"Det er positivt, at Energistyrelsen nu sætter en klar grænse," siger formand i Fair Fjernvarme Odsherred Pernille Wohlfahrt om Energistyrelsens udkast til afgørelse.

"Det er positivt, at Energistyrelsen nu sætter en klar grænse," siger formand i Fair Fjernvarme Odsherred Pernille Wohlfahrt om Energistyrelsens udkast til afgørelse. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Odsherred-sagen

Energistyrelsen underkender bestyrelsen i Odsherred Varme

Energistyrelsen afviser Odsherred Varmes ansøgning om dispensation for forbrugerrepræsentation i varmeselskabets bestyrelse.

Udgivet: 05/02/2026

Amalie Dinesen

Redaktør

Del artiklen:

Bestyrelsen i Odsherred Varme er og har siden efteråret 2024 været ulovlig, da den ikke lever op til de krav, der er til varmeselskabers bestyrelser om forbrugerrepræsentation.

Det skriver Energistyrelsen i et udkast til en afgørelse, som Fair Fjernvarme Odsherred har offentliggjort på sin hjemmeside.

“Det er alvorligt, at en så grundlæggende rettighed som forbrugerrepræsentation har været tilsidesat, og det er positivt, at Energistyrelsen nu sætter en klar grænse,” siger formand Pernille Wohlfahrt i en pressemeddelelse.

I udkastet til afgørelsen skriver Energistyrelsen:

"Energistyrelsen lægger til grund, at konkurslovens regler ikke indebærer en fravigelse af pligten i varmeforsyningsloven til at sikre forbrugerindflydelse i bestyrelsen i tilfælde af rekonstruktion eller i tilfælde af moderselskabets konkurs, jf. vurderingen fra Justitsministeriet af 5. januar 2025."

"Det er således Energistyrelsens vurdering, at kravet om forbrugerindflydelse ikke generelt har været suspenderet på grund af Odsherred Varmes rekonstruktionsbehandling."

Energistyrelsens afgørelse kommer på baggrund af en anmodning fra Odsherred Varme, der har søgt dispensation for at have forsømt repræsentationen af forbrugere.

Det skete i forbindelse med, at Nordea overtog kontrollen over forsyningsselskabet og udskiftede bestyrelsen i varmeselskabet.

Inden Odsherred Varme blev begæret under rekonstruktion i efteråret 2024 var forbrugerrepræsentationen opfyldt gennem de kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer.

PDF åbnes i et nyt vindue

Energistyrelsens udkast til afgørelse om dispensation fra forbrugerindflydelsesreglerne i varmeforsyningsloven - Odsherred Varme

Fik du læst?

Byråd vil have repræsentant ind i bestyrelse i Odsherred Forsyning

Fik du læst?

Uklare kontraktvilkår og store prisstigninger afgjorde klagesag til forbrugers fordel

Sidst opdateret: 05/02/2026 - 10:31

Temaer: Odsherred-sagen

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Forsyning & Klima er en nicheportal om den grønne omstilling i forsyningsselskaber og kommuner. Portalens formål er at sikre aktørerne substantiel information om lovgivning, udviklingstendenser og dilemmaerne i krydsfeltet mellem kommuner, selskaber og myndigheder.

Læs mere om NB-Forsyning her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]