Flere lokale treparter har sat udtagnings- og omlægningsprojekter på pause, mens de afventer en ny regering og klarhed om kommende krav, støtteordninger og politiske rammer.

I Aabenraa er arbejdet i treparten Vidå-Kruså midlertidigt stoppet, fortæller formand og byrådsmedlem Erik Uldall Hansen (S) til NB-Forsyning & Klima.

"Arbejdet er sat i bero lige nu, fordi vi ikke ved, hvad der kommer til at ske med en ny regering, og hvilken indvirkning det vil få for arbejdet i treparten. Vi er nødt til at have et stabilt og fast grundlag at arbejde på," siger han.

Mens opgaverne er sat midlertidigt på pause i treparten for Vidå-Kruså, bliver der arbejdet videre i den lokale trepart Lillebælt/Jylland, som Aabenraa Kommune også er en del af, fortæller Erik Uldall Hansen.

"Der arbejdes fortsat med projekter om vådområder og mini-vådområder. Det handler om kvælstof, og derfor mener vi, at forvaltningen godt kan arbejde videre med dem."

Treparter efterlyser klarhed om skovrejsning

De nationale målsætninger for den grønne trepart står for nuværende på fire ben: en kvælstofindsats, lavbundsindsats, skovrejsningsindsats samt naturpotentiale, som der endnu ikke er fastsat en konkret målsætning for.

For indsatser for både kvælstof og lavbund er der i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs portal, Mars, indskrevet skitseprojekter, der overstiger målsætningerne på henholdsvis 12.776 ton og 140.000 hektar.

Mens der er stor aktivitet på lavbunds- og kvælstofindsatserne, halter skovrejsningen bagefter. Der er indskrevet projekter, som dækker 34.662 hektar ud af målsætningens i alt 250.000 hektar. Det har fået Danmarks Naturfredningsforening til at komme med et opråb om mere handling i Jyllands-Posten.

Det kan dog være sværere end antaget at finde pladsen til at skabe de store skovområder, mener formand for Smålandsfarvandet og byrådsmedlem i Næstved Kommune, Jakob Ahrendt (V).

"Der er jo nogle, som gerne vil have store skove, men det bliver nok nemmere at lave en masse småskov. Det kan være, at man bliver nødt til det - altså at tage de lavthængende frugter. I hvert fald hvis vi skal komme videre, men jeg synes, som så mange andre, at det er svært," siger han.

Når der ikke er kommet konkrete krav og retningslinjer til skovrejsning, og processen står stille på grund af regeringsforhandlinger, mener Jakob Ahrendt, at det er grundlag for en officiel pause med arbejdet.

"Jeg synes, at man skal sætte treparten på pause, i stedet for at vi skal holde alle de møder, når vi ikke kan gøre noget konkret," siger han.

Støtteordning udsat under forhandlinger

I den lokale trepart Øresund er fokus hovedsageligt rettet mod udtagning af lavbundsjord, da det lokale krav for at reducere kvælstof er lavt på grund af landskabet.

Men projekterne er på hold, fordi regeringsforhandlingerne har udskudt åbningen af den fælles ordning "vådområder og lavpundsprojekter" også kaldet VLP, fortæller formand Louise Mehnke (S), der er byrådsmedlem i Fredensborg Kommune.

"Status på mange projekter er, at man venter på at kunne søge penge til at lave forundersøgelser til lavbundsprojekter," siger hun og fortsætter:

"Den skulle have været åbnet i april 2026, men er blevet udskudt på grund af valget og regeringsdannelsen. Vi afventer derfor en ny regering."

Formålet med VLP er, at det skal gøre det lettere for kommuner, fonde og private at komme i gang med lavbundsprojekter. Ligesom ordningen skal gøre, at flere faser for et projekt kan håndteres samtidigt.

Flere lokale treparter fortæller til NB-Forsyning & Klima, at de venter på en ny regering, så der kan blive åbnet for støtteordninger og skabt klarhed om de politiske rammer for arbejdet.