Kommuner skal tage de kommunale forsyningsselskaber – både i den politiske og administrative ledelse – til sig, hvis de vil fastholde det politiske ejerskab.

"De skal bekymre sig om det, gå op i det og lægge en klar strategi for, hvad de vil opnå med selskabet af politiske målsætninger, men også i forhold til den forsyningssikkerhed, som borgere i de enkelte kommuner forventer, der er," siger Marie Stærke til NB-Forsyning & Klima.

Den tidligere Køge-borgmester for Socialdemokratiet har skiftet branche og er nu rådgiver hos Rud Pedersen. Hun var en af oplægsholderne ved KL's Klima og Miljø Topmøde fredag.

Sammen med Trine Holmberg, bestyrelsesmedlem i Kredsløb og ARGO, gav hun sit perspektiv på, hvordan ejerstrategier og kommunernes aktive ejerskab styrker både selskaberne og kommunerne.

Ved oplægget var der stor debat- og spørgelyst, som blandt andet gik på, hvordan de enkelte bestyrelsesmedlemmer i forsyningsselskaberne sikrer sig, at de kan have en åben dialog med kommunalbestyrelsen.

Særligt når selskaberne er A/S-selskaber, hvor der kan være en lukket tilgang til, hvad der må deles uden for aktieselskabet.

Lukkethed udfordrer kommuners indsigt

Marie Stærke arbejdede selv for, at der var en åben tilgang mellem kommune og forsyningsselskab, da hun var en del af kommunalbestyrelsen i Køge Kommune.

En strategi mellem administrationen og byrådet er første skridt på vejen, da en fælles stemme står stærkere i mødet med de aktieselskaber, som er tilhængere af en mere lukket tilgang.

"Det handler grundlæggende om at få skabt en fælles forståelse, en kultur og en aktiv beslutning om åbenhed mellem hinanden. Det bygger selvfølgelig også på en grundlæggende tillid til hinanden om, at forretningshemmeligheder ikke ender ude i offentligheden," siger Marie Stærke.

Under oplægget fremhævede Marie Stærke borgmestermøder som et redskab for at styrke dialogen, hvis forsyningsselskabet er ejet af flere kommuner.

Efterfølgende kom spørgsmålet: Hvilken rolle har bestyrelsesmedlemmer, hvis borgmestrene bare træffer beslutningerne?

Men ifølge Marie Stærke er det vigtigt at huske, at den enkelte borgmester har et ansvar for at koordinere med det eller de bestyrelsesmedlemmer, som er i det pågældende selskab, samt byrådet. Der skal være gennemsigtighed, i forhold til hvad borgmesteren går ind til mødet med.

"Borgmesteren skal fuldstændig have lagt ideologi, politisk parti og andet fra sig, så vedkommende går ind og samlet set repræsenterer sit byråd," siger hun.

Balance mellem eksterne og demokratisk valgte medlemmer

Forsyningssektoren har i lang tid levet et stille liv, men blandt andet den meget omtalte fjernvarmesag fra Odsherred Forsyning har givet ekstra fokus på varmesektoren.

Debatten om eksterne bestyrelsesmedlemmer har i den forbindelse blusset op.

Varmeselskabers bestyrelser skal have to eksterne medlemmer, mens idéen om ekstern repræsentation i bestyrelserne for vandselskaber også er luftet i Vandreguleringsudvalgets delanbefalinger.

De eksterne medlemmer skal bestyrelserne hilse velkommen, mener Marie Stærke. Det er oftest nogle, som kommer med andre indsigter end dem, der er repræsenteret politisk.

Men balancen mellem eksterne og politikere er vigtig.

"Samlet set dygtiggøres bestyrelsen og dermed ledelsen af selskabets drift. Men jeg synes, at det er vigtigt at holde fast i, at der stadig skal være demokratisk valgte repræsentanter," siger Marie Stærke.

Tænketanken Brundtland har præsenteret idéen om, at der skal indføres et loft over antallet af eksterne medlemmer for at fastholde det demokratiske ejerskab.

Det er et perspektiv, som Marie Stærke er enig i.

"Det er vigtigt for at sikre det demokratiske ophæng ind i kommunen, at der er et flertal af kommunalt udpegede medlemmer. Det er det transparente i, at dem, der sidder i selskaberne, fortsat er nogle, der står til regnskab over for de borgere, hvis interesser der arbejdes for i selskaberne," siger hun.