Kommuner skal blive bedre til at ændre kurs, lære af fejl og samarbejde på tværs, hvis de skal stå imod fremtidige kriser og trusler.

Det er budskabet fra professor Kristian Cedervall Lauta, Københavns Universitet, på KL's Klima og Miljø Topmøde i Aarhus. Her er fokus blandt andet på, hvordan kommunerne kan styrke deres beredskab i en tid med stigende trusler.

"Robuste kommuner i en verden, der forandrer sig, de investerer i at lære. De investerer i at forstå, hvad der gik galt sidste gang, og lave noget, som betyder, at man står stærkere næste gang," siger Kristian Cedervall Lauta til NB-Forsyning & Klima.

"En af de stærkeste kapaciteter for en kommune, uanset hvordan man skal arbejde med det, kommer til at blive evnen til faktisk at forandres," tilføjer han.

Kommuner skal kunne ændre kurs

Ved topmødet er Kristian Cedervall Lauta inviteret til at give sit perspektiv på, hvad kommuner skal gøre for at skabe et godt beredskab.

En del af det arbejde er at synliggøre de tiltag, som kommuner laver for at beskytte borgerne og samfundet, forklarer professoren.

"Politikernes dilemma er, at det ikke kan betale sig at forhindre kriser, medmindre man finder måder at synliggøre dem på," siger Kristian Cedervall Lauta.

De fysiske påmindelser er et godt redskab for at vise, hvad kommunerne har lavet af indsatser.

"Hvis regnvandet faktisk løber ned i kloakken, som har kostet milliarder at ombygge, så er de milliarder forsvundet. Men hvis politikerne trækker i røjserne og konstruktionshjelmen, når krisen rammer, og folks kældre er oversvømmet, så er der politisk kapital i det," uddyber han.

Rygerkultur giver god planlægning

Et andet råd fra Kristian Cedervall Lauta er at have tværgående medarbejdere, som kan sørge for, at de forskellige afdelinger kender hinanden og kan arbejde sammen. Noget, som han kalder "rygerkultur".

"Den store pointe er, at hvis man skal bygge organisationer, der er stærke i kriser, så skal man ikke nødvendigvis ansætte specialister, eksperter eller folk, der er uhyre effektive. I virkeligheden skal man måske begynde at ansætte rygere. Og her er det vigtigt at understrege for folkesundheden, at det er en metafor," uddyber han.

Perspektivet bygger blandt andet på en beredskabsøvelse fra Grønland. Her var det rygerne, der var bedst til at koordinere, fordi de uafhængigt af hierarki og rolle allerede havde delt information med hinanden.

Når det kommer til forsyningsselskabernes beredskab, mener Kristian Cedervall Lauta, at det formentlig er der, hvor beredskabet er mest modnet.

"Jeg tror faktisk, at forsyningsområderne er et af de områder, hvor man er længst fremme og i gang. Der har jo været mange eksempler for nylig på, at forsyningssikkerhed - særligt på energiområdet - er mål for hybride angreb. På den måde tror jeg, at det er et af de steder, hvor der er størst modning," siger han og tilføjer:

"Men man kan sagtens videns dele endnu mere, end man har gjort."

Evnen til klarlægge behov, samarbejde på tværs og fastholde driften i krisesituationer er centrale elementer i de nye anbefalinger fra KL.

Herunder er et uddrag af de anbefalinger, som retter sig mod forsynings- og energiområdet.