Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og SF stiller krav om en biodiversitetslov til en kommende regering med Socialdemokratiet.

Loven skal have et bindende mål om, at der skal være 30 procent beskyttet natur på land og på havet. Heraf skal 10 procent være strengt beskyttet.

Kravet kommer, fordi Danmark ifølge SF ligger i bund i EU, når det gælder beskyttet natur.

”Det nytter ikke, at områder uden reel naturværdi tæller som beskyttet natur. Der skal ryddes op, så det, vi kalder natur – og beskytter – rent faktisk også er natur,” siger SF's formand, Pia Olsen Dyhr, i en pressemeddelelse.

En biodiversitetslov er ikke et nyt forslag. Den var en del af sidste valgkamp og er også skrevet ind i regeringsgrundlaget for SVM-regeringen. Ifølge lovprogrammet skulle en ny biodiversitetslov have været diskuteret her i foråret, men valgudskrivelsen har bremset det.

Kravet om en biodiversitetslov ligger i tråd med et opråb fra 21 grønne organisationer, der ligesom partierne kræver handling på området.

Selvom der i flere år har været indsatser på området, er "udviklingen endnu ikke vendt", lyder opråbet fra blandt andre Danmarks Naturfredningsforening.

Naturbeskyttelse skal tænkes ind i grøn trepart

Kravet falder samtidig med, at kommuner skal tænke naturbeskyttelse ind i den grønne trepart.

Ifølge Daniella Humm Møller, biolog og teamleder for natur og lokale sager i DN, skal en biodiversitetslov ikke ændre på opgaven i grøn trepart. Den skal nærmere definere beskyttet natur, og dermed hvilke arealer der kan bidrage til målet.

Set fra Daniella Humm Møllers perspektiv er målet at få en lov, der sætter retningen for naturbeskyttelsen.

"Vi står i en biodiversitetskrise, og det har vi ikke formået at vende, trods at man internationalt har sat mål om at vende naturens tilbagegang mange gange. Så de bløde formuleringer har ikke virket," siger hun til NB-Forsyning & Klima og tilføjer:

"Vi skal have en lov, som sætter bindende mål for, hvor meget natur vi skal have i Danmark. Ligesom vi har en klimalov, der sætter mål for, hvor meget vi skal reducere vores drivhusgasudledning."

Den nuværende lovgivning kan ifølge DN strammes flere steder.

"Vi har også efterspurgt, at man laver et loveftersyn på naturlovgivningen og sikrer, at man får den justeret, så den rent faktisk beskytter naturen. Det skal en biodiversitetslov gerne være med til at drive, når man først har vedtaget de bindende mål."

Kommuner mangler rammer for naturbeskyttelse

Når det kommer til at skabe mere beskyttet natur i Danmark, så ligger en del af opgaverne hos kommunerne.

Der er dog ikke grund til at pege fingre af det arbejde, som der indtil videre er gjort i kommunerne, mener Rasmus Ejrnæs, professor ved Institut for Biodiversitet på Aarhus Universitet.

Han peger på, at kommunerne mangler den overordnede ramme.

"Så kan kommunerne gøre det, som de er gode til. Nemlig at lave fysisk planlægning, hvor de har en rammelov for det og nogle ressourcer til at gøre det. Lige nu kan kommunerne ikke gøre noget, fordi der hverken er en lov eller afsat nogle ressourcer til at løfte opgaven," siger han til NB-Forsyning & Klima.

Hvor stor en del af det danske landareal, der er beskyttet eller strengt beskyttet natur i dag, er der ikke enighed om.

Ifølge Daniella Humm Møller viser Biodiversitetsrådets gennemgang, at de knap 15 procent landareal, der bliver indberettet som beskyttet til EU, omfatter arealer med andet end natur. Reelt er 1,6 procent af landarealet beskyttet i dag.

Det bakker Rasmus Ejrnæs op.

"Vi kunne godt diskutere, om vi overhovedet har noget, der kan kaldes beskyttet natur. Vi har beskyttet naturtyper efter Naturbeskyttelsesloven, og der er urørte skove," siger han og tilføjer:

"Men efter min bedste opfattelse, så mangler der stadigvæk væsentlige elementer i beskyttelsen."

Naturnationalparkerne er en del af de områder, som kan betegnes som beskyttet. Ifølge Rasmus Ejrnæs' beregninger vil de planlagte 15 naturnationalparker beskytte 0,6 procent af Danmarks landareal.

Kun én ud af de 15 naturnationalparker er indtil videre opført.