Folketingets klimaprogram har et alt overvejende fokus på økonomisk kompensation til dem, der bor ved siden af vedvarende energi. Der mangler dog blik for, at accept af politikken også kommer gennem faktorer som transparens i kommunikationen, gensidig dialog og medejerskab.

Det vurderer klimarådet, der er regeringens ekspertorgan om den grønne omstilling, i sin rapport om Klimaprogram 2025.

Klimarådet påpeger derudover, at regeringen blot har fokuseret på vedvarende energi, men at der også "bør" være et fokus på omlægning af landbrugsjord, CCS-projekter og det forbrugsbaserede klimaaftryk.

"Det er nødvendigt med en politisk forståelse for, hvad der skaber henholdsvis opbakning, accept og modstand på tværs af klimapolitiske områder. Og der er behov for helhedsorienteret klimapolitik, der vedligeholder og styrker opbakningen og skaber konkrete muligheder for handling og engagement for befolkningen," skriver rådet i rapporten.

I statusrapporten fra 2024 anbefalede Klimarådet ligeledes, at regeringen skulle formulere en samlet strategi for at sikre, at danskerne vil gå med på at løse klimaudfordring og bakke op om de forskellige politiske tiltag i den forbindelse.

Fokus på nære mål for 2030

Klimarådet påpeger, at der i Folketingets klimaindsats primært er fokuseret på at nå de nære klimamål for 2030. Rådet vurderer dog, at der mangler en langsigtet strategi for, hvordan Danmark skal indfri klimamålene for 2045 og 2050 og dermed opnå klimaneutralitet.

"Klimaprogrammet kunne med fordel have mere fokus på regeringens visioner for, hvordan vi skal nå i retning af de langsigtede klimamål," lyder det i rapporten.

For mens de officielle klimafremskrivninger viser, at Danmark er på vej til at indfri 2030-målet om 70 procents CO2-reduktion, er der stadig et stykke at nå derefter.

Regeringen står foran at indkalde til forhandlinger om et nyt klimamål for 2035. Her påpeger Klimarådet, at det er vigtigt, at dét mål flugter med de langsigtede.

Her er det officielle mål i klimaloven, at Danmark i 2050 skal være klimaneutralt. SVM-regeringen har dog i sit regeringsgrundlag foreslået, at Danmark skal nå dertil allerede i 2045 og ydermere optage mere CO2, end man udleder, i 2050.

Samtidig har flere partier advokeret for, at klimaneutraliteten fremrykkes helt til 2040.

Det nye mål er dog ikke lovfæstet endnu, hvilket Klimarådet også kalder på for at kunne sikre klimapolitikken fremadrettet.

ad/ritzau/