Kombinationen af teknologi, kommunalt ejerskab og organisering er kernen i den danske forsyningsmodel. Netop den model er inspirationskilde i resten af Europa.

Men hvis modellen skal fastholde sin styrke og bidrage til øget forsyningssikkerhed og uafhængighed af fossile brændsler, så kræver det en række politiske indgreb – blandt andet slutdato for gasnettet og krav om CO2-fangst ved affaldsforbrænding.

Det er budskabet i det nye udspil Drivkraft med syv sigtelinjer fra Tænketanken Brundtland, som bliver præsenteret torsdag eftermiddag.

"Vores hovedpointe er, at sammenkoblingen mellem organisering, ejerskab og stærke teknologier er det, som resten af Europa efterspørger," siger direktør Magnus Skovrind Pedersen til NB-Forsyning & Klima.

Ifølge tænketanken er det netop kommunerne og de kommunalt ejede forsyningsselskaber, som andre lande kigger mod.

"Danmark er verdensmester til at sikre vores vandressourcer og sikre, at vi udnytter vores affaldsressourcer optimalt til genanvendelse og energi," siger Magnus Skovrind Pedersen.

Foreslår slutdato for gas og CO2-fangst

Udspillet kommer med konkrete forslag til, hvordan Danmark og Europa kan styrke forsyningssikkerhed, uafhængighed og demokratisk kontrol.

Tænketanken lægger i udspillet op til et systemskifte herhjemme. Der skal blandt andet sættes en slutdato for gasnettet og indføres en solidarisk tilslutningspligt til fjernvarme i udvalgte områder – med en solnedgangsklausul.

Staten skal desuden spille en større rolle i udviklingen af CO2-fangst. Ifølge udspillet bør al fremtidig affaldsforbrænding have teknologien inden for ti år.

"Hvis vi alligevel ved, at vi kommer til at lave energianvendelse af affald de næste 30 til 50 år – måske endda 100 år, så bliver staten nødt til at tage et større ansvar. Hvis staten tager en stor del af risikoen, så er det også muligt for kommuner faktisk at varetage flere led af værdikæden fremadrettet," siger Magnus Skovrind Pedersen.

En anden central del af udspillet er, at hele forsyningssektoren – vand, energi og varme – skal kategoriseres som kritisk infrastruktur og på den måde have en central plads i totalberedskabet.

Det indebærer blandt andet bindende nationale prioriteringsprincipper i krisesituationer.

Udspillet kommer i forbindelse med den aktuelle konflikt i Mellemøsten, som presser energipriser på olie og gas op. Det er et bidrag til den kommende regering, når der skal sættes en retning på det nye regeringsgrundlag.

Kommuner skal være inspirationskilde

Ifølge Tænketanken Brundtland er det ikke kun teknologierne, men hele den danske organisering, der er efterspurgt i Europa.

Det kan virke abstrakt, hvordan danske kommuner kan bidrage til europæisk autonomi. Men ifølge Magnus Skovrind Pedersen er opgaven ligetil: Kommuner skal fortsætte deres grønne udvikling - og dele deres erfaringer.

Det er den danske model, der bidrager til øget forsyningssikkerhed, forklarer han med udgangspunkt i eksempler:

"Det er reguleringen, der tilsiger, at det ikke skal være en profitgenererende forretning, men at det er et hvile i sig selv-princip eller non-profit organisation," siger han og fortsætter:

"Det er finansieringen, der er meget langsigtet, fordi der bliver truffet beslutninger på vegne af borgere, der bor i området, men jo også kommende generationer. Det gør, at finansieringen kan være ekstremt meget billigere."

I løbet af det næste år vil Brundtland – sammen med sine samarbejdspartnere – fremlægge konkrete løsningsforslag til politikere med tilhørende beregninger til en billig forsyning.