Begejstringen var stor, da Økonomiudvalget i Bornholms Regionskommune blev omdøbt til Økonomi- og Klimaudvalget efter sidste kommunalvalg. Der gik dog ikke mange måneder, før drømmen om at lave klimabudgetter brast, fortæller medlem af udvalget Helle Munk Ravnborg (EL), der også er formand for Natur-, Miljø- og Planudvalget.

NB-Forsyning & Klima har spurgt Helle Munk Ravnborg, hvad der kendetegner de sidste fire års arbejde på det grønne område med forsyning, natur, miljø og klima i landets østligste kommune. Hun har særligt oplevet, at idéen om en energiø har spændt ben for, at de grønne ambitioner kunne få luft under vingerne.

Det var et ønske fra Enhedslisten, at de klimamæssige konsekvenser af kommunens beslutninger som indkøb, kollektiv trafik og bebyggelse fik det ekstra lag. Partiet blev Bornholms største ved sidste kommunalvalg, og succesen førte til, at klima blev tilføjet Økonomiudvalget.

Har det været en vellykket sammensætning?

"Det tankevækkende er, at jeg tydeligt husker det første møde, vi havde i det nye økonomi- og klimaudvalg. Samtlige af medlemmerne sagde, at det, de syntes, var rigtig interessant, og som de glædede sig til, var at tænke økonomi og klima sammen. Så gik der ikke mange måneder, før de samme politikere valgte at sige: Vi vil ikke sætte penge af til, at vi kan få klimabudgetter. Så gik der lidt flere måneder, så sagde man: Nu vedtager vi en klimahandlingsplan, men vi fjerner pengene til at implementere den. Det må siges at være lidt billige point, man scorer på at sige, at det er vældig interessant, fordi det var i hvert fald ikke det, de viste politiske vilje til at gennemføre."

Har I taget stilling til, om udvalgssammensætningen skal fortsætte efter kommunalvalget?

"Det afhænger af, hvordan valget falder ud. Jeg tror, at der er sket det i mellemtiden, at mange af de værktøjer, som man skal bruge, er kommet endnu længere. Så det bliver jo mere og mere oplagt at kigge på klimakonsekvenser af de beslutninger, man træffer."

"Nogen skal jo sætte en bevægelse i gang. Det er der heldigvis andre kommuner, der har formået at gøre. Jeg ved ikke, om Bornholm ligger sidst i klassen, men som en kommune, der vedtager en klimahandlingsplan - som så mange af de andre kommuner har gjort, hvis ikke de fleste - men så eksplicit vælger at fjerne pengene, der var sat af og anbefaler at fjerne budgettet til at implementere den, er jo langt ude. Det skal forhåbentlig laves om nu."

Hvad mener du, der har været det mest interessante, som I har arbejdet med på klima- og forsyningsområdet?

"Der er jo mange aspekter af det, for Bornholm er i den særlige situation, at idéen om en energiø fylder meget. Der har været en tendens til, at lige så snart man sagde noget med klima, så var svaret: Jamen vi skal have energiøen, så vi behøver ikke gøre mere. Intet kunne jo være længere fra virkeligheden, der er rigtig meget at gøre."

"Omvendt kan man også sige, at fordi der er så stor uvished om, hvorvidt der kommer en energiø, og hvornår den kommer, så har det været meget svært at handle på for eksempel varmeforsyningsområdet for vores forsyningsselskab. Da vi startede denne periode, var det planen, at energiøen skulle komme i 2030, så har den både været sat på pause, og nu opererer man med et helt andet årstal. Den her uvished er jo politisk skabt fra Christiansborgs side."

Hvad er du mest stolt over, at I har gennemført de seneste fire år?

"Det er uden for det politiske og inde i bestyrelseslokalet hos forsyningsselskabet, men der er nogle tiltag på forsyningsområdet, hvor jeg tænker, at vi er rigtig langt. Lige nu er vi i gang med at lægge sidste hånd på en plan for reduktion af biomasse i vores kraft-varme-produktion. Vi kigger meget grundigt ind i, hvordan vi skal behandle vores spildevand og ikke mindst spildevandsslam. Så der er vældig gode takter, som jeg tænker, vi kommer til at få stor glæde af i årene fremover."

"På naturområdet virker det til, at der er genklang i den bornholmske befolkning for at passe på den natur, vi har, og have det som et argument, der trumfer nogle af sommerhusbyggerierne. Det er vigtigt at holde det fokus, og det er jeg sådan set stolt af at have medvirket til."

Har I truffet beslutninger, hvor kommunen i dine øjne er gået forrest, og som andre kommuner kan lære af? Hvilken?

"Jeg kan ikke lige få øje på, der hvor vi går forrest andre steder end på forsyningsområdet. Der tænker jeg faktisk, at vi er et godt stykke fremme. Det gælder også vores affaldsstrategi, hvor vi har indset, at vi skal stoppe med at brænde af, på den måde som vi gør nu. Vi har nogle fantastiske muligheder for at få det til at ske på Bornholm, fordi vi har et isoleret samfund, så vi kan lave vores egen energiforsyning."

"Vi er også en af de få kommuner, der er kommet 100 procent i mål med beskyttelse af de boringsnære beskyttelsesområder. Det tænker jeg er en god bedrift, og det er noget, som mindre samfund - og måske endda især ø-samfund - har mulighed for, fordi det er oplagt, at vi ikke kan hente vores drikkevand fra nabokommunen. Vi ved godt, at hvis vores drikkevand ikke er der, så bliver det rigtig dyrt for os alle sammen. Så det har der været stor velvilje omkring bordet at få gjort noget ved."

Er der nogle problemstillinger på det grønne område, som du er ærgerlig over, at I ikke har formået at løfte?

"Der er en bred vifte af problemstillinger på området, men de knytter sig sammen, fordi de handler om energiressource og miljøforurening. Vi ville for eksempel gerne have været længere i forhold til trafikreguleringen i vores byer, at få den kollektivtransport og delebilsordningen endnu mere ind, så vi undgår den forurening, som følger med, når der ligger massevis af biler og cirkuler rundt i søgen efter en parkeringsplads. Det er hverken godt for miljøet eller trafiksikkerheden.

Hvad mener du, der er den mest nødvendige opgave at gribe fat i efter kommunalvalget?

"Der er jo en del, men vand i flere betydninger bliver meget, meget vigtigt. Både - som jeg sagde i forhold til drikkevandsbeskyttelse - og i forhold til nitrat og pesticider og få mindsket udledningen og nedsivningen af det i vores grundvand. Det er helt oplagt, at det skal der gøres noget. Så skal der gøres noget ved, at vi skal have mere vand i det åbne land. Det er nøglen til at få mere natur og få mindre kvælstof ud i vores vandmiljø. Vi skal have gjort noget ved vores slambehandling. I dag spreder vi slam på vores landbrugsjord, der er fyldt med mikroplast, forskellige uønskede forbindelser, medicinrester og så videre. Det skal stoppe. Vi skal have det behandlet på en anden måde."