Henrik Hansen, direktør i Danish Data Center Industry, datacentrenes brancheorganisation, er ikke i tvivl.

Etableringen af store datacentre i Danmark og i Europa er nødvendigt, når vi bruger så meget data, og paradoksalt nok også hvis vi vil være mere uafhængige af eksempelvis USA.

"Der er en kæmpe interesse for datacentre i Norden. EU vil tredoble datacenterkapaciteten de næste fem til syv år, og Danmark har en ideel placering i forhold til vores fibernet, grønne energi og stabile politiske klima," siger Henrik Hansen til NB-Forsyning & Klima.

Han mener, at en opbygning af endnu mere europæisk datacenterkapacitet er en forudsætning for digital udvikling.

"Hvis man er ambitiøs på det digitale område og på AI, så er man nødt til at anerkende, at det kræver noget kapacitet. Ellers kan det ikke lade sig gøre," siger han og tilføjer:

"Datacentre er en forudsætning for digital udvikling. Vi bruger alle sammen data hver eneste dag, så vi har brug for datacentrene. Datacentre investerer massivt i vedvarende energi, og kan også understøtte den grønne omstilling," lyder det.

Mangel på strøm?

I marts lukkede Teknik og Miljø i Aalborg Kommune ned for planerne om et nyt datacenter. Det skulle give mindst 400 arbejdspladser med en privat investering på 20 milliarder kroner, og skulle kobles på fjernvarmen i Aalborg, til gavn for både klimaet og borgerne.

Et projekt, som NB-Forsyning & Klima tidligere har beskrevet, og som virksomheden RCON har arbejdet for at etablere de seneste to år.

Udvalgsmedlemmerne, som stemte imod projektet, Peter Lindholt (DD), Dennis Charles Hansen (S), Torben Froberg Poulsen (V) og Mikael Simonsen (LA), præsenterede flere forskellige begrundelser for, hvorfor de ikke kunne bakke op om datacenteret i Vodskov.

Mangel på strøm, en uhensigtsmæssig placering og ikke mindst en tvivl om, hvorvidt projektet ville kunne skabe det antal arbejdspladser, som udvalget var blevet stillet i udsigt.

Hvem skal stå forrest?

Det droppede datacenter i Aalborg er langt fra det eneste datacenter, som har skabt debat. Virksomhederne slås nemlig om pladsen i det fyldte elnet, og det rejser spørgsmålet om, hvem der skal stå forrest i køen.

På få år er køen af ansøgninger fra store og små virksomheder vokset så lang, at den i dag har rundet 57 gigawatt. Det er otte gange mere end det maksimale forbrug i dag.

Problemet er, at højspændingsnettet ikke er udbygget til at kunne håndtere så meget elektrisk energi, og der kan potentielt gå lang tid, før alle kan få opfyldt deres ønsker.

Skal det eksempelvis være datacentre, som godt nok ofte bringer stor udenlandsk kapital, men som også sluger meget strøm, plads i landskabet og som kan rejse en tvivl i eksempelvis udvalgsmedlemmerne i Aalborg om, hvor mange lokale arbejdspladser sådan et projekt egentlig vil skabe.

Senest har den amerikanske tech-gigant Microsoft meldt ud, at de vil opføre tre nye datacentre i Varde og i Esbjerg med begejstrede løfter om, at datacentrene vil skabe jobs, vækst og fremgang i de to kommuner.

Men som Fagbladet Ingeniøren har beskrevet, skal et af datacentrene ligge klods op af en lille landsby med 201 indbyggere, der kan få udsigt til 20 meter høje datahaller. Her er begejstringen svær at spore. Naboerne frygter, at de kan blive stavnsbundet til usælgelige huse.

400 arbejdspladser er realistisk

I forhold til det droppede datacenter i Aalborg Kommune, hvor udvalgsmedlemmerne såede tvivl om, hvor mange arbejdspladser projektet rent faktisk kunne skabe, er Henrik Hansen fra Danish Data Center Industry heller ikke i tvivl. Et datacenter vil både kunne skabe direkte og indirekte jobs:

"De 400 arbejdspladser i Aalborg lyder meget realistisk. Måske endda konservativt. En tommelfingerregel lyder, at der typisk skabes ét job udenfor datacenteret for hvert job inde i det. I anlægsfasen vil der i gennemsnit over tre-fem år være mellem 500 og 1.000 medarbejdere, og i driftsfasen vil et 300 megawatt datacenter have omkring 150-200 faste jobs. Dertil kommer afledt vækst i tilknyttede erhverv som service, sikkerhed, energi og rådgivning," siger han.

Dertil vil et datacenter, ifølge Henrik Hansen, kunne bidrage til kommunernes grønne omstilling.

"I princippet, hvis forsyningsselskabet investerer i varmepumpen, så kan et datacenter levere varmen gratis. Det er en win-win for både forsyningsselskabet og for klimaet," lyder det.

"Positivt og givtigt"

NB-Forsyning & Klima har hørt netop Aalborg Forsyning, som ville kunne have fået gavn af datacenteret, om deres erfaringer og planer i forhold til, hvordan et datacenter i Aalborg ville kunne have passet ind i den lokale varme- og energiinfrastruktur.

Aalborg Forsyning har ikke ønsket at kommentere på den konkrete sag, men henviser i stedet til et høringssvar, som Aalborg Varme har givet til Aalborg Kommune i forbindelse med projektet.

I svaret skriver Aalborg Varme, at forsyningsselskabet ser et datacenter som et "positivt og givtigt" tiltag i området.

"Et datacenter kan generere overskudsvarme som potentielt kan anvendes i fjernvarmesystemet. Ved at placere datacentret tæt på Aalborg Varmes hovedforsyning, så minimeres omkostninger til rør og anden nødvendig installation for at få overskudsvarmen ind i fjernvarmesystemet," skriver Aalborg Varme i sin bemærkning.

Men selvom Aalborg Varme som udgangspunkt stiller sig positivt for et datacenter i området, så kommer forsyningsselskabet også med et forbehold.

"Et datacenter af den påtænkte størrelse vil kræve en betydelig mængde strøm til driften. Det er vigtigt, at strømforbruget tænkes ind fra starten i planlægningsprocessen. En udbygning af elnettet til den nødvendige kapacitet kræver betydelig tid," skriver Aalborg Varme blandt andet i sin bemærkning.