Det danske klimamål for 2035, som vil danne grundlag for den lokale klimaindsats og lokale mål i mange kommuner, skal vedtages inden årets udgang, og efter forhandlinger i Bruxelles natten til onsdag om europæiske klimamål tegner der sig et klarere billede af udgangspunktet for Christiansborg-politikerne.

EU's klimaministre blev enige om at fastsætte CO2e-reduktionsmålet i 2035 til mellem 66,25 og 72,5 procent for medlemslandene. Således lykkedes i sidste øjeblik at lande en EU-aftale, før verden i næste uge samles til COP30 i Brasilien.

På et åbent samråd forrige fredag blev Lars Aagaard spurgt til regeringens klimaambitioner forud de hjemlige forhandlinger, der venter i december. Her gjorde han det klart, at Danmark denne gang bør undgå at sætte et klimamål, der varierer meget fra resten af Europa.

"Vi skal være et foregangsland – men det er en relativ placering i forhold til, hvad andre gør," sagde Lars Aagaard.

De grønne er blevet stemt ud

Han gjorde sig på samrådet til fortaler for en "ansvarlig klimapolitik", som ikke blot handler om at sætte sig nogle mål, men også om at sikre, at samfundet er velfungerende, så man undgår den "sociale mobiliseringsrisiko", som visse klimatiltag kan fremkalde. Ifølge Aagaard er den største barriere for den grønne omstilling den reaktion, der er kommet til udtryk ved stemmeurnerne de senere år.

"Når de grønne har haft magten, bliver de stemt ud: I Tyskland, Østrig, Belgien, Luxembourg. Vi skal sætte et ambitiøst mål i 2035, men det er afgørende, når man sætter et nationalt mål, at man også har et blik for, hvad der foregår omkring en. At bringe Danmark i en situation, hvor vi egenhændigt og helt ude af balance med, hvad der sker omkring os, sætter et mål, velvidende at det de facto ikke har en effekt, og derved ofre den folkelige opbakning – det er jeg ikke med på," lød det fra ministeren.

Danmark har kurs mod at indfri 70 procent-målsætningen i 2030, så hvis Folketinget placerer det danske 2035-mål i toppen af det øvre EU-spænd, vil reduktionskravet i årene 2030-35 blot blive 2,5 procent.

Lars Aagaard var kaldt i samråd af Alternativet, der mener, at klimamålet om ti år bør være 100 procent, hvilket EU-landene har en vision om at nå i 2050. Partiets klimaordfører, Torsten Gejl, mener, at Danmark i bagklogskabens lys burde have fastsat et 80 procent-mål i 2030. Holdningsændringen skyldes nye informationer om hurtigere havvandsstigninger og risikoen for et kollaps i atlanterhavspumpen, der cirkulerer varmt vand op langs den europæiske kyst.

På samrådet blev Lars Aagaard konfronteret med de mål, som bliver svære at opfylde i tide, og regeringens manglende evne til at gøre noget ved det: CCS, udfasning af gasfyr, udbygningen af elnettet, industriens elektrificering, brintrør, sol og vind på land, havvind, pyrolyse og grønne indenrigsfly. Lars Aagaard håndterede kritikken af SVM-regeringen ved at påtage sig positionen som politisk outsider, fordi han ikke sad i Folketinget, da de fleste politiske klimaaftaler blev indgået under S-regeringen.

"Jeg kan, når jeg sidder og kigger på det, tænke; var der ikke nogen, der vidste bedre? At I forestillede jer, at alt det, man besluttede på målniveau, kunne ske på samme tid - bare det at forestille sig, at der var arbejdskraft til det?," sagde han og nævnte antallet af miljøgodkendelser og presset på embedsværket som andre flaskehalse.

Han klandrede også de daværende politikere for ikke at forholde sig i tilstrækkelig grad til den økonomiske risiko for, at planlagte initiativer blev dyrere end antaget.

”Jeg håber, at en af erfaringerne er, at politik også skal handle om de usikkerheder, der knytter sig til målsætningerne”

Lars Aagaard adresserede på samrådet to af de klima- og energiinitiativer, der har involveret kommunerne mest og skabt mange lokale frustrationer - udfasningen af gasfyr og mere sol og vind på land. Om ambitionen for en firdobling af den vedvarende el-produktion på land inden 2030 understregede Aagaard, at det hele tiden har været en præmis, at den kraftige vækst skal være markedsdrevet.

"Dengang I besluttede firdoblingen, var det, fordi der skulle være et behov. Det behov har ikke materialiseret sig. Derfor skal vi stadig fastholde ånden i aftalen, nemlig at fjerne unødvendige barrierer. Men nogle af barriererne – når det handler om borgerinddragelse, klager og ekspropriation – er svære balancer," fortalte ministeren, der pointerede, at hverken den manglende firdoblingen eller gasudfasning vil påvirke de nationale klimamål, da gassen ifølge klimafremskrivning 2025 vil være grøn i 2032, og elproduktionen om få år ikke længere er fossil. 

90 procent i 2040 - med klimakreditter

'Efter en afstemning natten til onsdag godkendte de europæiske ministre også et nyt reduktionsmål for 2040 på 90 procent. Aftalen vil give landene mulighed for, at op til 5 procent kan reduceres med køb af udenlandske CO2-kreditter, oplyser klimaminister Lars Aagaard (M) fra det danske formandskab til Reuters. Det vil sige, at landene nationalt kan nøjes med at reducere udledningen af drivhusgasser med 85 procent, og der er åbnet for, at CO2-kreditternes andel kan blive øget yderligere i fremtiden. SF og Enhedslisten kritiserer ambitionerne og mekanismerne i aftalen.

"De mange undtagelser og klimakreditter undergraver tilliden til EU’s klimapolitik og risikerer at koste os dyrt," siger Rasmus Nordqvist (SF) fra Europa-Parlamentet til DR.