarhus skal geotermi indgå i et energimiks med luft-til-vand-varmepumper, havvandsvarmepumper og affaldsforbrænding, som Kredsløb håber at kunne udstyre med CO2-fangst.