De seneste år har budt på rekordvåde vintre, stormfloder og hyppigere skybrud. En ny analyse fra Forsikring & Pension (F&P) viser nu, at ekstremvejret ikke kun bliver dyrere – det rammer også geografisk skævt. Samlet er der registreret vejrskader for 4,6 mia. kr. i perioden 2023–2024, hvoraf 3,4 mia. kr. er udbetalt af forsikringsselskaberne, mens 1,2 mia. kr. kommer fra den statslige stormflodsordning.

Ifølge F&P er der anmeldt over 131.000 vejrskader på bygninger og indbo de seneste 2,5 år. Og når tallene fordeles på indbyggertal, står det klart, at det ikke er landets økonomisk stærke bykommuner, der rammes hårdest.

Yderkommuner betaler prisen – uden ressourcerne til forebyggelse

København, Aarhus og Aalborg har naturligt flest skader i absolutte tal, men pr. 1.000 borgere ligger belastningen helt anderledes: Vestkystkommunerne, Bornholm, Sydhavsøerne og dele af Nordfyn topper listen over vejrbetingede skader.

Det er samtidig områder, hvor kommunerne typisk har svagere økonomier og store strukturelle udfordringer. Dermed står de med den største risiko – men de mindste økonomiske muskler til at forebygge.

Ifølge F&P’s administrerende direktør, Kent Damsgaard, peger mønstret direkte på et strukturelt problem:

"De hårdest ramte kommuner har ikke de budgetter, der skal til for at sikre mod stormflod, skybrud og oversvømmelser i fremtiden," siger han i en pressemeddelelse.

Ønske om national plan

F&P peger på, at analysen kun dækker forsikringsudgifter. Skader på kommunale bygninger, veje, broer og infrastruktur er slet ikke medregnet – og vil derfor øge den faktiske økonomiske belastning yderligere.

Branchen kalder derfor på en national strategi for klimasikring, hvor staten tager et større ansvar, og hvor investeringer i diger, regnvandsløsninger og kystsikring i højere grad placeres der, hvor risikoen er størst – uanset kommunernes skatteindtægter.

Med Finanslovens første skridt mod styrket klimasikring og 900 mio. kr. til kystbeskyttelse i en accelerationspakke er der, ifølge F&P, kommet politisk opmærksomhed. Men behovet er langt større og organisationen anbefaler, at Danmark som minimum investerer lige så meget i forebyggelse, som der i dag udbetales i erstatninger.