"Det har været et mareridt for alle involverede. Det har taget så lang tid."

Sådan lyder det fra direktøren i interesseorganisationen Danva, Carl-Emil Larsen, om de frivillige aftaler, der skulle beskytte områderne omkring de danske drikkevandsboringer, BNBO. Danva bakker derfor op om, at der bliver indført et nationalt sprøjteforbud i udvalgte områder, så der kommer et mål for beskyttelsen af drikkevandet.

Miljøministeriet udsendte mandag eftermiddag en analyse af de seneste 27 års arbejde med at beskytte drikkevandet i Danmark. Blot 1,5 procent af det samlede indsatsområde er beskyttet, og det er langt fra nok, lyder det. Flere partier og miljøminister Magnus Heunicke (S) peger nu mod et nationalt sprøjteforbud, som ifølge analysen har vist sig at være mest effektivt.

"Vi har sagt i mange år, at det er væsentlig billigere at beskytte frem for at rense. Nu er der lavet en samfundsøkonomisk analyse, som bekræfter det," siger Carl-Emil Larsen til NB-Forsyning & Klima og tilføjer:

"Vi peger på, at man laver et generelt statsligt forbud."

Et nationalt forbud vil ifølge Carl-Emil Larsen gøre, at processerne med at beskytte de sårbare grundvandsdannende områder fremover vil gå hurtigere. Her spiller kommunerne en væsentlig rolle i samarbejde med vandværkerne og lodsejerne for at nå målet for beskyttelsen.

Beskyttelse versus rens

Miljøministeriets analyse viser, trods usikkerhed, at der er økonomiske forskelle mellem at rense og beskytte drikkevandet.

Hvis alt drikkevand skal renses, vurderes det at koste mellem 6 og 18 milliarder kroner årligt.

Det skal medregnes, at renseteknologien stadig mangler at blive udviklet og afprøvet i stor skala. Ligesom det ifølge analysen kræver, at det spildprodukt, der kommer fra rensningen, bliver håndteret på en ordentlig måde, hvilket stadig kan være "vanskeligt og omkostningstungt" med for eksempel PFAS-stoffer.

Beskyttelse af drikkevandet vil betyde, at landbruget ikke kan benytte sprøjtemidler på de områder, hvor grundvandet dannes. Det kan ske uden erstatning, som vil følge princippet om, at forureneren betaler.

Gives der dog fuld kompensation, skønner analysen, at det vil koste 360 millioner kroner årligt i 30 år - og landbrugets omstilling vil kunne ske uden store økonomiske tab.

Sammenligner man de erhvervsøkonomiske konsekvenser med de samfundsøkonomiske konsekvenser, vil der være tale om en samlet samfundsøkonomisk gevinst, lyder det i rapporten.

Kompensation til landbruget

Hvorvidt der skal gives kompensation eller ej, forholder Danvas direktør Carl-Emil Larsen sig ikke til. Men skal en del af kompensationen gå over vandtaksterne, skal den være så lille som muligt.

"Det er jo ikke vandforbrugeren, der forurener. Som miljølovgivningen traditionelt er bygget op i Danmark, så kan det jo godt være, at man ejer noget jord, men det giver ikke lov til at forurene vand ind til jordens kerne," siger Carl-Emil Larsen.

Magnus Heunicke siger til DR, at der ifølge ham skal laves en ordning, "der kompensere dem (landbruget, red.) og sikrer, at erhvervet kan klare sig".

Hvis der som analysen lægger op til at blive udtaget op mod 160.000 hektar landbrugsjord, hvor 15.000 hektar skal være økologisk, så bør det give erstatning, mener Landbrug & Fødevarer.

"Der er på ingen måde tvivl om, at et statsligt forbud er så indgribende, at det bør behandles som ekspropriation, og altså vil være erstatningsudløsende," siger formand Søren Søndergaard i en pressemeddelelse.

"Analysen undervurderer konsekvent de økonomiske konsekvenser ved forslaget i form af tabt jordværdi og af, at finanssektorens panter pludselig forsvinder. Samtidigt overvurderes de samfundsøkonomiske gevinster. Hvis man gennemfører det her, vil man skubbe bedrifter ud i økonomisk fallit, og det vil betyde en markant reduceret fødevareproduktion på noget af vores bedste landbrugsjord."

Venstre har i denne forbindelse endnu ikke meldt ud, hvad deres holdning er til et sprøjteforbud. Analysens resultaterne skal nu drøftes i regeringen og på tværs af Folketingets partier.