Bliver der indført et sprøjteforbud, kan det få erhvervsøkonomiske konsekvenser for landbruget for cirka 360 millioner kroner årligt ifølge Miljøministeriets rapport.

Bliver der indført et sprøjteforbud, kan det få erhvervsøkonomiske konsekvenser for landbruget for cirka 360 millioner kroner årligt ifølge Miljøministeriets rapport. - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Vand

Danmarksdemokraterne ønsker ikke et sprøjteforbud: Det vil ramme landbruget hårdt

Imens Danmarksdemokraterne afviser støtte til et sprøjteforbud for at beskytte drikkevandet, lader Venstres holdning fortsat vente på sig.

Udgivet: 20/01/2026

Amalie Dinesen

Redaktør

Del artiklen:

Danmarksdemokraterne vil ikke bakke op om et sprøjteforbud i de sårbare grundvandsdannede områder.

"Selvfølgelig skal vi passe på vores drikkevand – det er der ingen tvivl om," siger partiets miljøordfører Kim Edberg i et skriftligt svar til DR og tilføjer:

"Men et sprøjteforbud lugter langt væk af ekspropriation og kommer til at ramme landbruget hårdt."

En række partier har nu været ude at sige, at de er klar til at indføre et sprøjteforbud for at beskytte drikkevandet. Det skete efter Miljøministeriets rapport, der konkluderer, at det er gået alt for langsomt med at sikre arealer for beskyttelse af drikkevandet.

Nu mangler bare Venstre, der i sidste uge meddelte, at de havde brug for betænkningstid.

NB-Forsyning & Klima har rakt ud til Venstre miljøordfører, Erling Bonnesen, for en kommentar - dog uden held.

Fik du læst?

Danva er enig med røde partier: Vi peger på et nationalt sprøjteforbud

Kommuner bærer ansvaret

Bliver der indført et sprøjteforbud, kan det få erhvervsøkonomiske konsekvenser for cirka 360 millioner kroner årligt - særligt i landbruget, viser Miljøministeriets rapport. Og det er blandt andet det, som Venstre har brug for betænkningstid på.

"Det er ikke bare at knipse med fingrene og sige sprøjteforbud, for det har også nogle implikationer - herunder nogle økonomiske implikationer, og det skal også ses i sammenhæng med alle de andre ting, som vi laver på området," lød det fra Venstres politiske ordfører, Jan E. Jørgensen, til Ritzau.

Fik du læst?

Venstre har brug for tid til løsning for at beskytte drikkevand

Beskyttelsen af de sårbare grundvandsdannende områder er en opgave, der ligger hos kommunerne gennem indsatsplaner.

Arbejdet har dog i høj grad været bundet på af frivillige aftaler med blandt andet landmænd. Kommuner har også mulighed for at forbyde forurenerede aktiviteter.

Sidst opdateret: 20/01/2026 - 09:58

Temaer: Vand

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Forsyning & Klima er en nicheportal om den grønne omstilling i forsyningsselskaber og kommuner. Portalens formål er at sikre aktørerne substantiel information om lovgivning, udviklingstendenser og dilemmaerne i krydsfeltet mellem kommuner, selskaber og myndigheder.

Læs mere om NB-Forsyning her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]