Danmarksdemokraterne vil ikke bakke op om et sprøjteforbud i de sårbare grundvandsdannede områder.

"Selvfølgelig skal vi passe på vores drikkevand – det er der ingen tvivl om," siger partiets miljøordfører Kim Edberg i et skriftligt svar til DR og tilføjer:

"Men et sprøjteforbud lugter langt væk af ekspropriation og kommer til at ramme landbruget hårdt."

En række partier har nu været ude at sige, at de er klar til at indføre et sprøjteforbud for at beskytte drikkevandet. Det skete efter Miljøministeriets rapport, der konkluderer, at det er gået alt for langsomt med at sikre arealer for beskyttelse af drikkevandet.

Nu mangler bare Venstre, der i sidste uge meddelte, at de havde brug for betænkningstid.

NB-Forsyning & Klima har rakt ud til Venstre miljøordfører, Erling Bonnesen, for en kommentar - dog uden held.

Kommuner bærer ansvaret

Bliver der indført et sprøjteforbud, kan det få erhvervsøkonomiske konsekvenser for cirka 360 millioner kroner årligt - særligt i landbruget, viser Miljøministeriets rapport. Og det er blandt andet det, som Venstre har brug for betænkningstid på.

"Det er ikke bare at knipse med fingrene og sige sprøjteforbud, for det har også nogle implikationer - herunder nogle økonomiske implikationer, og det skal også ses i sammenhæng med alle de andre ting, som vi laver på området," lød det fra Venstres politiske ordfører, Jan E. Jørgensen, til Ritzau.

Beskyttelsen af de sårbare grundvandsdannende områder er en opgave, der ligger hos kommunerne gennem indsatsplaner.

Arbejdet har dog i høj grad været bundet på af frivillige aftaler med blandt andet landmænd. Kommuner har også mulighed for at forbyde forurenerede aktiviteter.