Pyrolyseanlægget i Vrå har sat gang i en debat om en teknologi, som flere politikere og kommuner ser som et vigtigt redskab til at nå Danmarks klimamål.

Debatten handler både om udledninger fra selve anlægget og om miljøeffekterne af biokul spredt på landbrugsjord.

Men ifølge lektor i systemanalyse fra Roskilde Universitet Tobias Pape Thomsen risikerer enkeltsagen i Vrå at give et skævt billede af en teknologi, som i forvejen er velkendt.

Borgere omkring pyrolyseanlægget oplever, at deres helbred er blevet dårligere og kobler det sammen med udledninger fra anlægget. Det har Jyllands-Posten afdækket. Tidligere har anlægget udledt mere, end der er tilladt. Det har medført luftgener i området, som naboerne har kunnet mærke.

Flere sundhedsforskere har over for Jyllands-Posten frarådet at opstille nye anlæg, før der er kommet mere klarhed om sagen.

Samtidig peger Tobias Pape Poulsen på, at pyrolyse i sig selv ikke er en ny eller ukendt teknologi. Ved pyrolyse opvarmes biomasse som halm, haveaffald eller restprodukter fra landbruget uden ilt. Det bliver omdannet til blandt andet til biokul, som kan spredes på landbrugsjord og lagre kulstof i jorden i lang tid.

"Det er ikke mystisk, ukendt eller noget, som vi ikke har erfaring med. Vi har brændt ting og sager af på rigtig mange måder i rigtig mange år både i Danmark og i udlandet," siger lektor Tobias Pape Thomsen til NB-Forsyning & Klima.

Han står i spidsen for forskningsprojektet Simply, der skal bidrage til at skabe et samfundsmæssigt grundlag for en sektor for biomasse-pyrolyse.

Opmærksomhed skaber viden

Anlægget i Vrå, der blev indviet i oktober 2024, adskiller sig dog fra mange andre projekter, fordi det bruger restfibre fra et nærliggende biogasanlæg. Tobias Pape Thomsen beskriver det, som "noget vådt og rimeligt ubarmhjertigt snask at arbejde med".

For at kunne bruge materialet i pyrolyseanlægget skal det først gennem en omfattende tørringsproces.

"Det er ret nyt og noget, man ikke har arbejdet med før på den måde," siger han og forklarer, at processen kan sammenlignes med at bage gødning i sin køkkenovn, hvor der så tilsættes damp under tryk.

Det er i den forbindelse, at anlægget blandt andet har udledt flere lugtstoffer end tilladt.

Pyrolyse af biogasrestfiber kræver en særlig effektiv forbrænding af den producerede gas, fordi der er et højt indhold af svovl og kvælstof. Dertil er der nogle restriktive grænseværdier for emission.

Ifølge Tobias Pape Thomsen er det indkøring af den brænder, som har givet udfordringer.

Hvis der skal findes noget positivt i sagen fra Vrå, er det ifølge lektoren, at den øgede opmærksomhed fører til flere målinger. Det betyder, at der bliver sat ressourcer af til at undersøge, om naboerne bliver påvirket af anlægget. Det er med til at give mere viden om teknologien, aflive nogle myter og forhåbentlig føre til mere ro om udviklingen.

Selve pyrolyseteknologien minder på flere måder om almindelig forbrænding. Forskellen er, at processen i et pyrolyseanlæg er delt op i to trin, hvilket er blandet mere sammen i et almindeligt forbrændingsanlæg.

En del af kommuners klimahandlingsplaner

Flere kommuner følger udviklingen tæt. I Ringkøbing-Skjern Kommune indgår biokul som et muligt element i kommunens klimahandlingsplan. Kommunen deltager også i forskningsprojektet Simply, som skal undersøge mulighederne for biomasse-pyrolyse.

"En del af vores klimahandlingsplan er at nedbringe CO2-udledninger fra landbruget og i arealanvendelsen, og her er et af de centrale virkemidler biokul. Så vi har i høj grad lagt op til, at vi kan reducere udledningen fra landbruget ved brug af biokul," siger Henrik Westerby, der er projektleder i Klimasekretariatet i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Det er kommunerne, der skal give tilladelse til, hvis der skal spredes biokul på landbrugsjord. Det er en ny opgave, som har krævet noget af den enkelte kommune at finde rundt i.

"Der har været forvirring i kommunerne om, hvorvidt der skulle gives tilladelse, eller om der overhovedet skulle søges tilladelse hos kommunen. Ligesom der er uklarheder i regelsættene i forhold til typen af biokul," siger Henrik Westerby.

Han forklarer, at kommer biokullet fra biomasse fra landbruget, skal der gives tilladelse inden for miljøbeskyttelsesloven paragraf 19. Er biokullet derimod produceret af biomasse fra et renseanlæg, gælder andre regler med fastsatte grænseværdier.

Muligheder i Ringkøbing-Skjern

I november udsendte Miljøstyrelsen en vejledende udtalelse, som kommuner skal tage udgangspunkt i, indtil der foreligger en enkel og klar regulering af biokul, som kræver tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens paragraf 19.

Det skyldes blandt andet, at der er en række usikkerheder omkring biokuls påvirkning både for miljøet og levende individer. Ligesom det ikke med sikkerhed kan udelukkes, at der kan være "tale om en irreversibel aktivitet at udbringe biokul på landbrugsjorde".

Kommuner skal derfor handle efter forsigtighedsprincippet, når der skal tages stilling til, om biokul skal spredes på landbrugsjord.

I Ringkøbing-Skjern er man interesseret i, at det bliver afklaret hurtigst muligt. Der er nemlig allerede overvejelser om at etablere pyrolyseanlæg tæt på nogle af biogasanlæggene i kommunen, fortæller Henrik Westerby.

"Hvis teknologien er sikker, hvilket vi forventer, at den er, så er det oplagt at placere pyrolyseanlæg i en kommune som Ringkøbing-Skjern, fordi vi er en stor landbrugskommune. Vi har meget stort landbrugsareal, hvor man vil kunne udbringe biokul i et væsentligt omfang," siger han.

Et forskningsprojekt fra DTU skal danne grundlag for en dansk regulering af dansk biokul på danske jorde. Det ventes færdigt i 2027.

Klimaministeriet vurderer, at der kan være 70 pyrolyseanlæg i Danmark i 2035.