De tre regeringspartier afviser at give kommunerne mulighed for at etablere centrale affaldssorteringsanlæg, der kan erstatte kildesorteringen på det niveau, som Folketinget har forpligtet kommunerne til i dag.

Det står klart efter en debat, som fandt sted i Folketingssalen i sidste uge. Med udsigten til, at et blåt flertal kan indtage regeringskontorerne i løbet af 2026, er det særligt interessant at hæfte sig ved Venstres argumenter. Miljøordfører Erling Bonnesen (V) fremhævede, at genanvendelsespotentialet for en række potentialer - ikke mindst plast, som fyldte mest i debatten - går tabt, hvis den særskilte indsamling ophører.

"Det er afgørende, at vi ikke går på kompromis med kvaliteten i affaldssorteringen. Kildesortering giver den højeste genanvendelse, og det er både myndighederne og EU og affaldsindustrien jo meget enige om," sagde Erling Bonnesen, som vil beskytte investeringerne, som genanvendelsesindustrien har foretaget.

"En overgang til centralsortering vil skabe stor usikkerhed i affaldssektoren, som allerede har investeret rigtig mange penge – milliarder – i kildesortering, baseret på Folketingets beslutning og klimaplanens langsigtede rammer. Det er investeringer, der bygger på tillid til stabile og langsigtede politiske rammer," sagde Venstres ordfører.

Samme toner lød fra Moderaternes Henrik Frandsen, der tilføjede, at også kommunerne har investeret i affaldssystemet med sortering i ti fraktioner, der blev igangsat i 2020.

"Kommuner, virksomheder og producenter har investeret milliarder i den fælles forståelse, at det, vi samler ind, skal være værd at genanvende. Det ansvar kan vi ikke bare trække tilbage, fordi én spand ser pænere ud og er nemmere at håndtere i gården end flere," sagde Frandsen, der i 2020 var borgmester i Tønder Kommune.

"Vi er der bare ikke endnu"

Beslutningsforslaget var stillet af Lars Boje Mathiesen (Borgernes Parti), og det flugter med de politiske ønsker i LA, K, DD og DF. Han nævnte flere gange, at hans ærinde var at give kommunerne frihed til at vælge den model, der passede bedst til borgerne lokalt. Erling Bonnesen, der netop er valgt til kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune, svarede, at robotteknologien ikke er moden nok til at give kommunerne valgfrihed.

"I Venstre går vi meget ind for decentralisering, men vi har det også sådan, at når vi stiller nogle nye muligheder til rådighed for kommunerne, så skal det jo fungere. Det kan ikke nytte noget, at vi på forhånd kan konstatere, at det, man i givet fald ville tilbyde dem med den nuværende kendte viden, ikke fungerer," lød det fra Venstre-ordføreren.

"På længere sigt er det selvfølgelig en fin betragtning at have, at man kan sætte robotterne til at klare arbejdet, når det engang kan lade sig gøre; vi er bare ikke der endnu, og det er man også nødt til at anerkende," opsummerede Bonnesen.

I debatten nævnte flere ordførere, at de ti fynske kommuner i 2023 fik afslag på deres ønske om at få dispensation til at indsamle plast og mad- og drikkevarekartoner sammen med restaffald. Men fra SVM-regeringens side lød det, at teknologien fortsat ikke kan levere plast i en tilstrækkelig god kvalitet, hvis den genanvendte plast skal bruges i emballager til fødevarer.

"Det er hverken lovligt eller sikkert at bruge plastikaffald, der har været smidt ud sammen med vores restaffald, altså bleer, cigaretskodder, kattegrus og andet. Det må ikke bruges til fødevareemballage efterfølgende, efter det er blevet smeltet om og brugt til ny plastik," sagde miljøminister Magnus Heunicke (S) i sit indlæg.

Han understregede, at markedet for genanvendelse af plastik er et vanskeligt marked, fordi det er billigere at producere ny plastik af olie end at genanvende plast fra husholdningsaffald. Skærpede EU-krav om et vist indhold genanvendt plast i emballager gør det nødvendigt at holde fast i kildesorteringen, som ifølge Magnus Heunicke er med til at begrænse omkostningerne for fødevareproducenterne.

"Vi risikerer øgede priser på vores produkter i supermarkedet, kødbakker, yoghurtflasker, hvis de mangler det genanvendte billige plastik til deres fødevareemballage," sagde Magnus Heunicke, som betegner den kildesorterede plast som en "guldgrube", som regeringen gerne stiller til rådighed for virksomhederne.

"Det gør vi i særlig grad, fordi EU har et krav om et vist indhold af genanvendt plast i fødevareemballager, som træder i kraft i årene foran os."

Minister: Meget dyrere

Bevægelsen 1 spand.nu og SDU-professor Henrik Wenzel har argumenteret for, at plast, der udsorteres på centrale anlæg, kan bruges til andre formål end fødevareemballager - for eksempel havemøbler eller fjernvarmerør. Miljøministeren forventer imidlertid ikke, at der vil være et marked for plast af en lidt ringere kvalitet på grund af markedspriserne.

"Plastik, der har været blandet med restaffald, kan godt opnå en kvalitet, der kan bruges i f.eks. bilindustrien, for det er ikke sådan, at det er ubrugeligt. Men det skal renses så voldsomt og bearbejdes langt mere end kildesorteret restaffaldsplastik, at det bliver voldsomt meget dyrere for selv bilindustrien at sige, at de godt vil have robotsorteret plastik. Så de vil formentlig også sige nej," sagde Magnus Heunicke.

I sin lange afvisning af forslaget afsporede han den mere afgrænsede debat om genanvendelse af plast ved at tage udgangspunkt i en radikal model, hvor alt husholdningsaffaldet samles i én spand, og madaffald derved ødelægger pappet, og glasskår forurener plastikken.

"At rense det affald op - i det omfang, det overhovedet er muligt - og finde plastikstumperne og glasskårene og de andre ting frem i restaffaldet, findes der ingen teknologi, som er moden til at gøre. Det ville være så enormt astronomisk dyrt, at forslaget her ville gøre det meget, meget dyrere at være dansker, og det ville reelt betyde, at industrien, vores virksomheder, ikke ville kunne bruge de ressourcer, som vi tager ansvaret for ved at sortere derhjemme."