Klimarådets fire forslag til løsninger

Klimarådet anbefaler følgende fire tiltag, som skal imødekomme økonomiske og administrative barrierer:

• Højere afgift på kulstofrig lavbundsjord. Regeringen bør hæve drivhusgasafgiften på kulstofrig lavbundsjord fra det planlagte niveau på 40 kroner pr. ton CO2 til et niveau svarende til cirka 125 kroner pr. ton CO2 i 2028, når afgiften træder i kraft. Det skyldes, at det nuværende incitamentsniveau ikke er tilstrækkeligt til at sikre permanent udtagning i det nødvendige tempo. I dag kan midlertidige tilskud overstige den planlagte afgift, og den nye kvælstofregulering kan gøre det mere attraktivt at fastholde arealerne i drift end at udtage dem.

• Målrettet skovrejsning. Regeringen bør sikre, at skovrejsning målrettes de områder, hvor kvælstofudledningen skal mindskes for at nå vandmiljømålene. Klima- og kvælstofreguleringen bør samlet set understøtte denne målretning, da den gør klimaindsatsen billigere for samfundet ved samtidig at bidrage til opfyldelsen af vandmiljømålet.

• Styrkede incitamenter til ny naturskov (urørt skov). Regeringen bør fremme opførelsen af ny naturskov (urørt skov), så trepartsaftalens mål om etablering af urørt skov kan realiseres. I dag kan det bedre betale sig at bruge arealerne til andre aktiviteter end urørt skov, hvilket mindsker det forventede klimabidrag, som forventes fra trepartsaftalens arealmål og de danske klimamål.

• Sikring af ressourcer til sagsbehandling og fremdrift. Regeringen bør sikre, at kommuner og stat kan lede udtagningsprocessen og varetage sagsbehandlingen i det nødvendige tempo, så udtagningsprojekterne kan realiseres i takt med de politiske mål.

Fire barrierer for hurtig udtagning og skovrejsning

Klimarådet ser fire særlige barrierer for at få gennemført vådlægningen af kulstofrige lavbundsjorder og skovrejsning:

• Midlertidige ordninger. Den nuværende tilskudsstruktur og reglerne for arealerne gør det ofte mere attraktivt at vælge midlertidige ordninger frem for permanent udtagning af landbrugsjord. Det gør det vanskeligt at gennemføre udtagningsprojekterne i det tempo, der er nødvendigt for at nå målene. Den kommende kvælstofregulering øger usikkerheden om konsekvenserne for den enkelte bedrift, hvilket kan gøre det mere attraktivt at vælge midlertidige ordninger. Det skyldes, at kvælstofreguleringen gør det attraktivt at fastholde arealerne i omdrift på nogle bedrifter. Usikkerheden om kvælstofreguleringens effekt kan få lodsejere til at udskyde beslutninger om permanent udtagning.

• Ny naturskov (urørt skov). Den nye skovrejsningsordning for urørt skov er ikke tilstrækkelig til at opveje indtjeningen ved alternative anvendelser af arealerne, for eksempel ved at rejse produktionsskov. Men urørt skov udgør 40 procent af skovrejsningsindsatsen i trepartsaftalen. Hvis ikke mulighederne for at rejse urørt skov forbedres, er det meget usikkert, om skovrejsningsmålet kan nås, og om de forventede klimaeffekter realiseres.

• Administrative ressourcer. Udtagning af landbrugsjord på kort tid kræver store administrative ressourcer. Der er regulatoriske flaskehalse i dag, som samlet set forsinker fremdriften i trepartsaftalens klima- og kvælstofmål. Flaskehalsene kan blive mere udtalte, når tempoet øges.

• EU’s grundbetaling. De nuværende regler for EU’s grundbetaling betyder, at grundbetaling ved skovrejsning uden for områder med kvælstofreduktionsbehov i flere tilfælde kun kan fastholdes midlertidigt. Det betyder, at lodsejeren mister sin grundbetaling efter få år, når der rejses skov. Det gør skovrejsning væsentligt mindre attraktiv, fordi værdien af grundbetalingen er højere end værdien af skovrejsningstilskuddet. Det er usikkert, om reglerne kan ændres, og derfor er dette element centralt for incitamenterne til skovrejsning uden for kvælstofområder.

Klimarådet har eksisteret siden 2014 og består af:

• Peter Møllgaard (forperson), rektor for Copenhagen Business School

• Bente Halkier (næstforperson), professor i sociologi ved Københavns Universitet

• Bo Jellesmark Thorsen (næstforperson), dekan for det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

• Brita Bye, seniorforsker i forskningsafdelingen i det norske Statistisk Sentralbyrå

• Per Heiselberg, professor ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet

• Marie Trydeman Knudsen, professor i bæredygtighed af landbrugs- og fødevaresystemer ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet

• Marie Münster, professor i energisystemanalyse ved Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi på Danmarks Tekniske Universitet

• Marit-Solveig Seidenkrantz, professor og institutleder ved Institut for Geoscience på Aarhus Universitet

• Christina D. Tvarnø, professor ved CBS Law på Copenhagen Business School.