De seneste mange års arbejde med at beskytte drikkevandet gennem blandt andet frivillige aftaler har ikke været tilstrækkelig. Der er derfor "behov for en nytænkning", når det kommer til den fremtidige beskyttelse.

Det slår Miljø- og Ligestillingsministeriet fast i en rapport, der er sendt til Folketinget mandag eftermiddag.

"Erfaringerne viser, at indsatserne baseret på frivillighed ikke har givet de ventede resultater, og at der er behov for en nytænkning af beskyttelsen, i takt med at forureningspresset på grundvandet stiger og truer med at udfordre forsyningssikkerheden. De mest effektive redskaber til at sikre beskyttelsen er arealafgrænsede forbud," lyder det i analysens konklusion.

Den nuværende tilgang til beskyttelsen af grundvandet er fra 1998, hvor man vurderede, at der var et behov for at målrette beskyttelsen af drikkevandet på cirka 600.000 hektar. Siden er indsatsområdet steget til 630.000 hektar. Miljøministeriets rapport slår fast, at den gennemførte beskyttelse mod sprøjtemidler og gødskning svarer til 1,5 procent af det samlede område.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Skal de sårbare grundvandsdannende områder beskyttes, anslår analysen - dog med usikkerhed - at det kan have erhvervsøkonomiske konsekvenser for omkring 360 millioner kroner årligt i 30 år. Det er særligt den del af landbruget, som dyrker jorden med sprøjtemidler, der vil blive ramt.

Det kan ifølge rapporten eventuelt ske ved kompensation eller erstatningsfrit. Noget, som skal besluttes politisk.

"En erstatningsfri regulering vil være i tråd med EU’s princip, om at forureneren betaler," lyder det i rapporten, der fortsætter:

"En beskyttelse med fuld kompensation giver landbruget mulighed for at omstille sig uden store økonomiske tab. En fuld kompensation kan eventuelt indrettes med en udbetaling af kompensation for det gennemsnitlige tab per hektar."

Hvem, der skal betale kompensationen, er der flere muligheder for - staten, landbruget eller vandforsyningerne. Bliver udgifterne finansieret over taksterne, vil det ifølge analysen svare til omkring 80 kroner årligt per husstand eller en stigning i den samlede vandregning på under én procent.

Opbakning fra Danva

Interesseorganisationen Danva har længe efterspurgt, at der skal ske en konkret beskyttelse af drikkevandet fremfor fokus på at rense det. Analysen vækker derfor begejstring hos direktør Carl-Emil Larsen, der kalder analysen en "blåstempling" af det faktum.

”Tallene taler deres eget tydelige sprog. Det er mellem 20 og 50 gange dyrere at lade stå til og så efterfølgende rydde op end at forebygge. Hvis vi beskytter drikkevandet nu, vil Danmark stå langt stærkere samfundsøkonomisk og forsyningssikkerhedsmæssigt," siger han i en pressemeddelelse og tilføjer:

"Hvis vi i Danmark vælger at beskytte drikkevandet, baseret på statslige krav, så vælger vi også den model, der giver mest beskyttelse for færrest skattekroner og samtidig størst sikkerhed for fremtidens drikkevand."

Senest i 2027 er det besluttet, at der skal ligge en plan for, hvordan de sårbare grundvandsdannende områder konkret bliver beskyttet. I en fremtidig regulering skal en række faktorer sammentænkes heriblandt økologi, vandmiljø, biodiversitet og klimamål.